<> Open Chat.
1
Close chat
Hej! Tak for at bes?ge os. Tryk venligst p? Start knappen for at chatte :)

Start

2 online

Artikler

Familieværdierne i Islam og i det vestlige samfund

iqra.dk

Download | PDF Version | 118 Kb

kategori: Diverse

antal hits: 4799

Kapitalen er den mest fremtrædende bestanddel i kapitalismen. Den er et system og et samfund, som lægger en umådelig vægt på at opbygge rigdom. Økonomien, generelt set, undertvinger alle livets affærer. Mænd og kvinder bliver anset for at være enheder, der bidrager til økonomien. Derfor bliver kvinder som værende mødre ikke værdsat og påskønnet. Husholdning er et ulønnet, arbejdskrævende pres på økonomien. Det har ingen direkte påvirkning på bruttonationalproduktet (BNP). Derfor blev feminismen til pga. kvindens manglende borgerrettigheder i et pengedrevet samfund. Debatter relateret til arbejdende kvinder har været en milepæl på vejen til feministernes “frigørelse“ af kvinden.

 

Moderens værdi i Islam

Hele spørgsmålet angående kvindens frigørelse i Vesten understreger behovet for klart at definere rollerne for begge køn i samfundet. Som mennesker, så har vi et formål. Som mennesker, så er vi her for at tjene Allah (swt). Det indebærer at forholde sig til den jobbeskrivelse, som Allah (swt) har skrevet til os (gjort tilladt). Den manglende overholdelse af denne opgave vil føre til fortvivlelse i dette liv og i det næste. Med vores syn rettet mod det hinsides, vil vi prøve at definere kønnenes position i samfundet.

Moderen i Islam er højt beæret. Denne ære bliver ikke anset kvalitetsmæssigt eller kvantitetsmæssigt i henhold til økonomiske vilkår. For eksempel blev den britiske husmors arbejde værdisat til 369 £ om ugen i 1993 (kilde: Daily Express). Denne ære bliver ikke opgjort i dollars eller pund sterling, men derimod i forhold til den ære, Allah (swt) har foreskrevet. Allah (swt) har ophøjet denne forældrestatus i Quranen. Allah (swt) åbenbarede:


Og Din Herre har påbudt: Tilbed ikke andre end Ham og (vis) godhed mod forældre. Hvad enten en af dem eller de begge når den høje alder hos dig, så tal aldrig nedsættende til dem, og stød dem ikke bort, men tal et nådigt ord til dem.“ [OQM. al-Israa:23]

 

Fra Sunnah ses det, at specielt moderen er blevet udvalgt. Abu Hurayrah berettede, at en mand kom til Profeten (saaws) og spurgte: “O Rasul Ullah, hvem af alle mennesker er mest berettiget til venlig behandling og et godt kammeratskab fra mig? Han (saaws) svarede: ‘Din mor.‘ Manden spurgte: ‘Hvem derefter?‘ Han (saaws) sagde: ‘Din mor.‘ ‘Og efter hende?‘ Han (saaws) svarede: ‘Din mor.‘ ‘Og efter hende?‘ Han (saaws) svarede: ‘Din far.

Anas fortalte, at Profeten (saaws) sagde: “…Når veerne begynder, så er der ingen i himlen eller på jorden, som ved, hvad der er gemt i livmoderen, som beroliger hende. Og når hun føder, så vil hun, for hver dråbe mælk, der flyder fra hende, og for hver gang hun ammer, modtage belønning for en god handling, i hvert eneste sut og i hver eneste mundfuld. Og hvis hun bliver holdt vågen af barnet om natten, så modtager hun belønning som én, der frigiver halvfjerds slaver for Allahs skyld.

 

Økonomisk evaluering af kønsrollerne i Vesten

Moderen blev ikke givet den samme position i Vesten. Kapitalismen har ændret adskillige aspekter i den naturlige familiestruktur. Dette havde en indvirkning på børns opdragelse, ansvarlighed overfor forældrene og varetagelsen af de ældre. Den præindustrielle vestlige økonomi var baseret på landbrugsgoder, håndværksproduktion osv. Det blev organiseret i hjemmet. Husstandens beboere, manden, kvinden, unge og gamle, bidrog alle sammen. Industrialiseringen flyttede produktionen fra hytten til fabrikker, butikker og kontorer. Derved blev hjemmet omdefineret til stedet, hvor der ikke er „arbejde“. Kvinder blev „forvist“ til at være hjemmets vogtere.

Kvindelighed for den victorianske mellemklasse bestod af fysisk skrøbelighed og udelukkelsen fra lønnet arbejde. Men denne fine skrøbelighedspiedestal blev vedligeholdt af robuste hårdtarbejdende tjenestepiger. Arbejderklassens kvinder sled deres fingre til knoglen for at servicere aristokratiets behov. Denne deling i det victorianske samfund efterlod en forvirring, som blev viderebragt fra generation til generation. Det tyvende århundrede så en fuldstændig ændring i denne situation. Men folks tankegang forblev forvirret. Denne forvirring blev provokeret intensivt af ekstremisters idéer om feminisme, udnyttelse af kvinder som genstand for at sælge en vare til forbrugeren, og manglen på enhver intellektuel udfordring overfor stærkere ideologier.

Det eneste socialt anerkendte arbejde i det 20. århundrede er det, som er betalt med skattebidrag i store firmaer, på ‚permanente‘ fuldtidskontrakter. De, der er inkluderet i denne beskrivelse, nyder værdighed og ære. Men de, der udfører ikke-regulært arbejde eller ulønnet arbejde, bliver betragtet som værende lavere. Så det at samle brænde og sælge det på et gadehjørne, uden tilladelse og et skattekort, ville blive betragtet som værende forkert og uværdigt. Lovprisningen af den stereotypiske “arbejdsmand“ tjente kun til en nedværdigelse af moderen og husholdningen.

 

Den seksuelle revolution

I 1960‘erne oplevede man dramatiske ændringer i USA. Amerika blev derefter trendsætteren for resten af den vestlige verden. Unge mennesker, studenter især, gjorde oprør imod det, de anså for at være deres forældres repressive, konformistiske samfund. De kaldte til en seksuel revolution i form af en reduceret censur fra regeringen, P-pillen og senere hen legaliseringen af aborter. Den uindskrænkede individualisme skabte kaos i familieværdierne. Folk begyndte at gifte sig senere og få færre børn. Antallet af skilsmisser forøgedes til en sådan grad, at antallet af skilsmisser per år, i gennemsnit var halvdelen af antallet af ægteskaber. Antallet af aborter steg, sammen med antallet af fødsler udenfor ægteskab.

Imens var der en ændring i de økonomiske forhold indenfor kvindens status. Kvinder fik færre børn og reformister befriede dem fra de intensive arbejdsopgaver, som man før forbandt med husholdning. Væksten indenfor servicesektoren efter krigen, hjalp med at skabe nye jobtyper, der kunne udføres ligeså godt af kvinder som af mænd. Halvfems procent af de nye jobs i Storbritannien, skabt siden 1970, er blevet besat af kvinder (kilde: Cohan and Borrill 1993).

Det var ikke indtil, at kvinder opnåede et økonomisk højdepunkt ved at træde ind på arbejdsmarkedet, at den feministiske bevægelse virkelig tog fart. Adskillige rettigheder blev kun opfyldt af systemet, efter at kvinder havde etableret sig som værende store bidragydere til økonomien. Disse rettigheder blev der ikke kæmpet for, og de blev heller ikke krævet. De blev givet af det mandsdominerede, kvindehadske vestlige samfund, udelukkende for at berolige og pacificere kvinder. Dette står i kontrast til Islam, hvor rettighederne for både mænd og kvinder i forvejen er bestemt af Allah (swt). Vores rettigheder bliver ikke påvirket af vores økonomiske status. Kvinder i Islam blev tilladt at besidde ejendom, stemme på en khalifah, handle på markederne og selv ansætte mænd, flere hundrede år før Vesten havde tænkt på disse ting.

 

Familieværdierne er undervurderede i Vesten

Mange faktorer førte til Vestens nuværende attitude overfor moderrollen, som ikke stemmer overens med menneskets natur. Børn bliver opdraget af fremmede. En mor vil arbejde på fuldtid og være forælder på deltid. Hun vil bruge en stor del af sin løn på dagpleje, på at betale fremmede for at opdrage sine børn. Dette er de såkaldte ‚supermødre‘. De er ikke super overhovedet, og de kan kun påstå at være mødre fysiologisk set. De narrer sig selv med en ting, der kaldes ‘kvalitetstid’. ‘Kvalitetstid’ vil sige en lille godbid forældre-barn interaktion i slutningen af dagen, når forældrene kommer hjem fra arbejde. De sociale problemer, som disse situationer producerer, er mange.

Selv i Vesten er der mange, som anerkender, at dette er et problem, der skal behandles. Skudepisoder på skoler (Kentucky, Oregon, Arkansas og Mississippi) afstedkom, at akademikere, kriminologer, ordensmænd og forældre i juli 1998 udtalte, at manglen på voksent opsyn i børns hverdag var en bidragende faktor til dette problem. I England blev ‘The Social Exclusion Unit’ etableret i december 1997 for at rådgive regeringen på områder såsom lovløshed, stoffer og hjælpeløshed osv. Eksperter er blevet indkaldt til at finde svar på spørgsmål, som er soleklare for de fleste rationelle personer.

Som et alternativ så kan moderrollen suspenderes for en kort stund indtil en forfremmelse opnås, man har skaffet sig en Ph.d. eller indtil man har tilegnet sig et partnerskab i et firma. Dette kan opnås ved hjælp af en reverserbar kemisk sterilisering i form af en pille eller ved hjælp af de mange nyskabelser, som den moderne videnskab har lavet. ‚Æggefrysning‘ er en service, som gør kvinder i stand til at gøre karriere, uden at skulle være nødt til at ofre deres naturlige trang til at få børn. Bladet ‘The Independent’ citerede en forfatter, Lucy, 33 år: “Jeg ved ikke om jeg overhovedet vil have børn på længere sigt…jeg foragter naturen for det… jeg synes også, at mange kvinder, som virkelig ønsker børn, begynder at gå i panik og gå på kompromis med deres partner…Så, ja hvis jeg havde muligheden for at fryse mine æg, så ville jeg gøre det…jeg kunne sådan tænke mig…at være i stand til at føle, hvordan mænd har det.“

 

Islam evaluerer på andet end økonomiske vilkår

Mænd og kvinder er begge Allahs (swt) skabninger og er i denne henseende absolut lige i status,


Og deres Herre tog imod og svarede dem: Jeg lader ikke iblandt jer en virkendes værk gå til spilde, det være sig mands eller kvindes.“ [OQM. aal‘Imran:195]

 

Allah (swt) skabte manden og kvinden med hver sin fitrah (natur), som dermed giver dem forskellige roller. Der er nogle egenskaber, som udelukkende er hos mænd, og nogle som udelukkende er hos kvinder. Kvinder føder og ammer børn. Mænd er fysisk stærkere og mere arbejdsdygtige på visse områder. De naturlige og normale forskelle mellem mænd og kvinder er anerkendte i Islam, på en tydelig og klar måde, uden at den ene anses for at være bedre end den anden. Som kontrast til Islam, så sagde Platon: „Der er intet arbejde indenfor varetagelsen af de sociale affærer, som tilhører kvinder eller mænd som sådan…og ethvert arbejde er åbent for begge“ (Platon i Staten). Dette kendetegner grækernes manglende forståelse af realiteten. Denne misforståelse af realiteten er noget, som Vesten med velvilje har taget imod, og endda påskønnet som sin egen kulturarv.

I Islam anses begge køn ikke som en økonomisk entitet. Kønnenes roller og natur er fuldt ud sammenlignelige med menneskets natur. Ydermere resulterer vores forholdelse til disse roller i et afbalanceret samfund i denne verden og vores succes i den næste. Samfundets indretning ifølge den islamiske model sørger for en bestemt tøjlering af og forebyggende metode overfor mange sociale problemer. De vestlige regeringer bruger en stigende mængde af deres budgetter på at løse disse typer problemer.

 

10th of Muharram: A Day of Fasting 10th of Muharram: A Day of Fasting


Nyeste artikler

Al-Hakam (Lovgiveren)

kategori: Usul ul-Fiqh

antal hits: 403

Top 2 artikler

Kvindens påklædning

kategori: Fiqh

antal hits: 12642

Udvalgte artikler

Iman kalder til handling

kategori: Fiqh

antal hits: 4580