Seneste nyt

Hvem er fundamentalist/ekstremist?

Fundamentalisterne er et hyppigt brugt begreb i medierne i dag og er tit blevet taget op i en islamisk sammenhæng. Medierne har tit fokuseret på islamisk fundamentalisme som en retning, der er fuldstændig identisk og på linie med fanatisme, ekstremisme og terrorisme. En terror som rammer de vestligsindede intellektuelle, de anderledes tænkende og kvinderne, og på baggrund af dette forstå man islam som noget uintellektuelt, uudviklet og regressivt. Er det mon bevidst af medierne at udlægge islam for at være en håndbog til opdragelsen af de bedste diktatorer, eneherskere og tyranner, eller er det dets begrundede påstande, som vha. muslimernes egne handlinger og udtalelser er med til at skabe?

Omkring betydningen af ordet fundamentalisme hersker der udbredt uvidenhed og misforståelse. Hvis man spørger en række mennesker, hvad fundamentalisme er ifølge deres mening, vil man få forskellige svar og synspunkter omkring spørgsmålet, og man vil diskutere begrebet frem og tilbage og forholde sig til glosen efter ens overbevisning og synspunkt. Hvis vi slå ordet op i en nudansk-ordbog, finder man denne forklaring: ”teologisk retning, der hævder bibelens absolutte ufejlbarlighed”. Fundamentalisme er altså et kristent fænomen ligesom hellig krig. Hellig krig forbinder man som regel fejlagtigt med begrebet  jihad i islam.

Men hvad angår hellig krig, findes fænomenet ikke i islam, da hellig krig går ud på at dræbe alle de vantro (dvs. ikke-kristne), som på pavernes ordre under korstogstiden blev brugt mod de folk, der ikke konverterede til kristendommen, og mod kristne sekter, der havde en anderledes opfattelse af kristendommen. Derfor findes fænomenet hellig krig ikke i islam, hvilket man også kan betragte under islams 1300 år lange herredømme, indtil herredømmet blev nedlagt under 1. verdenskrig. I Koranen står der nemlig, at på trods af at islam er den eneste sande livsanskuelse, må ingen tvinges til at tro på den.

Fundamentalisme, usuliyya på arabisk, findes til gengæld i islam. Usuliyya betyder, det at vende tilbage til og tage udgangspunkt i det fundamentale og grundlæggende, som hvad angår islam er Koranen, da den betragtes som absolut sand og uden fejl og mangler. Ud fra den ovenstående religiøse terminologi og ordbogens formulering vil definitionen på islamisk fundamentalisme være :”teologisk retning, der hævder Koranens absolutte ufejlbarlighed”. En muslimsk fundamentalist er så en person, der tror på Koranen som absolut ufejlbarlig.

Den islamiske trosbekendelse, shahada, lyder :”La ilaha illa Allah, Muhammad Rasool Allah” – Der er ingen gud foruden Allah, (og) Muhammad er Hans sendebud”. Trosbekendelsen er nøglen til paradiset, og dermed udgør den fundamentet og kernen i islam. Enhver, som oprigtigt accepterer denne tro, der indebærer, at Koranen er Guds ufejlbarlige åbenbaring, er muslim. Og enhver som ikke tror på Koranen som Guds ufejlbarlige åbenbaring er ikke muslim. Derfor er enhver muslim en fundamentalist!

Islamisk fundamentalisme betyder altså ikke ekstremisme, fanatisme og terrorisme, som de vestlige medier forkert forbinder med ordet, men tværtimod er det blot en opfattelse, der forfægter, at Koranen er ufejlbarlig. Derfor er de, der kaldes moderate muslimer, også fundamentalister. At være fundamentalist (eller muslim), er altså et spørgsmål om tro. Når det kommer til handling, har islam forpligtet enhver muslim, altid at vende tilbage til og tage udgangspunkt i islam i enhver henseende i alle livsanliggender. Tror man på islam, men ikke handler derefter, er man dog stadig muslim, men ikke en retskaffen muslim, ligesom de såkaldte ”moderate muslimer”, der ikke adlyder Allah (swt) i enhver henseende.

Hvad er fanatisme, ekstremisme og terrorisme?

Disse begreber kan fælles betegnes som en yderliggående retning, der bevæger sig ud over en bestemt grænse, islams fastsatte grænser. Denne yderliggåenhed  ud over islams grænser, har islam strengt forbudt, da det betyder, at man går ud over de grænser, Allah (swt) har sat, dvs. ikke adlyder Ham.

Men hvem har ret til at kalde den anden for yderliggående, fanatiker eller ekstremist?

Har man et bevis fra de islamiske lovgivningskilder på, at de handlinger man foretager hører ind under islam, kan man derfor ikke kaldes for yderliggående, fanatiker eller ekstremist. Pudsigt bliver det derfor, når vesten, der åbenbart forstår sig bedre på islam end muslimerne, stempler den ene gruppe efter den anden for at være yderliggående, ekstremistiske og fanatiske.

Hvem er så disse ekstremistiske og fanatiske muslimer, der går ud over islams grænser?

  • Det er de moderate muslimer, der har gået på kompromis med islam og har tilsidesat og ikke udfører de islamiske love!
  • Det er kioskejeren, der sælger haram-varer!
  • Det er muslimen, der forbyder det at beskæftige sig med politik!
  • Det er den muslimske mand, der sidder i moskeen eller cafeen hele dagen, og ikke bekymrer sig om muslimernes situation!
  • Det er den muslimske kvinde, der ikke bærer hijab!
  • Det er de muslimer, der ikke arbejder for genoprettelsen af den islamiske stat og genimplementeringen af Allahs love, herunder statens politiske, økonomiske, sociale og retslige systemer mm.!
  • Det er regeringens retslærde, ulama, der direkte eller indirekte tillader rente, siger god for nationalisme, patriotisme, socialisme og demokrati, fred med Israel, indsættelsen af amerikanske soldater i Saudi Arabien og andre steder på den islamiske jord, og som tillader de korrupte leders legitimitet!
  • Det er vore såkaldte regenter, der stjæler muslimernes naturressourcer, og selv lever i et luksuriøst frådseri, mens befolkningen sulter!
  • Det er vore såkaldte regenter, der torturer og undertrykker de muslimer, der ikke ønsker at være fanatiker og ekstremister, men ønsker at forholde sig til, praktisere og indføre Allah love!
  • Det er vore såkaldte regenter, der ikke griber ind over for nedslagtningen og undertrykkelsen af muslimerne i Bosnien, Palæstina, Tjetjenien, Kashmir osv.  

Vesten kalder muslimerne, der ikke ønsker at gå ud over Allahs grænser, for ekstremist og fanatiker, og samtidig støtter den de virkelige og største ekstremister, som er de provestlige og antiislamiske marionetregeringer, som Ægypten, Iran, Saudi Arabien, Pakistan, Sudan, Marokko, Libyen, Jordan, Syrien, Tyrkiet osv.

Se også

Varede Khilafah kun i 30 år?

Spørgsmål: Behovet for Khilafah er blevet grundfæstet solidt, og mange muslimer kalder nu til den. …