Islam og race

Det transmitteres af Al-Tabarani og Al-Hakim, at nogle personer snakkede meget nedsættende om Salman Al-Farsi (ra). De talte om Persernes inferioritet i forhold til Araberne, og da Allahs Sendebud (saaws) hørte dette, erklærede han, at: ”Salman er en af os, Ahl Al-Bait (Profetens familie).”

Denne udtalelse fra Allahs Sendebud (saaws) adskiller alle forbindelser baseret på afstamning og stammemæssige betragtninger. Det blev også berettet i to forskellige versioner, af Ibn Al-Mubarak i sine to bøger, Al-Birr og Al-Salah, at der opstod en uoverensstemmelse mellem Abu Dharr og Bilal, og Abu Dharr sagde til Bilal, ”O søn af en sort kvinde.” Allahs Sendebud (saaws) blev meget irriteret over Abu Dharr’s kommentar, så Allahs Sendebud (saaws) kritiserede ham ved at sige, ”Det er for meget, Abu Dharr. Den der har en hvid mor har ingen forrang som gør ham bedre end sønnen af en sort mor.” Denne kritik havde en stor effekt på Abu Dharr, som derefter lagde sit hoved på jorden, og sværgede at han ikke ville rejse sig, indtil Bilal havde sat sin fod på det. Men det gjorde han ikke; derimod så omfavnede Bilal Abu Dharr, og sagen blev lukket.

Disse begivenheder demonstrerer tydeligt, at stammebindinger ikke er noget fra Islam. Muslimer er pålagt at holde sammen, og ikke adskille sig fra hinanden, bare fordi de kommer fra forskellige stammer. Allahs Sendebud (saaws) sagde også, ”Muslimerne er en krop i deres kærlighed og gensidige venlighed; når en del klager reagerer hele kroppen på det med feber og søvnløshed.” [Muslim] ”Muslimerne er ligesom én mand; hvis hans øjne gør ondt, lider hele hans krop.” [Muslim] ”En Araber er ikke bedre end en ikke-araber. Og en ikke-araber er ikke bedre end en Araber. En mand med rød hud er ikke bedre end en mand med sort hud, undtagen i gudfrygtighed (Taqwa). Menneskeheden er Adams børn, og Adam blev skabt af ler.” [Al-Bukhari og Muslim, via Abu Musa]

Allahs Sendebud (saaws) sagde, ”Muslimerne er for hinanden ligesom (dele af) en bygning – hver del styrker de andre.”

Ydermere sagde Allahs Sendebud (saaws), ”Enhver Muslim er bror til en anden Muslim, han hverken lader ham blive undertrykt, eller undertrykker ham (selv). og hvis en person hjælper sin bror i nød, vil Allah hjælpe ham i sin egen nød; og hvis nogen fjerner en trængsel fra (en anden) Muslim, vil Allah fjerne ham fra nogle af trængslerne på Opstandelsesdagen; og hvis nogen beskytter en anden Muslim fra vanære, vil Allah beskytte ham fra vanære på Opstandelsesdagen.” [Al-Bukhari og Muslim, via ’Abdullah bin ’Umar]

At gruppere sig på basis af racelinier er forbudt i Islam. Det berettes af Abu Dawud at Allahs Sendebud (saaws) sagde, ”Den der kalder til ’Asabiyyah (nationalisme/stammebinding) er ikke én af os, ligesom den der kæmper eller dør for ’Asabiyyah, heller ikke er én af os.” Og i en anden sagde Allahs Sendebud (saaws), refererende til nationalisme, racisme og patriotisme, ”Lad den være, for den er rådden.” [Al-Bukhari og Muslim]

Allah (swt) siger:

”O menneskehed! Frygt jeres Herre, som skabte jer fra én person, og skabte hans mage derfra, og fra dem udspredte han mange mænd og kvinder; frygt Allah hvorigennem I kræver jeres rettigheder, og vær venlige overfor de livmødre der bar jer, for Allah holder øje med jer.” 

[MOQ Al-Nisa’:1]

”Og blandt hans Tegn er skabelsen af Himlene og Jorden, og forskelligheden i jeres sprog og farver, sandelig i det er der Tegn for folk med korrekt viden.” 

[MOQ Al-Rum:22]

Altså påminder ovennævnte Ayaat os om vores udmyg begyndelse, hvor vi alle blev skabt af Allah (swt), og er udsprunget fra de samme forældre. Variationerne i vores beliggenheder, farver og sprog, skal ikke forstås som et delingspunkt, derimod er det en påmindelse om de velsignelser Allah (swt) har skænket os, og en påmindelse om vores oprindelse, hvilket forstærker idéen om enhed baseret på dette faktum.

Der er mange eksempler i Seerah, hvor Allahs Sendebud (saaws) har kritiseret dem, der opretholdte enhed baseret på racebindinger. Ved en begivenhed konspirerede en gruppe jøder, at frembringe splittelse i Muslimernes rækker, efter at have bevidnet Aws og Khazraj indtræde Islam. En ung mand iblandt dem blev sendt for at påminde dem om Bu’ath kampen, hvor Aws havde vundet over Khazraj, og han reciterede poesi for at frembringe denne splittelse imellem dem. Som resultat heraf blev der kaldt til kamp.

Da nyheden nåede Allahs Sendebud (saaws), sagde han, ”O Muslimer, ihukom Allah, ihukom Allah. Vil I opføre jer som hedninge, mens jeg er iblandt jer, efter Allah har retledt jer til Islam, og beæret jer dermed, og fjernet jer helt fra hedenskab; som dermed afholdte jer fra vantro, og gjorde jer til venner?”

Da de hørte dette, så græd de, og omfavnede hinanden. Denne begivenhed illustrerer tydeligt, hvorledes Allahs Sendebud (saaws) kritiserede enhver form for racisme. Derefter åbenbarede Allah (swt),

”O I som har Iman! Frygt Allah som Han fortjener at blive frygtet, og dø kun i en tilstand af Islam. Og hold fast i Allahs reb (Qur’aanil-Kareem) alle sammen og bliv ikke splittet indbyrdes, og husk Allahs Nåde over jer da I var fjender, hvor Allah forenede jeres hjerter, så I ved Hans Nåde blev brødre; og I var på randen af Ilden, og Han reddede jer derfra. Således gør allah Sine Tegn tydelige for jer, for at I kan blive retledte.”

[MOQ Ale-’Imran:102-103]

Ved en anden begivenhed, berettede Jabir bin ’Abdullah Al-Ansari om, hvad der skete på vandingsstedet ved Al-Muraysi, hvilket førte til, at Munafiqoon vækkede spor af ’Asabiyyah, og forsøgte at ødelægge Muslimernes enhed. Han (Jabir) sagde: ”Vi var på togt, da en af Muhajiroon sparkede til en fra Ansar. Manden fra Ansar råbte, ”O Ansar! Hjælp mig!”, og manden fra Muhajiroon råbte, ”O Muhajiroon! Hjælp mig!”. Allahs Sendebud (saaws) hørte dem og sagde, ”Hvorfor vækker I noget, som tilhører Jahiliyyah?” Allahs Sendebud (saaws) behandlede ikke kun situationen, ved at snakke til sine mænd, men han gik med dem hele dagen indtil aftenen, og hele aftenen indtil morgenen, og hele næste dag indtil solen forstyrrede dem. Så stoppede ham dem, og så snart de lagde sig på jorden, faldt de i søvn. Han (saaws) gjorde det for at distrahere dem fra hvad der var foregået.

Endelig bør vi ihukomme en Hadith som beskriver, at ens hudfarve ikke er en barriere for nydelserne i det Hinsides. Anas berettede at en mand kom til Allahs Sendebud (saaws), og spurgte, ”O Allahs Sendebud! Jeg er en mand med sort (hud)farve og et grimt ansigt, og jeg har ingen rigdom. Hvis jeg kæmpede med dem indtil jeg blev dræbt, ville jeg så indtræde Paradiset?” Han (saaws) svarede, ”Ja”. Derefter marcherede han frem og begyndte at kæmpe indtil han blev dræbt. Efter hans martyrium, passerede Allahs Sendebud (saaws) ham. Han (saaws) sagde, ”Allah har forskønnet dit ansigt, gjort din duft behagelig, og forøget din rigdom. Jeg har set to af hans koner blandt Paradisets kvinder med store øjne, som skændes med hinanden om, hvem der skal komme ind mellem hans Jubbah [kappe] og hans hud.”