Seneste nyt

Ata-Turks rolle i khilafahs nedlæggelse

Mustafa Kemal (Ataturk) var oprindeligt en jøde blandt jøderne fra Saloniki. Han var også en frimurer (mason) og en britisk agent. Han fik hjælp af briterne, gennem nogle planlagte sejre, for at opnå popularitet blandt Muslimerne og på den måde assistere briterne i at nedlægge Khilafah, som var til gene for vesten. Sandelig han udførte det de havde planlagt, idet han nedlagde al-Khilafah i 1924. Han stoppede ikke der. Istedet gik han videre og ændrede Qur’anen fra at blive skrevet på arabisk til at den skulle skrives på tyrkisk, kaldte til tyrkisk nationalisme, stoppede udbetalingen af religiøse begunstigelser (waqf) og afskaffede de Islamiske domstole og deres love.

Ydermere så forbød han kvinder at bære den islamiske klædedragt, forbød mere end én kone, beordrede at kvinder skulle være lige med mænd angående arv, ændrede Ayasafia Moskéen til et museum, bestemte at folk skulle bære vestlige hatte istedet for Fez (tyrkisk hat), fjernede udtalelsen “Islam er statens religion” fra grundloven og fremlagde en klar proklamering om at staten var en sekulær stat. Derudover så stoppede han den islamiske undervisning i folkeskolen, bestemte at quranrecitation i Moskéerne skulle foregå på tyrkisk, at det tyrkiske alfabet skulle ændres til latin istedet for arabisk, beordrede folk til at ændre deres navne til præ-islamiske navne, leverede en tyrkisk nationalsang og opfordrede til ytringsfrihed indenfor religion. Som et eksempel, så skrev Ahmed Agayeep en artikel i 1933 i Agtirham nyhedsavis, hvor han angreb Qur’anen og nedværdigede Islam.

Alle disse punkter gjorde Mustafa Kemal til en ikkemuslim i Muslimernes øjne, hvilket fik nogle udlændinge til at forsvare ham. Blandt dem var den amerikanske ambassadør Scherd, som skrev en bog om Mustafa Kemal hvori han siger, “Jeg er nød til at modargumentere de udsagn som fremstiller Mustafa Kemal som værende en Kafir og en fjende mod religionen, og understrege at manden tror på Allah.”

Barod Dodge, bestyreren af det amerikanske universitet i Beirut, var også blandt dem som forsvarede ham, og han sagde i et foredrag i 1951, “resten af Muslimerne sagde at tyrkerne har ødelagt Islam, fordi de forkastede den Shari’a som repræsenterer Islam. Mens tyrkerne plejede at svare, ‘nej vi har bare ændret selve fortolkningen af Islam, og vi vil praktisere den på en anderledes måde.’

Desværre har størstedelen af dem der arbejder indenfor religion, udgiver bøger, skriver artikler, holder taler og foredrag i Moskéerne eller giver fatwa’er, ingen følelser angående Khilafah eller det at reetablere den. Den der lytter til disse folk vil opdage at disse folk ikke skelner mellem en Islamisk Stat som styrer med alt hvad Allah har åbenbaret, og en sekulær stat der styrer med menneskeskabte love. For omkring ti år siden, samlede al-Numayri nogle ulema i Sudan; han diskuterede med dem angående at ændre systemet til et Islamisk system. Så de retslærde hjalp ham med at ændre og konstruere nogle grundlovsparagraffer, for at skabe den længe ventede Islamiske Stat. Før Numayri var der Qadafi som samlede nogle af disse såkaldte retslærde, for at de skulle nedskrive en Islamisk grundlov. Så de foreslog nogle få punkter for ham, og det var det.

Det var før Qadafi fremlagde sin tredje teori og sin grønne bog. Og vi har også eksemplet med de forenede arabiske emirater som bad nogle retslærde om studere hvordan man ændrede emiraterne til en Islamisk Stat. Og under valgkampagnen i Pakistan så kom en Islamisk gruppe med en udtalelse om at gøre systemet Islamisk hvis de vandt, ved at rette fem paragraffer i den pakistanske grundlov. De retslærde i Saudi Arabien erklærede at kongeriget var en Islamisk Stat. I Ægypten så udgav sheikhen fra al-Azhar og en gruppe retslærde løbesedler, som erklærede at den ægyptiske regering var Islamisk, bortset fra nogle få områder, som skulle ændres. Og det er situationen i resten af de Islamiske lande.

Muslimernes tilbagevenden til Islam i livet betyder at Islam skal være det eneste i deres liv. At ingen andre idéer, love, følelser, opfattelser osv. skal eksistere blandt Muslimerne som værende et samfund. På denne måde vil Islam, insha’Allah vende tilbage som en livsvigtig del af enhvers liv. Og det vil være centrum for Muslimens liv.

Se også

Abu Hanifa om vigtigheden af partimæssigt arbejde

Abu Hanifa(rah) havde en stærk holdning om nødvendigheden af det partimæssige arbejde for at påbyde …