De noble sahabah (ra) – eksempler for idag

Åbenbaringen som RasoolAllah (saaw) fik nedsendt, blev modtaget af et helt samfund. Opgaven og arbejdet for at viderelevere denne åbenbaring til de senere generationer, lå i hænderne på dette samfund. I dag er Qur’anen og ahadith samlet og Sahaba (ra)’s kommentarer og meninger er derfor også bibeholdt. Beskrivelserne på hvordan de (Sahaba (ra)) styrede og regerede samfundet og hvordan de løste de forskellige problemer, som opstod, er blevet bevaret. Hele Islam er blevet leveret, overført og forklaret til os gennem dette unikke samfund, disse unikke personligheder, Sahaba (ra).

Hvem var Sahaba (ra)?

”Fortropperne (for Islam) – de første af dem fra al-Muhajiroon og al-Ansar og (også) dem som fulgte dem i (alle) gode gerninger, – godt tilfreds er Allah med dem, som de er med Ham.”

[OQM. At-Touba,  9:100]

Allah (swt) roste Sahaba (ra). Han (swt) beskriver dem som Islams fortropper. Allah (swt) har lovet at Han vil beskytte og bevare Qur’anen.

”Sandelig,det er Os som har nedsendt Dhikr (åbenbaringen) og sandelig, vil Vi beskytte den (fra fordærvelse).”

[OQM. Al-Hijr, 15:9]

Sahaba (ra) var midlet som Allah (swt) valgte, for at bevare åbenbaringen. Det var dem som værnede om den i perioden med RasoolAllah (saaw). Og det var dem som spredte den efter RasoolAllah (saaw)’s død. Det var dem (Sahaba (ra)) som lærte den videre til andre, efterlevede den og efterlod os nogle pragtfulde eksempler. De var levende eksempler for Islam, som vi (med ønske om at opnå Allah (swt) tilfredshed), skal referere til i vores offentlige og private liv.

Baggrundsviden er hovedfaktoren i forståelsen af en tekst

Åbenbaringen blev ikke nedsendt til RasoolAllah i en tilstand af isolation. Den blev nedsendt til virkelige levende mennesker for at løse virkelige levende problemer. Baggrunden for åbenbaringen af de forskellige vers, er af yderste vigtighed, for at forstå versenes betydning. Og det samme gælder for ahadith. Det egentlige ord som står på et stykke papir bliver først levende og forståeligt når man har forstået hele billedet og baggrunden for den. Jo klarere billedet er, jo klarere vil forståelsen af teksten blive. Enhver viden som opklarer og tydeliggøre dette billede vil uden tvivl også opklare og tydeliggøre forståelsen af teksten. Kendskab til beretterens biografi og de personer som har relation til billedet vil uden tvivl, forbedre forståelsen af teksten. Denne viden er af yderste vigtighed for de islamiske lærde i udledningen af de forskellige love i Islam, men er også nødvendig for muslimerne rundt omkring i verden, for at forstå Islams kultur.

Nødvendigheden af at kende dem (Sahaba (ra)) som individer, en omfattende viden

Der er en hadith, berettet af Abu Hurayrah (ra), angående en tid på Jum’ah (fredag), hvor Allah (swt) giver muslimen alt hvad han beder om. Abu Hurayrah (ra) beretter at han mødte en jøde ved navn Ka’ab, som fremførte sin mening omkring dette udfra Torah’en (jødedommens Bog). Abu Hurayrah (ra) mødte langt senere ’Abdullah ibn Salaam (ra) og fortalte ham hvad der var blevet sagt. Til dette svarede ’Abdullah ibn Salaam, ”Ka’ab har løjet”. Så vendte han tilbage for at fremføre den korrekte mening udfra Islam. For at forstå vigtigheden af denne samtale er det nødvendigt at man har viden om at ’Abdullah ibn Salaam (ra) var en erfaren rabbiner før han omfavnede Islam. Hele baggruden for denne lange hadith er ikke klar, ved udelukkende teksten alene. Men, ved at man har kendskab til, hvem Abu Hurayrah (ra) og ’Abdullah ibn Salaam (ra) er, så klargører man også hadith’en.

Det samme princip anvendes også på talrige andre ahadith. Muath ibn Jabal (ra) skulle sendes til Yemen. RasoolAllah spurgte Muath (ra), ”Med hvad vil du dømme?” Muath svarede: ”Med Allah’s Bog.” Han (saaw) spurgte, ”Og hvis du ikke finder (en dom i den)?”, ”Jeg vil søge hjælp udfra Allah (swt)’s apostels undervisning”, svarede Muath. ”Og hvis du ikke finder (en dom i den)?”, spurgte Allah (swt)’s sendebud. Til dette, svarede Muath, ”Jeg vil anvende min forstand (til at udlede en lov udfra de islamiske tekster).” Til dette, sagde Allah (swt)’s apostel, ”Al lovprisningen er til Allah som gav succes til Allah’s apostels sendebud i opnåelsen af det som tilfredstiller Allah (swt) og Hans apostel.”

Diskussionen vil ikke være fuldt forståelig hvis man ikke ved hvem Muath (ra) var. Muath var en af de mange wulaat (guvernører) som var udnævnt til at styre i provinserne i den islamiske stat. F.eks. kan det nævnes at profeten (saaw) udnævnte Attab ibn Usaid til guvernør i Makkah, efter dens erobring. I de forskellige andre regioner udnævnte han (saaw); Bathan ibn Sasan, Sa’eed ibn al-’As, Ziad ibn Lubaid ibn Thalaba al-Ansari, Abu Musa al-Ash’ari Zubaid, ’Amru ibn al-’As, ’Uman og Abu Dujana. Muath var blot en af disse mange wulaati. Derfor så var denne samtale ikke en personlig henvendelse til Muath (ra), som en formaning om at refere til Islam i livet, som den ofte bliver forstået af mange muslimer i dag. Snarere var det, en formaning, til ham, om at lede folket med udelukkende Islam, som en regent.

Følg de retskafne Khulafa’a

Al-Irbad ibn Sariya (ra) sagde, ’RasoolAllah holdte en tale for os som fyldte vores hjerter med frygt og som fremkaldte tårer i vores øjne. Vi sagde, ”O RasoolAllah, det tænkes at dette er en afskedstale, så tilråd os”. Han sagde, ”Jeg tilråder jer til at frygte Allah (swt) og at give fuldstændig bay’ah (løfte), selv hvis en slave skulle blive jeres leder. Sandelig den af jer som lever (i lang tid) vil se store Fitna (prøver, bestridelser), så derfor skal I holde jer til min Sunnah og til de retskafne Khulafaa’s Sunnah. Hæng jer, på en hårdnakket måde, fast ved dem. Vær bevidste om nye opfundne anliggender, fordi enhver opfunden anliggende er en forandring og enhver forandring er en vildledning og enhver vildledning hører til i Helvede.”’ (Abu Da’ud og Tirmidhi)

Talen som RasoolAllah (saaw) holdte var så kraftig og stærk, at den førte til tårer og sorg blandt de lyttende. Beskrivelsen af nedgangen fører virkelig til en kraftig levering, af sådan en tale. Indholdet af talen var en advarsel til Sahaba (ra), angående måden hvorpå, de skulle holde fast i Islam i en situation med Fitna (bestridelser). Dog er talens budskab vigtigere for os og noget som vi kan lære af/fra. Når en reflektion af denne tale bliver overført til vores situation, så skal vores øjne fyldes med tårer. Løsningen til vores situation er som nævnt, at hænge sig, på en hårdnakket måde, fast i Muhammad (saaw)’s Sunnah og de til retskafne Khulafaa’s Sunnah.

Islams tekster er mange. Der er masser af plads til misfortolkning. Dog skal fortolkningen basere sig på de regler som Sahaba (ra) fastlagde. I den politiske verden, er dette meget vigtigt. Mange spørgsmål angående ’ibadat er afgjort tydeligt i ahadith i RasoolAllah (saaw)’s tid. Spørgsmål som, hvordan man skal regere uden tilstedeværelsen af Allah (swt)’s profet, kan kun komme fra det retskafne samfund. For at efterleve Islam skal vi alle gøre os bekendt med de eksempler som levede i det retskafne samfund. Deres biografier er ikke nogen eventyr for børn. Snarere er de en kilde som overleverer åbenbaringen til os. Ovennævnte hadith fortæller os meget tydeligt, at vi skal betragte dem som en vejledningskilde. Måden hvorpå de handlede i de forskellige situationer, er noget som vi kan lære af/fra. Dette gør sig især gældende med spørgsmålet om styring af samfundet, fordi man gennem deres personligheder vil kunne få øje på mange tydelige styringsprincipper. Og dette er også især vigtigt for os idag på grund af manglen på en islamisk styring, det berettes i den følgende hadith. Nu’man ibn Bashir (ra) sagde, ’Vi sad i moskeen sammen med Allahs sendebud, Bashir var en mand som plejede at følge hans (saaw) ahadith.’ Så kom Abu Tha’laba Al-Khashni og sagde, ’O Bashir kan du tilbagekalde Allah (swt)’s sendebuds hadith angående ameer?’ Til dette sagde Huthayfah, ’Jeg kan tilbagekalde hans tale’. Abu Tha’alaba satte sig ned og så sagde Huthayfah, ’Allahs sendebud sagde, ”Profetskabet vil være iblandt jer så længe Allah vil have det, så vil Allah fjerne det når Han vil, så vil der være Khilafah Rashidah (retskaffen) i stil med den profetiske metode, den vil være der så længe Allah vil have det, så vil Allah fjerne det når Han vil, så vil der være kongedømme som vil være der så længe Allah vil have det, så vil Allah fjerne det når Han vil, så vil der være tyranisk styre, og det vil være der så længe Allah vil have det, så vil Allah fjerne det når Han vil, og derefter vil der være Khilafah Rashidah i stil med den profetiske metode, så sagde han ikke mere.”’ (Ahmad). Hadithen er blevet splittet op i fire sektioner som diskuterer fem perioder. Fire perioder er nævnt tydeligt og en periode er nævnt stiltiende;

1.      takuwnu b’adi khilafah rashidah (retskaffen Khulafa’a)

2.      thuma takuwnu mulkun ’adhuwdh (tæt understøttet styre)

3.      thuma takuwnu mulkun jabri (tvunget styre)

4.      nævnt stiltiende periode uden Khilafah

5.      thuma t’uwdu khilafah rashidah (tilbagevenden til retskaffen Khilafah)

Den første periode er forklaret i hadithen med sætningen ”i stil med den profetiske metode”. Generelt er det accepteret, at dette referer til de fire første Khulafa’a. Perioden uden Khilafah forklares udfra den sidste sætning i hadithen. Her forklarer den thuma t’uwda som modsat til thuma takuwnu, som fremgår i de forudgående sætninger. Dette betyder ”efter det vil det tilbagevende til…” istedet for ”efter det vil det være…”. Ordet ”tilbagevenden” i hadith’en fortolkes ved en tilbagevenden fra et tvunget styre til et retskaffen styre, eller tilbagevenden fra ”ikke Khilafah” til den retskafne Khilafah. Mere vigtigt skal man tage imod en fortolkning på baggrund af realiteten, f.eks. kan det nævnes at vores nuværende epoke er præget af en mangel på Khilafah. Derfor betyder det en tilbagevenden til et retskaffent Khilafah i stil med den profetiske metode, Insh’Allah (swt). I vores generation er der ingen islamisk styre. Så, derfor må vi, mere end nogen andre, forstå Sahabah (ra)’s liv og inddrage dem i vores egen personlighed.