Seneste nyt

Støtte til og medlemskab af ikke-islamiske partier er forbudt ifølge islam

Det ville have været lettere, hvis muslimernes kriser og katastrofer kun omfattede, at de ikke levede under islamiske systemer, og at deres landområder var delte, og at de kun var ramt af svaghed og splittelse i alle livets aspekter.

Men vores reelle problem er, at vi ikke omhyggeligt har studeret de årsager, der førte til vor Ummahs degenerering og intellektuelle degradering, og adopteret den sande løsning – som er den islamiske ideologi – og undersøgt den metode, som ideologien selv indeholder og fastlægger, således at løsningen bliver iværksat og realiseret i virkeligheden. I stedet for dette, begyndte muslimerne efterhånden i Balkan, Afrika, Mellemøsten, Golfen, Indien og Persien osv. at få smag for de kufr-systemer, som var blevet dem påtvunget i disse områder, og acceptere disse fremmede love og ideer og underkaste sig den korrupte vestlige kultur, som de lod sig blive domineret af intellektuelt og følelsesmæssigt. Rodfæstningen af den vestlige kultur i muslimernes sind er den sejr, som de vestlige stormagter har opnået efter nedlæggelsen af Khilafah-staten under den første verdenskrig.

Der findes ingen større sejr end, at du får din fjende til at adoptere dine idealer og underkaster sig din livsstil; ikke kun det, men også tjener dine interesser på dine vegne og betaler dine økonomiske og militære regninger; kort sagt: at efterligne dig som en abe uden selvstændig tænkning og suverænitet. Således er den umenneskelige kapitalistiske tankegang: kolonisering, lumskhed og udnyttelse.

Dette blev muslimerne, desværre, udsat for. Det er netop det, som Allah (swt) har advaret os imod, idet Han (swt) siger:

Lad da dem, der bryder med hans (profetens) befaling, tage sig i agt, for at der ikke skal ramme dem en jordisk straf, eller der skal ramme dem en smertelig straf (på Dommedagen)”.

(OQM Al-Nur, 24:63).


Muslimernes tilbagevenden til Islam og til arbejdet for genoprettelsen af Islam i livet, staten og samfundet ville have været endnu lettere og hurtigere, hvis den vestlige kultur ikke havde fundet sig til rette i muslimernes sind. 

Muslimernes påvirkning og fascinering af de vestlige ideer forårsagede, at deres motivering til ændring og forbedring af deres vilkår blev en ren og skær blind efterligning af de vestlige ideer, som man efterhånden havde fået, og det man gjorde i den “civiliserede” verden; som om vi muslimer intet system har; og som om vi muslimer ikke bærer Iman på Allah (swt), Hans Sendebud (saaws) og Quranen; og som om vi muslimer ikke er forpligtede til at udlede vores løsninger og behandlinger og udforme vores ideer og meninger udelukkende på grundlag af Quranen og Profetens Sunnah. Det er som om, at vi ikke er Allahs tjenere og vidner på jorden, men en flok får, som USA, England, Frankrig og Rusland konkurrerer og strides indbyrdes om.

En af de sygdomme, som muslimerne blev ramt af, er, at de begyndte at gruppere sig og danne grupper, partier, organisationer og foreninger, der byggede på kufr, dvs. på grundlag af kufr-ideer og -mål, såsom nationalisme, patriotisme, demokrati, frihedstanken og integration af muslimerne i de vestlige samfund. Det er fuldstændigt forbudt for enhver muslim – mand og kvinde – at adoptere eller kalde til disse ideer. Det er også forbudt for enhver muslim at støtte eller være medlem af en gruppe, organisation, forening eller et parti, der adopterer og kalder til en af de ovennævnte ideer. Allah (swt) siger: 

Den, der søger en anden Deen (levemåde) end Islam, så vil det ikke blive accepteret fra ham, og han vil på Dommedagen være blandt taberne.

(OQM. Al-Imran, 3:85).


Denne ayah siger klart, at Allah (swt) ikke accepterer fra mennesket at adoptere på og følge efter andet end Islam, og advarer dem, der gør det med, at de vil få en hård straf på dommedagen. Ordet ‚deen‘ er en islamisk term og betyder: den livsanskuelse/tro og levemåde/lovgivning, man antager og følger i sit liv. Deen betyder ikke religion, da religion udelukkende er et åndeligt og metafysisk element. Allah (swt) siger også: 

Alt det som sendebudet har bragt jer skal I tage imod, og alt det som han har forbudt jer, skal I afvige fra, og frygt Allah, for Allah straffer meget hårdt.

(OQM. Al-Hashr, 59:7).


Dvs. alt det, som Allahs sendebud (saaws) ikke er kommet med, må vi aldrig tage imod, kalde til eller anerkende, simpelthen fordi det er kufr, uanset om det drejer sig om systemer, ideer, ideologier, religioner, traditioner eller sædvaner.

Se også

Abu Hanifa om vigtigheden af partimæssigt arbejde

Abu Hanifa(rah) havde en stærk holdning om nødvendigheden af det partimæssige arbejde for at påbyde …