Islam og nationalisme

Islam er kommet som et universelt gældende budskab. Den skelner ikke imellem araberen og ikkearaberen, men kun når det handler om at have Taqwa (dvs. frygte Allah (swt)). Således fremmer Islam en ophævelse af enhver form for nationalisme. Udtalelser fra Allahs Sendebud (saw) adskiller alle forbindelser på basis af afstamning og stammemæssige betragtninger. Det blev berettet i to forskellige versioner, af Ibn al-Mubarak i sine to bøøger, al-Birr og al-Salah, at der opstod en uoverensstemmelse mellem Abu Dharr (ra) og Bilal (ra), og Abu Dharr sagde til Bilal, “søn af en sort kvinde.” Allahs Sendebud (saw) blev meget irriteret over Abu Dharrs kommentar og kritiserede ham ved at sige, ”Den der har en hvid mor har ingen forrang, som gør ham bedre end sønnen af en sort mor; det er kun Taqwa, der kan give den ene forrang over den anden.”

Denne kritik havde en stor effekt på Abu Dharr, som derefter lagde sit hoved på jorden, og sværgede at han ikke ville rejse sig, indtil Bilal (ra) havde sat sin fod på det. Men det gjorde han (ra) ikke; derimod så omfavnede Bilal (ra) Abu Dharr (ra), og sagen blev lukket. Disse begivenheder demonstrerer tydeligt, at stammebindinger ikke er noget fra Islam. Muslimerne er pålagt at holde sammen og ikke adskille sig fra hinanden, bare fordi de kommer fra forskellige stammer.

Og Allahs Sendebud (saw) sagde:

”De Troende er ligesom kroppen i deres kærlighed, overbærenhed og gensidige venlighed; når en del klager, reagerer hele kroppen med feber og søvnløshed.” [Sahih Al-Bukhari]

”Muslimerne er ligesom én mand; hvis hans øje gør ondt, så lider hele hans krop. Og hvis hans hoved gør ondt, så lider hele hans krop.” [Sahih Muslim]

”En araber har ingen forrang over en ikke-araber. Og en ikke-araber har ingen forrang over en araber. En mand med rød hud, er ikke bedre end en mand med sort hud; (det er kun i) Taqwa (at den ene kan få forrang over den anden).”
[Musnad Ahmed]

Allahs Sendebud (saw) sagde angående, at muslimer skal holde sammen som én flok:

”Den Troende er for en anden Troende ligesom bygningen; hver eneste del af huset styrker en anden.”

Ydermere sagde Allahs Sendebud (saw):

”Muslimen er bror til en anden muslim. Han må hverken undertrykke eller overgive ham (til fjenden). Hvis en person hjælper sin bror i nød, vil Allah (swt) hjælpe ham i sin egen nød; og hvis nogen fjerner en trængsel fra (en anden) muslim, vil Allah (swt) fjerne en af trængslerne på Opstandelsesdagen fra ham; hvis nogen beskytter en muslim fra vanære, vil Allah (swt) beskytte ham fra vanære på Opstandelsesdagen.” [Sahih al-Bukhari og Sahih Muslim, via ’Abdullah bin ’Umar]

At gruppere sig på basis af nationalisme er forbudt i Islam. Det blev berettet af Abu Dawud, at Allahs Sendebud (saw) sagde:

”Den der kalder til ’Asabiyyah (nationalisme eller stammebinding) er ikke én af os, og den der kæmper eller dør for ’Asabiyyah, er heller ikke én af os.”

Og da han (saw) blev spurgt, hvad ’Asabiyyah bl.a. er, så svarede han (saw):

”At du hjælper dit folk for en uret (de har begået).” [Sunan Abu Dawud]

Allah (swt) siger:

”إh mennesker! Frygt jeres Herre, som skabte jer fra en enkel person og derfra skabte hans mage, og udspredte mange mænd og kvinder fra dem; frygt Allah, hvorigennem I kræver jeres rettigheder, og vær venlige overfor de livmødre, som bar jer, fordi Allah holder øje med jer.” 

[Al-Nisa 4:1]

”Og blandt hans Tegn er skabelsen af Himlene og Jorden, og forskelligheden i jeres sprog og farver, sandelig i dette er der Tegn for et folk med viden.” 

[Ar-Rum 30:22]

Altså påminder ovennævnte Ayaat os om vores udmyg begyndelse; at vi alle blev skabt af Allah (swt), og er udsprunget fra de samme forældre. Variationerne i vores beliggenheder, farver og sprog, skal ikke forstås som et delingspunkt, men derimod som en påmindelse om de velsignelser, Allah (swt) har skænket os og en påmindelse om vores oprindelse, hvilket forstærker idéen om enhed baseret på dette faktum. Vores grundlag for forenelse er den islamiske ‘Aqidah, og intet andet.

Der er mange eksempler i Seerah, hvor Allahs Sendebud (saw) har kritiseret dem, som opretholdte enhed på basis af stammebinding. Ved en begivenhed konspirerede en gruppe jøder for at frembringe splittelse i muslimernes rækker,
efter at have bevidnet ’Aws og Khazraj indtræde Islam. En ung mand iblandt dem blev sendt for at påminde dem om Bu’ath kampen, hvor ’Aws havde vundet over Khazraj, og denne unge mand citerede poesi for at frembringe splittelse imellem dem. Som resultat blev der kaldt til kamp.

Da nyheden nåede Allahs Sendebud (saw), sagde han:

”إh forsamling af muslimer! Ihukom Allah, ihukom Allah. Vil I opføre jer som hedninge, mens jeg er iblandt jer, efter at Allah har vejledt jer til Islam, beæret jer dermed, og fjernet jer helt fra hedenskab; og dermed frelste jer fra at være vantro, og gjorde jer til venner?”

Da de hørte dette, græd de og omfavnede hinanden. Denne begivenhed illustrerer tydeligt, hvorledes Allahs Sendebud (saw) kritiserede enhver form for nationalisme. Derefter åbenbarede Allah (swt),

”إh I Troende! Frygt Allah, som Han fortjener at blive frygtet, og dø kun i en tilstand af Islam. Og hold fast i Allahs reb (Qur’anen) alle sammen, og bliv ikke splittet indbyrdes; husk Allahs Nåde over jer da I var fjender
hvorefter Allah forenede jeres hjerter, så I ved Hans Nåde blev brødre; og I var på randen af en Ild, men Han frelste jer derfra. Således gør Allah Sine Tegn tydelige for jer for at I kan blive vejledte.”

[Aal ’Imran:102-103]

Ved en anden begivenhed, berettede Jabir bin ’Abdullah al-Ansari om, hvad der skete på vandingsstedet ved al-Muraysi hvilket førte til, at Munafiqun vækkede spor af ’Asabiyyah, og forsøgte at ødelægge muslimernes enhed. Han (Jabir) sagde: ”Vi var på togt, da en af Muhajirun sparkede til en fra Ansar. Manden fra Ansar råbte: ”إh Ansar! Hjælp mig!”, og manden fra Muhajirun råbte: ”إh Muhajirun! Hjælp mig!” Allahs Sendebud hørte dem, og sagde:

”Kalder I til Jahiliyyah, mens Jeg er iblandt jer? Forlad den, for den (’Asabiyyah og Jahiliyyah) er rådden.”

Allahs Sendebud behandlede ikke kun situationen, ved at snakke til sine mænd, men han gik med dem hele dagen indtil aftenen, hele aftenen indtil morgenen, og hele næste dag indtil solen forstyrrede dem. Så stoppede ham dem, og lige så snart de lagde sig på jorden, faldt de i søvn. Han gjorde dette for at distrahere dem fra hvad der var foregået.

Muslimerne er én Ummah, med én Herre, ét Sendebud og ét budskab. Således skal det være forstået, at muslimer ikke må adskille sig på basis af nationalitet, stammebinding eller endda civilisatorisk.