Menneskets natur

At forstå menneskets natur er essentielt for mennesket, muslim såvel som ikke muslim, da mennesket i sin søgen efter sandheden tit begår fejl i måden, hvorpå det tænker. Ligeledes begår mange den fejl at tro, at følelser er noget, man kan bruge i bedømmelsen på, hvorvidt noget er sandt eller falsk, rigtigt eller forkert.

• 

Menneskets natur er det, der er fælles for alle mennesker på ethvert sted og til enhver tid. Måden hvorpå mennesket tænker, og menneskets behov er fælles for alle mennesker, såfremt mennesket er sundt og rask.

Endvidere hjælper forståelsen af menneskets natur til at forstå kilden til følelsesmæssige problemer og problemer af psykisk karakter. I virkeligheden eksisterer der ikke neuroser, som man i dag kender fra psykiatriens verden, derimod er alle disse “sygdomme” blot misforståelse af menneskets natur, hvilket medfører, at mennesket ikke selv er istand til at løse disse problemer. Psykiatrien har langt fra forstået mennesket, og alt for ofte skader den meget mere, end den gavner. Tit og ofte kan psykiaterne ikke løse de problemer, de står overfor på en måde, der stemmer overens med menneskets natur, og fylder – meget forkert – deres patienter med medicin, der skaber langt større problemer, end de problemer personen oprindeligt stod overfor. Pillen skaber afhængighed, og giver en stimulans, men enhver vil forstå efter denne artikel, at en virkelig løsning ligger i forståelsen af menneskets natur samt i en behandling, der stemmer overens med denne og som løser problemet fra roden af.

Teksten her er imidlertid ikke skrevet som en løsning på neurotiske problemer, men som en nødvendighed i forståelsen af mennesket, for at mennesket kan komme frem til sandheden på den rigtige måde.

Menneskets måde at tænke på

Fælles for alle mennesker, er menneskets måde at tænke på. Den naturlige måde som forstanden virker på, er vigtig at forstå, idet den hindrer mennesket i at begå fejl i tænkning, da mennesket meget let kan bevæge sig udover den naturlige måde at tænke på.

For at der kan forekomme korrekt tænkning hos mennesket, skal fire betingelser være opfyldt:

1. Realiteten skal være det man tager udgangspunkt i.
2. Menneskets sanser skal fungere, dog er det ikke nødvendigt at alle fungerer.
3. Menneskets hjerne skal være velfungerende.
4. Man skal være i besiddelse af korrekte tidligere oplysninger vedrørende den sansede realitet.

Mennesket kan ikke beskæftige sig med ting, som mennesket ikke kan sanse. Realiteten, dvs. den sansede virkelighed, skal være udgangspunktet for, at mennesket ikke begår fejl i sin tænkning. Denne realitet kan så være en realitet der sanses direkte, eller en realitet der ikke sanses direkte, men som i sig selv har efterladt sanselige spor.

At mennesket ikke kan beskæftige sig med usanselige ting, er klart og tydeligt i følgende eksempel: hvis man tager en person ind i en to værelses lejlighed, og lukker døren mellem de to værelser, og bagefter fylder det andet værelse med møbler og andre ting, så vil personen inde ved siden af aldrig være i stand til at fortælle, hvad man har flyttet ind i det anden rum uden, at han får lov til at gå derind. Hvilke typer af møbler, hvilke farver, hvor mange ting osv. vil man aldrig kunne komme frem til på en absolut måde, der ikke efterlader tvivl. At forsøge på det vil være absurd og dumt da det kun vil være gætning og formodning.

Realiteten skal altså være det mennesket tager udgangspunkt i for sin tænkning, eller spor der leder til realiteten, som f.eks. bremsespor på vejen.

Man kan godt komme frem til, at der har kørt en bil på vejen, og at den har kørt ind i en lygtepæl med høj hastighed, når man ser bremsespor på vejen, der peger hen til en lygtepæl, der er ødelagt, selvom bilen er fjernet, og der ikke er andre ting tilbage af den.

Menneskets sanser skal selvfølgelig også fungere, da det er dem der viderebringer de sansede ting til hjernen. Øjnene ser sporene på vejen, og sender oplysningerne til hjernen, hvorfor hjernen også skal være velfungerende.

Hjernen er den, der henter oplysninger vedr. den realitet som man sanser, hvorfor der også skal være tidligere oplysninger tilstede i hukommelsen vedrørende den eller de sansede ting.

Tidligere oplysninger kan erhverves på to måde, enten ved at man sanser ting direkte, f.eks. ved at man ser en person falde ned oppefra, eller man får at vide, at der er noget der hedder tyngdekraft, der trækker mennesket nedad, hvorfor man vil falde ned oppefra, hvis man ikke passer på.

Hvis der ikke er korrekte tidligere oplysninger tilstede vedrørende den sansede realitet, så vil man ikke være i stand til at komme frem til det rigtige resultat, og det vil ikke medføre korrekt tænkning. At der skal være korrekte tidligere oplysninger tilstede, kan illustreres med følgende eksempel: hvis man aldrig har hørt om, læst om eller på anden måde erhvervet sig oplysninger om edderkoppen “Den sorte enke”, så vil man ikke være i stand til at bedømme, at den er farlig, hvis man ser den.

Lad os forestille os en person der har købt en stor kasse bananer til sin forretning. Kassen åbner han først, når han kommer hjem til forretningen, men uden at se edderkoppen i den. Edderkoppen kravler ud, og sætter sig i et hjørne af forretningen. Pludselig ser manden edderkoppen og hans hjerne henter alle de oplysninger, han har vedrørende edderkopper af den størrelse – lynhurtigt. Manden ved imidlertid intet om “Den sorte enke”, og da den sorte enke er en ganske lille edderkop, der ligner mange andre edderkopper i Danmark, vil hans hjerne hente de eksisterende oplysninger han har, og han vil tro, at det blot er en almindelig husedderkop, der er ganske ufarlig. “Den sorte enke” er nemlig ikke en stor fugleedderkop men derimod en ganske lille sort edderkop der til forveksling ligner andre helt ufarlige edderkopper, der eksistere i Danmark. Han vil reagere på basis af hans tænkning, og på basis af det resultat han er kommet frem til – nemlig at edderkoppen er ufarlig. Hvis han er den type der plejer at tage sådan en edderkop i hånden og smide den udenfor, så kan de fleste, der er i besiddelse af tidligere oplysninger om “Den sorte enke” hurtigt regne ud, hvad der kan ske. Han bliver selvfølgelig med stor sandsynlighed bidt, og kommer alvorligt til skade.

Denne handling vil være helt anderledes fra en person, der har tidligere oplysninger om “Den sorte enke”, og som selvfølgelig vil være anderledes forsigtig.

Forskellen i eksemplet på de to personers handling er opstået idet, der har været forskel i deres tænkning, og at sådanne to personer vil komme frem til to helt forskellige resultater, hvoraf den ene tager fejl, selvom han ikke ved det, mens den anden er kommet frem til det rigtige resultat.

At forstå måden hvorpå mennesket tænker, er nødvendig i opklaringen af Skaberens eksistens, hvorfor det er anbefalet at læse denne artikel inden artiklen “Skaberens eksistens”.

Når man har forstået måden hvorpå mennesket tænker, så bør det være tydeligt for enhver, at mennesket ikke kan beskæftige sig med usanselige ting. Da de græske filosofer beskæftigede sig med meningen med livet, kom de ganske rigtigt frem til, at alt er skabt, og at der skal eksistere noget, der har skabt alt, men de stoppede ikke der, hvilket menneskets måde at tænke på nødvendiggør. De begyndte, som resultatet af en forkert forståelse af menneskets måde at tænke på, at bevæge sig ud i det uhåndgribelige og usanselig, og begyndte at drage paralleller mellem mennesket og skaberen. De opdelte skaberen i flere guder, og forestillede sig, at der var en gud for fiskere dvs. havets gud, en gud for smede osv. Alt dette skete på basis af formodning og ikke på basis af korrekt tænkning, da skaberen er usanselig og derfor ikke noget mennesket kan beskæftige sig med, selvom mennesket godt kan komme frem til, at der eksisterer én fuldkommen skaber og ikke flere.

Når man har forstået mennesket måde at tænke på, så er det nødvendigt at forstå, at forskellige opgaver kræver forskellig grad af tænkning, hvorfor man kan opdele tænkning i kategorier.

1. Overfladisk tænkning
2. Dybere tænkning
3. Omfattende og dyb tænkning.

 Afhængigt af hvilken opgave man står overfor at skulle løse via tænkning, kræves der den rigtige grad af tænkning. At komme frem til Skaberens eksistens kræver “omfattende og dyb” tænkning, da man ellers ikke vil være i stand til at komme frem til det rigtige resultat.

Overfladisk tænkning er blot at acceptere en påstand, tanke eller formodning uden nærmere at stille spørgsmål og uden nærmere undersøgelse.

Dybere tænkning er, modsat overfladisk tænkning, når man stiller spørgsmål, undersøger og ikke blot blindt accepterer noget for at være rigtigt.

Omfattende og dyb tænkning er som dyb tænkning, blot tager man alt vedrørende det man beskæftiger sig med i betragtning, dvs. man er omfattende.

Følgende eksempler kan tydeliggøre forskellen.

En person der tænker overfladisk, er en person der blot accepterer en given realitet som værende korrekt, uanset hvordan oplysningen er modtaget. Personen foretager ingen undersøgelser i oplysningerne, men betragter blot disse som værende korrekte, eller som værende muligvis korrekte, dog undersøges deres sandhed ikke.

En person der ikke undersøger meningen med livet, eller stiller spørgsmål vedr. livet, er en overfladisk tænkende person. En person der skal bruge et bord til sin lejlighed, og som blot tager ind i en forretning, og køber det første og bedste bord, er også overfladisk i sin tænkning vedr. bordet. Endvidere kan nævnes en person, der skal bruge et arbejde. Personen tager et tilfældigt arbejde, som han kan se, at han kan udføre, uden nærmere undersøgelser. Denne person er ligeledes overfladisk tænkende vedr. dette arbejde.

En dybere tænkende person er en person der, som begrebet siger, går i dybden. Han accepterer ikke blot en given realitet for at være korrekt uden først at undersøge denne realitet i dybden. Personen vil her foretage alle de nødvendige undersøgelser i oplysningerne, for at forsøge at finde ud af om de er korrekte eller ej. En dybere tænkende person tænker over meningen med livet, og stiller sig selv forskellige spørgsmål. I eksemplet med bordet vil denne person kigge på kvaliteten, og undersøge om prisen passer til kvaliteten. Han vil undersøge om det er solidt, og om det har den rigtige størrelse. I eksemplet med jobbet vil denne person først undersøge lønnen samt arbejdsforholdene. Arbejdstiderne vil også blive undersøgt, samt alle de evt. opgaver han vil blive stillet for.

En omfattende og dyb tænkende person er en person, der både går i dybden, men samtidig er han omfattende i sin tænkning, dvs., at han tager alt relevant i betragtning. Han accepterer ikke en realitet som værende korrekt, før den er undersøgt i dybden, og alle relevante ting vedr. denne realitet er taget med i betragtning.

En omfattende og dyb tænkende person vil ikke kun gå i dybden vedr. meningen med livet, han vil tage alt relevant i betragtning.

I eksemplet med bordet vil han være dyb og kigge på kvaliteten, samt undersøge om prisen passer til kvaliteten. Han vil undersøge om det er solidt, og om det har den rigtige størrelse, farve o.s.v. Men han vil også være omfattende, og undersøge om bordet passer ind i lejligheden. Han vil tage fremtiden i betragtning, og vurdere om bordet passer til børn, hvis han planlægger at få børn i fremtiden.

Han vil tage hele lejeligheden med i betragtning, og også vurdere om det er et godt køb, såfremt han skulle gå hen og flytte.

I eksemplet med jobbet vil han gøre som den dybe person, men han vil også være omfattende og undersøge firmaets historie fremtidsmuligheder osv.

Kommunisterne benægter det faktum, at der skal være tidligere oplysninger tilstede. Denne fejl begik de trods deres seriøse og ihærdige forsøg på at forstå menneskets forstand, fordi de var subjektive i deres undersøgelse. De mener, at det er materialet der reflekterer sig selv til forstanden, og som selv leverer oplysninger om sig selv. Da de i forvejen havde den forkerte mening, at materialet er evigt, og at der ikke eksistere en Skaber, lod de den mening påvirke deres undersøgelse. Hvis der skal eksistere tidligere oplysninger, hvem skulle så have fortalt de første mennesker, hvad man kan spise uden at dø? Hvordan man spiser? At følelsen der opstår på basis af sult, i det hele taget er til for at fortælle mennesket, at det skal spise? Hvilke dyr der er farlige? osv. Det gik op for dem, at en Skabers eksistens var nødvendig, men på grund af deres subjektivitet fastholdt de deres mening, og måtte finde en anden udvej hvorfor de fandt på materialets refleksion.

At materialet reflekterer sig selv til forstanden, er selvfølgelig forkert, og kan modbevises ganske enkelt, ved at man tager en person, der ikke kender til det kinesiske sprog. Giv ham en bog på kinesisk og lad så materialet, dvs. bogen, reflektere til ham, så han til sidst kan læse den. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, uanset hvor meget han kigger i den, og studerer den. Først når han får tidligere oplysninger om det kinesiske alfabet og sprog, vil han begynde at forstå tingene i bogen.

Videnskaben har taget folk med storm på grund af udviklingen i den vestlige verden de sidste århundreder. Men videnskaben, trods dens mange positive resultater, kan ikke bruges indenfor alle områder, og er i de forkerte områder en ren katastrofe.

Videnskabens metode består af ”laboratorieforsøg”. Forsøg foretaget på materialet ved at tage materialet ud af dets normale forhold og udsætte det for andre betingelse og påvirkninger. Resultatet bliver så til en teori, der anses for korrekt, indtil det modsatte er bevidst. Evolution er et produkt af videnskaben, og anses i dag for korrekt, indtil det modsatte bevises videnskabeligt, selvom der mangler beviser, og selvom mange fund slet ikke har nogen sammenhæng.

At antage at noget er korrekt, indtil det modsatte er bevidst, er katastrofalt da det ikke betyder at det er korrekt. Dette viser sig også, når videnskaben modbeviser sig selv. Først var det videnskabeligt bevidst, at atomet var materialets mindste bestanddel, og at det ikke kunne deles, mens det i dag er videnskabeligt bevidst, at det ikke er det mindste, og at det kan deles. Videnskaben kan kun operere med sanseligt materiale, som man kan lave forsøg på, og man kan derfor aldrig bevise Skaberens eksistens videnskabeligt, da Skaberen er usanselig. Ligeledes kan man ikke bevise et samfunds behov for jura, selvom intet samfund kan fungere uden en form for jura eller regelsæt. Regler for transaktioner mellem mennesker, regler for hvad der skal ske når transaktionsreglerne ikke overholdes osv.

Videnskaben kan altså bruges i laboratoriet til at forstå materialets naturlove og bestanddele m.v., men det er forkert at sige, at noget er videnskabeligt bevist og at referer det til videnskabsfolk for derved at tro, at det er sandheden. Løgnen er ikke sandheden indtil det modsatte bevises, men er derimod løgn, indtil sandheden er fundet. Og ikke fundet med videnskabens metode, hvis ikke videnskaben kan virke i det pågældende område.

At være objektiv i sin tænkning er også nødvendigt, når man foretager undersøgelse vedr. Skaberens eksistens. Objektivitet er ikke et naturligt produkt af menneskets forstand, men er derimod en bestanddel, der uundgåeligt skal eksistere hos den person, der ønsker at være dyb og omfattende i sin tænkning. Der eksisterer to kriterier for rigtig objektivitet:

1. Man skal holde alle tidligere meninger og holdninger udenfor en undersøgelse.
2. Man skal ikke tage højde for andet end det emne man undersøger.

Man skal være objektiv i undersøgelsen vedr. Skaberens eksistens, da man ellers uundgåeligt, vil blive påvirket af den holdning man har i forvejen, hvilket vil føre til det forkerte resultat.

Forskellen mellem oplysning, tanke, opfattelse og overbevisning

En oplysning er, som ordet fortæller, blot en beskrivelse af en genstand, realitet eller en begivenhed. Som f.eks. BMW 325i er en personbil, eller himlen er blå i dag, og solen skinner.

En oplysning kombineret med sansning bliver til en tanke. Her kan sansning udgøre en direkte sansning, hvor man betragter genstanden, eller sansningen kan forekomme via forestilling. Når realiteten eller genstanden sanses, så kobler forstanden de modtagende oplysninger til denne sansede realitet, hvorefter der opstår en bedømmelse på realiteten. Denne bedømmelse resulterer i en tanke. Sagt på en anden måde: bedømmelse skaber tanker.

Tanker skal modtages på en intellektuel måde, hvilket betyder, at der skal finde bedømmelse sted. Tanker der modtages uden bedømmelse, er overfladisk tænkning af den laveste grad, og disse forbliver blot med at være tanker. For at tanker kan modtages på intellektuel vis og blive til opfattelser, kræver det bedømmelse.

Det man skal fokusere, på er selve tankens betydning og ikke ordenes betydning. F.eks. hvis vi hører, at kapitalismens målestok er gavn & nytte, så skal denne oplysning bedømmes udfra sansning, dvs. en person med denne målestok, skal enten sanses eller forestilles, for at der herefter kan foretages en bedømmelse.

At modtage oplysningen om at en kapitalist har målestokken der hedder gavn & nytte, er forskellig fra at forestille sig en person, der handler på basis af gavn & nytte. Ligesom der er forskel mellem at modtage oplysningen om, at muslimerne i Tjetjenien lider under bombardement, og så at forstille sig hvordan der ser ud efter bomberne har ramt deres mål – sønderbombede huse og mennesker uden ly for regn og kulde osv.

Tanken opstår altså først, efter oplysning er sammenkoblet med sansning eller forestilling, hvorefter der foretages en bedømmelse af denne forestilling eller sansede realitet.

Forestilling kræver tidligere oplysninger, så for at man kan forestille sig muslimerne under bombardement i Tjetjenien, kræver det, at man har sanset noget der gør, at man kan forstille sig dette. Man har f.eks. set andre billeder af bombarderede huse.

Når tanken er opstået, skal denne tanke kontrolleres via realiteten, før der kan forekomme en opfattelse. Dette er ikke det samme som bedømmelsen, der skulle finde sted før selve tanken. Tanken kontrolleres via realiteten. Dette er forskelligt fra bedømmelse. Følgende eksempel illustrerer dette: oplysningen modtages om, at muslimerne i Tjetjenien er blevet bombarderet. Dette forestilles derefter i forstanden, og her opstår tanken. Bagefter kontrolleres denne tanke via realiteten, ved at man undersøger, om dette er muligt og, om dette kan lade sig gøre. Man undersøger nyhederne i dette tilfælde, for at se om man kan finde noget. Man overvejer de forskellige oplysninger man besidder, om Tjetjenien samt om dem der skulle have angrebet for at finde ud af om det kan hænge sammen. F.eks. ville det lyde mærkeligt, hvis man modtog oplysningen om at Danmark har angrebet USA og fuldstændigt søndersmadret hele landet.

Opfattelse kan i sig selv opdeles i følgende kategorier: absolut opfattelse & tvivlsom opfattelse. Tyngdekraftens eksistens er f.eks. en absolut opfattelse. At rygning er skadeligt, er f.eks. en tvivlsom opfattelse. Overbevisning er den opfattelse, der er så stærk, at man vil dø for den. Overbevisning er som hovedet, der ikke kan adskilles fra kroppen. Man kan blive overbevist om en ting i alle kategorier af tænkning dvs. overfladisk, dyb, dyb og omfattende.

At man har kontrolleret tanken med realiteten for derved at opnå en bestemt opfattelse, er ikke ens betydende med at opfattelsen er rigtig, da man kan begå fejl i selve kontrollen, eller ikke være i besiddelse af de rigtige tidligere oplysninger.

Menneskets behov

Ved overvejelse ses, det at mennesket ud over tanker, også har følelser, og en drivkraft der gør, at mennesket udfører forskellige handlinger. Denne drivkraft består i menneskets behov. Mennesket har organiske behov og instinktive behov. De organiske behov består af alle de behov, mennesket har brug for at få opfyldt, for at overleve, så som mad, drikke, søvn, rigtig temperatur, ekskrementring osv. Fælles for disse behov, er at de alle kræver tilfredsstillelse indefra dvs. biologisk fra mennesket, uden mennesket selv har noget frihed eller fri vilje til at bestemme over disse. Fælles er også, at mennesket dør som resultat af forsømmelse i længere tid.

De instinktive behov består, modsat de organiske, ikke af flere men kun af tre:

1. Artsinstinktet
2. Overlevelsesinstinktet
3. Religiøsitetsinstinktet

Instinkterne kræver ikke opfyldelse indefra, men skal stimuleres udefra enten ved sansning eller ved forestilling og fantasi. Mennesket dør ikke ved forsømmelse af instinkterne, men bliver urolig, ked af det, sorgfuld, bekymret m.v.

At mennesket har disse instinkter, og at mennesket ikke har flere, er noget enhver kan komme frem til ved overvejelse og studering af mennesket. Instinkter er blot et begreb, der skal beskrive en mængde af de drivkraften mennesket har, hvorfor man ikke skal lade sig påvirke af den normale brug af betegnelsen instinkter, da videnskaben i dag ikke har forstået menneskets natur ej heller dyrenes natur.

Artsinstinktet er den del af mennesket, der gør, at mennesket gerne vil bevare sin slægt og reproducere sig selv. Artsinstinktet medfører seksuel drift hos mennesket, og det er artsinstinktet der, når det bliver stimuleret, kræver tilfredsstillelse i form af seksuel samkvem. Også det at man får det godt, hvis man hjælper andre mennesker, er et aspekt af artsinstinktet.

Overlevelsesinstinktet er det instinkt, der driver et menneske til at forsøge at overleve. Dette instinkt medfører, at man ikke blot lader sine organiske behov blive undertrykt og beskytter én mod farer og lign. Det er også det instinkt der gør at mennesket opbevare mad forsyning o.l. selvom man ikke har brug for det lige her og nu. Frygt. nysgerrighed, nærighed, egoisme, magtbegær, kontrol m.v. er aspekter af overlevelsesinstinktet.

Religionsinstinktet er det instinkt der medfører, at mennesket altid har lyst til at respektere og helliggøre en højere magt. Som eksempel kan nævnes forskellige folk på vulkanramte områder, der i tidernes morgen blev betaget af en vulkan på vej til udbrud. Vulkanens magt sanses, og respekteres, og tit har det medført ofringer til selve vulkanen. Denne respekt for en højere magt, og evt. helliggørelse ligeledes skyldes religionsinstinktet. Religionsinstinktet kan sanses, hos f.eks. folk der helliggør, respekterer og er betaget af f.eks. idoler. Fysikere som helliggør Einstein, folk med overdreven fascination af popstjerner o.l.

Instinkterne kræver som sagt ikke tilfredsstillelse indefra, men kræver først tilfredsstillelse når de stimuleres. Artsinstiktet er bl.a. det, der giver lyst til seksuel samkvem. Denne lyst forekommer ved sansning af en af det modsatte køn, eller ved forestilling, fantasi eller drømme.

Overlevelsesinstiktet stimuleres f.eks. i faretruende situationer, og kræver tilfredsstillelse, hvorfor mennesket forsøger at beskytte sig selv.

Religiøsitetsinstinktet stimuleres ved sansning eller forestilling om en højere magt, noget specielt el.lign.

Fælles for instinkterne er, at de er direkte styret af en opfattelse. Opfattelsen af hvad der er farligt, opfattelsen af hvad der er specielt osv.

Forskellen hos mennesker ligger i måden hvorpå de tilfredsstiller instinkterne, samt i hvad de bærer af opfattelser.

Følelser er direkte produkter af instinkterne. Nu tales der ikke om følelsen af sult, som jo kommer indefra på basis af et organisk behov. Men f.eks. følelsen af frygt, som kommer direkte fra overlevelsesinstinktet. Følelser er styret og kontrolleret af menneskets opfattelser, men folk generelt tror, at man kan føle hvorvidt noget er rigtig eller forkert, men dette er så forkert, som noget kan være, hvilket vil blive illustreret i nedstående eksempel.

Som eksempel kan nævnes en person, der kommer gående på en lang og mørk gade. Personen opdager pludselig, at der står en gruppe mennesker længere nede af gaden. Denne realitet, dvs. menneskene, sammenkædes så naturligt til de oplysninger, som personen er i besiddelse af vedr. en sådan situation. Alle har hørt og læst en masse om vold og overfald, og det bliver her klart for personen, at dette kan være en mulighed. Nu stimuleres overlevelsesinstinktet, og personen skal så vælge handling på basis af sin opfattelse. Hvis personen er af den opfattelse, at han eller hun er fysisk stærk, så vil personen undertrykke sit instinkt og gå frygtløs videre, men hvis personen er af den opfattelse, at han eller hun ikke kan gøre noget, hvis der bliver ballade, så opstår der en følelse af frygt. Denne følelse af frygt kommer på basis af overlevelsesinstinktet, men er kædet sammen med opfattelsen vedr. denne situation.

Vi forestiller os nu, at personen går videre imod denne gruppe mennesker. Frygten er der stadig og en evt. forestilling om hvad der kan ske, frembringer større frygt. Efterhånden som personen nærmer sig, går det pludseligt op for personen, at gruppen består af en flok ældre damer, som lige er kommet ud af en opgang fra bingo. Denne situation kædes så sammen med tidligere oplysninger som fortæller, at dette er helt ufarligt, og instinktet stimuleres ikke længere, hvorefter frygten forsvinder med det samme.

Kristendommen lærer fejlagtigt mennesket at koble forstanden fra, efter man er kommet frem til via forstanden, at der eksisterer noget, der har skabt alt. Forstanden kan nemlig ikke acceptere treenighed eller guds søn, da det modsiger forstanden og realiteten. I stedet for at genoverveje livsanskuelsen fra bunden af for dermed at forstå dens fejlagtighed, kobles forstanden fra, og den kristne hviler herefter på sine følelser, hvorfor en kristen ikke kan bevise kristendommen, men kun sige at man skal prøve at bede til Jesus. Hvis du føler dig godt tilpas, må det være rigtigt. Dette er i det ovenstående helt klart forkert, da det man bærer opfattelsen om, er det der bestemmer, hvordan man skal føle. Hvis man kommer frem til opfattelsen af, at det er godt, vil det føles godt. Og det er klart, at kristne kommer frem til følelsen af, at kristendommen er god, når det løgnagtigt påstås, at Jesus har taget alle kristnes synder, og at de kommer direkte i paradis efter døden. Endvidere lyder “elsk din næste” meget smukt i de fleste ører, på grund af at de gerne selv vil elskes, hvilket er helt normalt pga. artsinstinktet. En overfladisk undersøgelse vil imidlertid hurtigt vise, at kristendommen er falsk som den ser ud i dag, dette er imidlertid ikke artiklens formål.

Først når forstanden har bekræftet de opfattelser man bærer på eller de tanker man støder på vil der opstå rigtige følelser som resultat af en rigtig bedømmelse.

Alle typer af neuroser er produkter af de enkelte personers opfattelser vedr. deres sygdom. En person der bærer opfattelsen af, at noget grufuldt kan ske, hvis han eller hun træder udenfor sin dør, vil konstant ved denne tanke stimulere sit overlevelsesinstinkt. Følelsen af frygt opstår som konsekvens, hvilket så yderligere i sig selv, kan få personen til at tænke mere på det. På et tidspunkt kan personen udvikle det, som psykiaterne kalder en neurose, hvor personen er blevet så overbevist om sin tanke, at personen konstant stimulerer sit instinkt til den grad, at personen slet ikke kan gå ud, uden frygten for at der sker et eller andet. Behandlingen her skal ikke ske gennem en lykkepille, der skaber en følelse af tryghed, da dette ikke løser noget problem. Problemet skal derimod løses fra roden med den rigtige opfattelse af døden, livet og meningen med livet. Samt den rigtige opfattelse af, at der eksistere et område som mennesket ingen indvirkning har på, og ingen vilje, har men som derimod er direkte af mennesket Skaber. Endvidere skal den absolutte og eneste rigtige opfattelse om Skaberen, frembringes i personen, der ikke blindt skal følge en religion, men som skal komme frem til sandheden på basis af bevisførelse.

En muslim frygter ikke døden, da muslimen ved på basis af overbevisning udfra bevisførelse (såfremt personen har undersøgt tingene ordentligt, og ikke blindt har arvet Islam fra sine forældre uden overvejelse eller beviser) at der eksistere et liv efter døden, og at der sker ting, som mennesket ingen indflydelse har på, og at dette er prøver man tager udholdende imod hvis de indtræffer.

Instinkterne eksisterer hos alle mennesker, men på trods dette, så kommer de tilsyne på forskellige vis, dvs. de har forskellige udseender. Som eksempel er både gavmildhed og nærighed begge to aspekter af overlevelsesinstinktet. Forskellen ligger i det, som mennesket tilegner sig. De forskellige aspekter af instinkterne forøger sig, skifter udseende og forandrer sig. En nærig person der ændrer opfattelse, og bliver gavmild.

Alt dette kan sanses hos mennesket, når man foretager en objektiv analyse og overvejelse. De aspekter der rodfæster sig hos mennesket, bliver til den pågældende persons karakter.

Når vi klassificere de forskellige aspekter af instinkterne, så gøres det på basis af formålet med selve handlingen. Så hvorvidt et aspekt hører til overlevelsesinstinktet eller religiøsitetsinstinktet, afgøres af formålet med handlingen, der blev udført for tilfredsstillelse af et instinktivt behov.

Mennesket værner om sin overlevelse, og måderne er mangfoldige og forskellige, hvilket betyder, at tankerne der ligger bag er forskellige. Men det der er fælles er, at vi kan se, at alle mennesker gør, hvad de kan for at overleve. Under observation kan vi se, at modstand kan ændre sig til underkastelse, kald om hjælp, svaghed osv., hvilket viser, at her har religiøsitetsinstinktet taget over i stedet for overlevelsesinstinktet. Dette kan forekomme i f.eks. en elevator, der pludselig stopper. Tanken om, og erkendelsen af, at man pludselig er magtesløs, gør at man ændre adfærd og pludselig acceptere situationen, og underkaster sig til tanken om at man ikke kan gøre noget, dvs. man opgiver.

Religiøsitetsinstinktet er som nævnt helliggørelse, uanset hvordan dette kommer til syne. Når en person udtrykker en overdreven fascination af et eller andet, så er det religiøsitetsinstinktet der kommer til syne.

Motivet og formålet med en pågældende handling viser, hvilket instinkt der leverer drivkraften til udførelsen af handlingen, selvom det i nogle tilfælde kan være svært at se, hvilket instinkt der er tale om.

Mennesket udfører ikke handlinger på basis af tænkning alene, men på basis af et behov der skal dækkes. Tankerne fortæller, hvordan behovet skal dækkes.

Det der er vigtigt at forstå angående menneskets behov er, at det umuligt kan være mennesket selv der skal fortælle og diktere, hvordan alle disse behov skal opfyldes, idet mennesket ikke kan vide hvad formålet med sine egne behov er. Dette vil være formodning. Endvidere skal dette heller ikke dikteres af flertallet, idet flertallets mening ikke automatisk er sandheden. Mennesket har brug for, at finde ud af om der eksisterer en Skaber og har ligeledes brug for, at denne Skaber henvender sig til mennesket, og fortæller, hvad formålet med de forskellige behov er, samt hvordan de rigtigt bliver opfyldt i overensstemmelse med formålet.

Skrevet af: Naim al-Gharib