Al-LAHW: Tidsspilde/distraheringer

Profeten (saw) sagde: “I bør (udøve) at skyde (til måls), for det vil være jeres bedste underholding (Lahwikum)”
 

“Men der findes blandt mænd, dem som opkøber ligegyldig snak…”

(Luqman 31:6)

Et meget klart eksempel på hvad der kan distrahere den Islamiske Ummah, er det vi alle kender: De Olympiske lege. Alle de indenrigs problemer og sygdomme Ummah lider af bliver under de Olympiske lege, ignoreret og tilsidesat.

Al-Sha’raawi siger: “Al-Lahw er når, man bliver distraheret af noget som er forbudt(Haram), eller når man distraheres af noget som er tilladt(Mubah), og det forhindrer en i at udføre en pligt(Fard/Wajib).”

Den mest vigtige karakteristik ved den organiserede Lahw(distrahering)

Organiserede distraheringer har et bestemt formål, og er ikke spontane, men planlagte. De har til formål at udbrede sig universelt, og til sidst således at det omfattende dækker alle livets aspekter, overalt i den Islamiske Ummah. Bag disse distraheringer er målet, der leder til farlige resultater, såvel som det at se fuldstændigt bort fra den korrekte målestok, som er Halal og Haram.

Den største fare ved de organiserede distraheringer, er at de får Ummah til at afvige, “fra den korrekte politiske bevidsthed, for Ummah, og ethvert individ deri, som skal analysere sine affærer i hendes(Ummahs) liv, og i de internationale affærer, udfra Islams synspunkt. For hun har ikke længere en opfattelse om Islams værdi, så hendes situation forværres jo tættere hun kommer på at blive udryddet, og faren for en slagtning og massekrering af hende intensiveres.” (Islamic thought – Muhammad Isma’eel)

Hukm Shari’ (den Islamiske dom) angående Lahw (distrahering)

Der er nogle emner indenfor lahw, som er Halal og Mubah(tilladte), såsom sportsgrene der opnår et resultat, som f.eks. skydning (våbentræning og jagt), svømning, kapløb, brydning o.s.v. Eller sang, så længe det ikke drejer sig om forbudte ideer, temaer eller lignende; sålænge det ikke får en til at glemme ens pligter. Imam Al-Shaatabi siger, “Lahw, underholdning og fritid væk fra ethvert arbejde, hvis det ikke indebærer noget som er forbudt, eller afholder en fra at udføre en forpligtelse, er Mubah (tilladt).”

Og han fortsætter, “Men han ville være ansvarlig, og de retslærde var ikke enige med sådan noget (kunne ikke lide det), de ville derimod hade at se en mand, som ikke var optaget af at forbedre sine levevilkår eller forbedre sit kommende liv; fordi han havde spildt et stykke tid, som ikke var blevet brugt på at forbedre sit liv i denne verden, og ej heller i det næste.”

Og der er andre former for lahw, som er forbudte (Haram), såsom at vædde, spille med terninger (generelt at spille om penge), og sang som indebærer forbudte emner; såvel som tilladt lahw, som fører til noget Haram, eller som fører til at forsømme en forpligtelse, på grund af reglen, “alt det som fører til noget Haram, er i sig selv Haram.” F.eks. det lahw som ville afholde mennesket fra at udføre sin bøn, eller fra at faste, ville så være Haram. Også det lahw, som distraherer mennesket, således at han ikke bærer da’wah, og re-etablerer den Islamiske autoritet (Khilafah), ville derfor også være Haram, fordi det afholder mennesket fra at udføre sine pligter.

Profeten (saw) sagde: “Adam’s børn fødder vil ikke fjerne sig fra Deres Herre på Dommedagen, førend de har svaret på fem ting: Om deres liv og hvordan de brugte det. Om deres ungdom og hvordan de brugte den. Om deres rigdom og hvordan de brugte den. Og hvordan de brugte den viden som de erhvervede sig.” (Tirmidhi)