At søge sin rizq

Et favoritemne ved enhver familieforsamling (blandt mændene ihvertfald), er hvordan man bedst formår at akkumulere mere rigdom. Under deltagelsen ved disse forsamlinger, så kan man blive rådgivet i hvilke aktier og obligationer man skal investere i eller hvilke Riba-baserede boliglån man skal indgå. Ironisk nok var dem, der gav disse råd om at begå åbne overtrædelser imod Allah (swt), i et forsøg på at blive mere rige, muslimer!

Islam lærer os at man skal drage ud og søge sin Rizq og dette er en nobel handling hos Allah (swt). De fleste af os har flere ansvar om end det vedrører vores forældre, børn eller begge dele. For der er altid regninger som skal betales.

Rizq (Forsyning)

Vi ved gennem Allahs (swt) advarsler, at vi udelukkende skal bruge tilladte (Halal) midler, i vores søgen efter rigdom. Hvorfor bliver visse muslimer så stædigt ved med at søge deres velstand, gennem forbudte (Haram) midler? Meget kan tilskrives menneskelig svaghed, og længslen efter øjeblikkelig opfyldelse og komfort, som førte til personen kortsynethed. Primært kan meget af denne svaghed tilskrives en svaghed i forståelsen af visse opfattelser fra Islam, og den misforståede opfattelse om Rizq.

Og hvor mange gange har vi ikke mødt en muslimsk mand, som ikke laver Salat ul Jumu’ah om fredagen, selvom det er forpligtende for ham? Hans begrundelse er at, ”Hvis jeg tager til Jumu’ah, så vil jeg måske ikke blive anset for at være hårdtarbejdende, og så kan jeg miste jobbet. Og hvis jeg mister mit job, så vil jeg ikke kunne forsørge min familie.” Hans misforståelse af kilden til hans forsyning, har dermed ført ham til at være ulydig overfor Allah (swt), ved at gå glip af Salat ul Jumu’ah.

Rizq er fra Allah (swt)

Allah (swt) siger:

”Sig: Sandelig, min Herre forøger forsyningen til hvem Han vil blandt Sine Tjenere, og begrænser den for ham, og hvad end I bruger (for Allahs skyld), vil Han erstatte. Og Han er den bedste forsyner.”

[MOQ. Saba 34:39]

Det er en del af muslimens ’aqidah, at hans forsyning og rigdom (hans Rizq) gives til ham af Allah (swt). Et af Allahs (swt) Navne er ar-Razzaq eller Forsyneren. Rizq inkluderer alt det, der gives som underhold, eller som næring, inklusive både monetær rigdom, mad og enhver forsyning. Referencen til regn og frugt i nogle Ayaat i Qur’anen der omtaler Rizq demonstrerer at opfattelsen om Rizq, er mere generel end guld, sølv eller penge alene, og at det omfatter enhver forsyning.

Rizq er fastlagt

Et andet afgørende punkt, man skal forstå er, at den er fastlagt i sin mængde og størrelse. Det vil sige, Rizq til ethvert menneske er allerede blevet dekreteret af Allah (swt).

Ibn Mas’ud (ra) berettede, at Allahs Sendebud (saw) sagde til sin kone Umm Habibah:

”Du har sandelig spurgt om livets varighed der allerede er fastlagt, de skridt du vil tage, og andelen af forsyning, som er blevet fastlagt. Intet vil finde sted før sit tidspunkt, og intet vil blive afværget udover (tidspunktet) hvor det skal indtræffe.” [Sahih Muslim]

Disse to opfattelser fra den islamiske ’aqidah, kendetegner muslimen, som noget der er anderledes end kuffar. Erkendelsen af, at hans rigdom skænkes af Allah (swt), er i konflikt med den almindelige holdning om at det er individet gennem sin egen indsats eller arbejde, som skaffer Rizq til sig selv. For det andet er den tildeling fastlagt og uforanderlig trods vores indsats for at forøge den. Dette er også en distinkt holdning. Sammen giver de en mangfoldighed af unikke virkninger.

Muslimer erkender Rizq fordi den er indeholdt i Qur’anens mirakuløse tekst og forklaret i Sendebudets (saw) Sunnah, udover at det er noget vi kan påskønne, ved at studere realiteten omkring os. Men en del forvirring kan opstå, når man forsøger at forstå dens iværksættelse i hverdagen fordi en stor kanon, finansiel analytiker som er omringet af alle goderne fra livet i det 21. århundrede har så meget rigdom på grund af sit arbejde og sin løncheck, sammenlignet med en laverestående landmand i udviklingslandene og hans simple omgivelser. Altså er det ganske nemt at demonstrere, at forskellen i Rizq er udover menneskets kontrol, og er fastlagt af det Guddommelige.

Hvad vi kontrollerer

Det er nemt at forstå, at der er en sfære, hvori Allah (swt) har givet mennesket kontrol, dvs. vores udtalelser og vores handlinger, som vi vælger at udføre. Det er også indlysende, at der er en sfære som ligger udover et menneskes indflydelse, som Allah – skabelsens Herre – kontrollerer, eksempelvis vejret, at en mønt lander på kronesiden eller platsiden – det nogen kalder held og generelt alt det mennesket ikke har nogen kontrol over.

Folk forveksler ofte omstændighederne hvormed vi opnår vores Rizq, med den reelle årsag til Rizq. Hvis disse omstændigheder såsom vores profession var de virkelige årsager til vores Rizq, så ville de ikke fejle i at producere en bestemt mængde af Rizq, men det er tydeligt at se, at de slet ikke garanterer Rizq. Og disse omstændigheder kan være tilstede, men af en eller anden grund opnår individet ikke den ventede indkomst. På den anden side kan en person være ufaglært, arbejdsløs og fattig, men han bliver millionær natten over, af en eller anden grund, eksempelvis hvis han vinder en konkurrence, eller arver en kæmpe formue osv. Hvis omstændigheder såsom status, uddannelse og profession var afgørende faktorer for Rizq, så ville dette ikke ske.

En ansat kan arbejde i en hel måned, men han hindres fra sin forventede indkomst, fordi han må ordne en gæld, eller bruge penge på dem, hvis forsørgelse han er pålagt, eller betale skatter. Omstændighederne, som bringer forsyningen (den ansattes arbejde), blev ikke opfyldt i denne situation idet han ikke fik sin løn, så Rizq blev ikke opnået. Samtidig kan der være en person i en lille landsby, som får nyheden via en postmand, at en af hans slægtninge i amerika er død, og han er den eneste arving, og at hele rigdommen vil blive hans. I dette tilfælde kom hans Rizq til ham, skønt han aldrig havde forestillet sig at blive så rig.

Rigdom kan komme til os på mange måder, og forlade os på mange måder. Man kan arve rigdom eller finde den – ligesom en skjult skat i en sørøverhistorie, eller en hundredekroneseddel på gaden. Man kan pludselig blive overflødig eller få en lønforhøjelse, hvis man bliver berøvet af en landevejsrøver eller svindlet. Disse er blot nogle få scenarier fra en lang liste af muligheder, som sker for folk hver eneste dag; nogle, som ikke er i stand til at få den indkomst, de arbejdede for, og andre, der opnår rigdom uden at arbejde for den. Derfor er de omstændigheder hvori Rizq opnås som regel, betingelser for Rizq og ikke dens årsager.

Det er altså ikke indenfor vores egen kontrol at vælge hvor rige vi er, fordi ellers kunne vi selv vælge at blive millionærer, og eje bebyggelser på wiskeybæltet. Det betyder ikke, at vi går til ekstremerne, og forlader vores arbejde og forpligtelser overfor os selv og vores familie da dette vil være at overtræde Allahs (swt) love. Men vi udfører det bedste vi kan (da forsyn normalt favoriserer de forberedte), men med en urokkelig erkendelse af, at vores forsyning udelukkende kommer fra Allah (swt). Profeten (saw) rådgav en mand således:

”Bind den (kamelen), og hav Tawakkul (sæt din lid til Allah).”

Dette fortæller os, at vi skal bruge midlerne indenfor vores kontrol, men fortsat sætte vores lid til Allah (swt). Islam fremmer ikke fatalisme eller dovenskab. Og det blev berettet, at ’Umar bin al-Khattab (ra) passerede en gruppe mennesker, der var kendt som personer, som reciterede Qur’anen. Han (ra) så dem sidde med bøjede hoveder, og spurgte hvem de var. Han fik at vide, at, ”De er dem, der sætter deres lid til Allah (swt).” ’Umar (ra) sagde, ”Nej, det er dem, der spiser folks ejendom. Skal jeg beskrive, hvem det er, der sætter sin lid til Allah (swt)?” Da han (ra) blev svaret bekræftende, sagde han, ”Det er en person der lægger frøet i jorden og sætter sin lid til sin Herre, den Almægtige og Ophøjede.”

I besværlige tider

En muslim skal altid sætte sin lid til Allah (swt); denne erkendelse giver den Troende styrken til at overkomme besværligheder. En person med den korrekte forståelse at hans forsyning kommer fra Allah (swt), vil have fuld tillid til, at Allah (swt) vil forsyne ham i besværlige eller hårde tider.

Allah (swt) siger:

”Allah forøger forsyning til hvem Han vil, og begrænser (den fra hvem Han vil), og de fryder sig i dette jordiske liv, men det jordiske liv er ikke andet end en kortvarig nydelse i forhold til det Hinsides.”

[MOQ. Ar-Ra’d 13:26]

Så hvis tiderne er hårde og besværlige, betragter den sande Troende det som en prøve fra Allah (swt), og det er Ham, der vil forsyne hvad der tilkommer os. Vi er opmærksomme på advarslen i ovenstående Ayah at livet i denne verden, ”…ikke er andet end en kortvarig nydelse.”

Når en anden konfronteres med hårde tider, kan han af ren desperation, fristes til at ty til forbudte (Haram) midler som tyveri, bedrageri, eller at tage et rentebaseret lån. Der findes dog ikke den slags fristelser for den standhaftige Troende, som forstår, at hans Rizq kommer fra Allah (swt), og at han blot skal drage ud, og gøre sit bedste for at tjene den på en tilladt (Halal) måde.

De forbudte valg er mange; aktier og obligationer i børsnoterede selskaber, indgåelser af forbudte boliglån, for at blive viceværter eller andre renteorienterede midler, er noget af det, muslimer har begået til deres store fortrydelse.

En af fejlene er deres manglende forståelse af, at deres Rizq udelukkende kommer fra Allah (swt). Fordi de mener de har forøget deres tildeling af forsyning på grund af deres valg, har de faktisk bedraget sig selv, idet det eneste de kontrollerede var deres beslutning om at gøre noget forbudt og hadefuldt hos Allah (swt) eller ej. Vi skal indse, at den Rizq vi bliver tildelt af Allah (swt), vil komme til os, uanset om vi påtager os Haram eller Halal handlinger for at opnå den; det er vores tab, hvis vi vælger vejen til Jahannam (helvedet) i vores jagt efter rigdom, som (allerede) er blevet fastlagt for os.

Og den store retslærd, Nu’man bin Thabit, også kendt som Abu Hanifah – må Allah være tilfreds med ham – forklarede dette punkt, da han spurgte en tyv hvorfor han stjal fra sin egen Rizq, dvs. at han stjal for at opnå noget, som ville komme til ham alligevel.

Kronens værdi

Endnu et karaktertræk hos den Troende, som har forstået Rizq i sin rette sammenhæng, er den lille værdi han giver sin rigdom eller rettere sagt, den værdi han giver den er af en anden type. Han ved det er en byrde, han ved hans forsyning er fastlagt, og at Allah (swt) vil forsyne ham, så der er ingen grund til at frygte at bruge sin rigdom frit på en retskaffen måde, fordi disse handlinger vil gavne ham i det Hinsides, hvorimod den materielle rigdom han akkumulerer, og tingene han har købt med den og vil have, ikke vil gavne ham.

En ren forståelse, velovervejet, og blottet for tvivl, af primære opfattelser, såsom Rizq, handlingens værdi og livets ubetydelighed, befrier den Troende fra bestræbelsen for at akkumulere rigdom, for at købe den næste gode ting, og lægger i stedet fokus på handlingerne. Dette vil også producere et individ, som holder fast i de islamiske shariamæssige regler, når han tilegner sig rigdom; en der karakteriseres med gavmildhed, og søger brugbare måder hvorpå han kan bruge eller investere sin rigdom som vil gavne ham idet han vil opnå Allahs (swt) tilfredshed.

Sammenlign dette med de fleste menneskers indbyrdes kamp om at spare op til en hurtigere bil, et større hus eller den fineste mode.

”Sandelig, Allah forsyner hvem Han vil…” 

[MOQ. Aal ’Imran 3:37]