Et bevis på eksistensen af skaberen

Indledning

Islam er en fuldkommen livsanskuelse der bygger på den rationelle overbevisning på, at skaberen er Allah og at Koranen er Hans budskab til menneskeheden. Dette budskab (Islam) er både åndeligt og politisk, hvilket vil sige at det både vedrører den åndelige side af mennesket, såsom bønnen, fasten, pilgrimsrejsen osv. , og det politiske liv,  i og med at budskabet indeholder systemer, regler og love, der vedrører staten og de samfundsmæssige affærer. 

Det er derfor yderst fejlagtigt at sammenligne Islam med religioner som kristendommen og jødedommen, da disse religioner kun indeholder en åndelig side og ikke kan tilbyde menneskeheden et komplet politisk system, der kan organisere alle affærer i staten, livet og samfundet.

Derfor er Islam ikke som kristendommen, eller buddhismen, der udelukkende indeholder en åndelig side. Ej heller er Islam som Kapitalismen og Kommunismen, der udelukkende indeholder en politisk side. Derimod er Islam Retledningen og Sandhedens Deen, som Skaberen, gennem profeten Muhammad (saw) har nedsendt for at bringe menneskeheden fra Mørket til Lyset.

Når vi ser på den nuværende situation, er det Kapitalismen – der med USA, England og Frankrig i spidsen –er den herskende ideologi.

Kapitalismen bygger på sekularisme, dvs. adskillelse mellem stat og religion. Med andre ord, har man ikke taget stilling til, om hvorvidt der eksisterer en skaber eller ej, men har efterladt dette fundamentale spørgsmål til det enkelte individ selv at bedømme og tage stilling til. De statslige og samfundsmæssige affærer, skal ifølge Kapitalismen bestemmes af mennesket og ikke af en (eventuelt eksisterende) skaber. Denne ideologi og dens tænkeres syn på staten, samfundet og livet, har i sandhed ikke bragt menneskeheden andet end kaos og elendighed. Igennem dens 3-400 -årige levetid, har vi set hvordan millioner og atter millioner af mennesker måtte lade livet, så enkelte nationer og elitefolk kan leve i sus og dus.

Rabiate personer, som Darwin, Adam Smith, Jefferson og Malthus udgjorde sammen med flere andre byggestenene omkring denne ideologi. Disse var personer der stod frem som ”oplyste videnskabsmænd” for at vise folk hvad der var sandt og falsk. Blandt andet, at vise menneskeheden nødvendigheden i at udrydde folk, fordi at ressourcerne var få og befolkningstilvæksten for stor. Denne stadig stigende befolkning kan dog klart se at det i virkeligheden ikke er ressourcerne der er få –tværtimod, men det herskende system (Kapitalismen) der er noget i vejen med. En ideologi der sikrer et sygt og formålsløst samfund, hvor der er konstant frygt for voldtægt, mord og stigende pædofili og homosex. Et samfund der i sandhed lever på lavere niveau end dyrene, da dyrene ikke har en forstand med hvilken elevering og oprejsning kan ske.

Islam er den eneste ideologi der har og vil formå at elevere folk og nationer, pga. det faktum at budskabet hviler på et sandt fundament og er universelt gældende til alle tider og steder.

I denne artikel vil vi dog ikke diskutere og sammenligne Islam med Kapitalismen, eller Kommunismen, men gribe fat i fundamentet: Eksistensen af skaberen.

Gennem rationel argumentation vil vi her bevise skaberens eksistens. Hvis universet er skabt af en skaber er det udelukkende skaberen vi skal adlyde og tilbede, hvis vi derimod kommer frem til at der ikke eksisterer en skaber, så kan vi konkludere at vi er ladt til vores egen skæbne og vi kan fortsætte, eller begynde med at gå rundt i en samfundsmæssig jungle med rundsave på albuerne i en endeløs kamp for enten at sidde ved frokostbordet, eller blive frokosten.

Artiklen vil gennemgå de forskellige muligheder og problemstillinger og diskutere disse udfra en rationel og objektiv synsvinkel. Vi opfordrer også den det vedrører, at lægge sine subjektive forestillinger, fordomme o.lign. og tage de objektive briller på.

For og Imod

I dag er det blevet moderne at benægte Skaberens eksistens og ikke tænke videre på om hvorvidt Universet er skabt, eller ej. Flere mennesker mener at de lever i en helt moderne tidsalder tilslutter sig den mere ”videnskabelige” og tidssvarende evolutionsteori og hvis man begynder at overveje en eventuel skaber, betragtes man som umoderne og regressiv. Om det er børnehaven, folkeskolen eller universitetet, medierne osv. ser man hvordan der bliver forsøgt at indoktrinere folk med teorien om evolution, til sådan en grad, at hvis man begynder at stille spørgsmål omkring denne teoris autencitet, vil man straks blive hængt op som tilbagestående. For hvis nu denne teori viser sig at være falsk, hvad er så alternativet ?

I datidens Europa, så vi hvordan adelen i ledtog med de gejstlige, ledede Europa på brutaleste vis. Her fik man ikke lov til at overveje om hvorvidt kristendommen var sand eller ej: enten var man kristen, ellers blev man henrettet. 

Det er derfor ikke overraskende at man møder folk der mener at eksistensen af en skaber, kun er en myte, som ikke kan bekræftes intellektuelt. Disse folk relaterer ofte begrebet “gud” til det mørke Europa, hvor gejstligheden havde den absolutte autoritet og suverænitet over folk og brugte religionen til at styre folket, under forskellige mottoer såsom “Giv Gud hvad Guds er, og kejseren hvad kejserens er” og den udbredte tro på en blind skæbne, der gjorde at den menige borger affandt sig i at leve et liv som slave. 

Et argument for kristendommen og en del andre religioner, er at man tildeler Gud(erne) en del attributter, såsom kærlighed, barmhjertighed, retfærdighed osv.

Disse attributter findes også hos mennesker og derfor er det ikke underligt at man tildeler Gud(erne) disse, så religionen bliver tilpasselig for mennesket og dets egen definition af hvad der er kærligt, barmhjertigt, retfærdigt osv.

Faktisk er de fleste religioner baseret på at man har tildelt guderne menneskeligt definerede attributter. De tidlige grækere og hinduerne troede (og tror) på flere guder, der hver især står for forskellige attributter, såsom kærlighedsguden, vredesguden, jalousiguden osv. Nogle af guderne kan endda blive forelskede og få børn.

Der opstår derfor det spørgsmål om hvorvidt essensen af en skaber der er uafhængig og ubegrænset, kan være sanselig for et afhængigt og begrænset menneske.

Rationel tænkning om en skaberguds essens (attributter) vil være, at hvis der eksisterer en skaber af mennesket, livet og universet, så vil Han være en ekstern og usanselig faktor. Hvis Han er intern (dvs. en del af universet) og sanselig, så vil Han være en del af det skabte og derfor så vil Han ikke være Skaberen.

Derfor kan vi som begrænsede mennesker, ikke tildele skaberen disse attributter, men vores viden om hvorvidt attributterne findes hos skaberen eller ej, kan kun komme fra Skaberen selv (dvs. via åbenbaring). Man kan derfor på ingen måde argumentere intellektuelt for at Gud er kærlighed, barmhjertighed osv. Derfor kan man heller ikke benægte Guds eksistens, pga. al den krig, had, sult og elendighed der eksisterer rundt omkring i verden, ved f.eks. påstanden om at; “hvis Gud er kærlighed og kærligheden ikke findes på jorden, jamen så er Gud jo død!”

Dette er en af de store fejl i kristendommen og andre religioner, da disse er udelukkende baseret på gætterier, antagelser, følelser og blind tro og altså ikke intellektet og forstanden.

Konsekvensen deraf er rationelle modsigelser og at tilhørerne ikke får løst menneskets største knude om hvad der var før livet, hvad meningen med livet er, og hvad der kommer efter livet. Tværtimod så er de trådt længere ind i mørket.

Alternativet blev som sagt sekularisering, samt at man fremhævede videnskaben som den nye ”gud”. Nu skulle alt, lige fra universets oprindelse og gud, til politik og psykologi, forklares med videnskaben.

Videnskabens argumentation er baseret på bedømmelse af sanselige processer i den fysiske verden. Videnskaben arbejder generelt set,  med spørsmålet “hvordan” og ikke “hvorfor” ting fungerer som de gør. Et eksempel herpå, er at videnskaben beskæftiger sig med hvordan tyngdekraften påvirker legemer og ikke hvorfor den eksisterer.

Den videnskabelige argumentation for/imod skaberens eksistens er ubrugelig, da den som nævnt, er begrænset til kun at omfatte observationer af sanselige og målelige aktiviteter og processer, der foregår indenfor universets rammer og derfor kan og vil denne metode aldrig kunne bruges til at komme frem til om hvorvidt der eksisterer en skaber eller ej. En skaber kan ikke være en del af det skabte (universet), men skal altså være intangibel med universet.

Derfor falder mange folk, der forsøger at forklare/modbevise skaberens eksistens i samme mørke, når de forsøger at modbevise skaberens eksistens, eller forsøger at fremstille en implicit “gud”, såsom naturen og teorien om evolution og naturlig udvælgelse, eller teorien om en “passiv gud”, der bare satte det hele i gang og nu gemmer sig bag en planet.

Den korrekte bevisførelse

Den rationelle bevisførelse, er den eneste korrekte bevisførelse.

Alle andre bevisførelser er forkastelige, idet de er subjektive og kan derfor ikke bruges til at forklare eksistensen af en ekstern faktor. Vi vil her nævne nogle bevisførelser, der ikke kan bruges:

1: Videnskaben.

Som nævnt tidligere, så kan videnskaben ikke bruges, da den kun kan bekræfte sanselig eksistens. Hvis Skaberen eksisterer, så er Han ikke en del af det skabte, dvs. Han er usanselig, da alt sanseligt er begrænset (af tid og rum).

2: Matematikken.

Matematik er en abstrakt videnskab, der bl.a. beskæftiger sig en del med mængdeberegninger: 1 appelsin + 1 appelsin = 2 appelsiner. Skaberen kan ikke mængde defineres og derfor kan denne bevisførelse ikke bruges.

3: Logik.

Logik kan bruges til at komme frem til en ønsket konklusion vha. 2 påstande, hvorefter man så “manipulerer sig til en ønsket konklusion.

Logikken kan bruges og misbruges. Den kan bl.a. bruges indenfor matematikkens rammer, men kan ikke bruges i eksempelvis politik, eller skaberens eksistens.

4: Filosofi.

Filosofi involverer antagelser der bruges til at udlede meninger og opfattelser, der ofte er for abstrakte og falske og derfor kan filosofi ikke bruges.

Med andre ord, så er filosofi som at kaste med sten i mørke: Man ved ikke hvor man rammer.

5: Historie.

Historie kan ikke bruges i denne sammenhæng. Vi har hørt at Isa (Jesus, AS) kan gå på vandet og helbrede de blinde og at Musa (Moses, AS) kunne forvandle en stav til en slange. At de virkelig kunne gøre disse, kan ikke bevises vha. historien, men enten ved at vi har sanset dette, eller vha. af et mirakel (f.eks. Koranen) der bekræfter det.

6: Blind tro

Blind tro består af en følelsesmæssig sammenbinding mellem en person og hans/hendes tro. Denne kan ikke bruges til at opklare om hvorvidt skaberen eksisterer, eller ej. Man kan aldrig bevise sandheden om mennesket, livet og universet ved at påstå at man har set Jesus, eller ved at påstå at man tilhører et af Gud, udvalgt folk.

Den eneste måde hvorpå man kan bevise/modbevise skaberens eksistens er som nævnt før, den rationelle tænkningsmetode.

Tænkning opstår når mennesket modtager en information via en eller flere af sine fem sanser (syn, hørelse, smag, lugte og følesansning). Den modtagne information/realitet sammenkædes med en eller flere tidligere oplysninger og dermed opstår tænkning.

Et eksempel herpå kan være en person der befinder sig i et laboratorium. Manden har ingen anelser om hvilke stoffer der er farlige og hvilke der er ufarlige med mindre at han har tidligere oplysninger om dem.

Et andet eksempel kan være et 5 –årigt barn, der kommer i den uheldige situation, at møde en tiger. Barnet har ingen tidligere oplysninger om at tigre og i det hele taget dyr i denne kategori, generelt er farlige, -men det har derimod tidligere oplysninger om den kælne kat som storesøster har hjemme i stuen.

Sansningen og sammenkædningen med de tidligere oplysninger barnet har om katte, vil gøre at barnet uden at være bange, vil gå over og klappe den store kat på hovedet.

At modtage informationer udelukkende gennem sansning er ikke nok, da disse informationer vil forblive informationer vi hverken ville være i stand til at bedømme og/eller kunne forstå.

Men den proces der gør at man sammenkæder den modtagne information med tidligere og bedømmelsen heraf, er tænkningsprocessen som er nøglen til forståelse og oprejsning. Det er den der gør at mennesket adskiller sig fra dyrene.

Der er følgende 4 kriterier for at korrekt tænkning kan forekomme:

1: Realiteten

Der skal være en realitet til stede (solen, en mælkekarton, en stemme, appelsinduft osv.). Dette hvadenten vi sanser den eller ej.

2: Sansning

For at kunne bedømme realiteten, skal denne sanses med en (eller flere) af vore sanser, dvs. synet, hørelsen, lugtesansen, føle- og smagssansen.

Endvidere kan sansning deles op i to former:

1. Bedømmelsen af realitet gennem direkte sansning. F.eks.  kulde i fryser, berøring af varm kogeplade, lyd i koncertsal, smerte fra kniv, osv.

2. Bedømmelsen af realitet gennem sansning af dennes spor. F.eks fodspor der leder frem til at en person har været tilstede (uden at vi ved noget om personen), lyd fra et lukket rum, der bekræfter andre menneskers tilstedeværen uden at vi ved hvem de er og hvordan de ser ud, Ruin der bekræfter eksistensen af en ældgammel civilisation uden at man har direkte kendskab til den.

3: En normalt fungerende forstand

For at kunne bedømme korrekt, er det nødvendigt at man er udstyret med en fungerende hjerne. Et to-årigt barn, en sindssyg person, er eksempler på mennesker hvis forstand ikke fungere normalt.

4: Tidligere oplysninger vedrørende realiteten

For at kunne komme med en korrekt bedømmelse er det nødvendigt at være i besiddelse af tidligere oplysninger vedrørende realiteten. Hvis pigen i det nævnte eksempel havde været i besiddelse af tidligere oplysninger om tigre, havde hun vidst at hun ikke skulle klappe den på kinden og manden i laboratoriet ville være på herrens mark, hvis han begyndte at blande stoffer med hinanden, uden at være i besiddelse af tidligere oplysninger om dem.

Rationel tænkning er objektiv

Den rationelle tænkning er baseret på realiteten sådan som den er. Den fokuserer udelukkende på de definitive aspekter af tingene og derfor vil der helle aldrig være tvivl om konklusionerne.

Med andre ord, så beskæftiger den sig kun med hvad der er sandt og udelader al tvivl.

Følgende regler skal tages i betragtning, før vi kan begynde at tackle det fundamentale spørgsmål om mennesket livet og universets eksistensgrundlag:

1: Vi skal kun beskæftige os med realiteten, sådan som mennesket altid har og altid vil forstå den som, under normale omstændigheder.

Eksempler: Mælk er hvid og den vil forblive hvid under normale omstændigheder. Danmark ligger på planeten Jorden, Danmark ligger i Europa, Danmark ligger i Skandinavien, men Danmark ligger absolut ikke i Afrika.

2: Vi kan kun ledes frem til om hvorvidt mennesket, livet og universet er skabt af en skaber, eller ej. At overveje hvordan Skaberen ser ud, hvad Skaberen tænker osv. er irrelevant og skal komme fra skaberen selv.

3: Vi kan kun beskæftige os med de definitive aspekter af realiteten og skal se bort fra antagelser og uholdbare teorier og hypoteser. (hvad nu hvis..?.. – kunne man så sige..?.. – hvem har så..?).

Det rationelle bevis på Eksistensen af Skaberen

Universet kan enten være evigt, eller begrænset.

Hvis noget er evigt, så har det ingen årsag haft og derfor skal det være uendeligt i dets omfang og uafhængigt. Hvis universet er uendeligt, så skal lyset der kommer fra stjernerne have haft uendelig tid til at nå frem og dermed ville der være uendelig meget lys og som konsekvens heraf, så vil der ingen mørke være.

Dette er bestemt ikke tilfældet og derfor kan vi kun konkludere at universet er begrænset.

Hvis universet, ligesom dets komponenter er begrænset, så er hele universet også underkastet naturens love, (såsom at der er en årsag til enhver hændelse), idet materialet ikke har en effekt på naturlovene, men tværtimod er underkastet dem. Dette ses udfra at alting er underkastet og bundet til naturlovene.

Skulle det modsatte ske, at naturlove kunne ændres af materialet, så ville vi kunne se at naturlovene kan ændres, hvilket ikke er tilfældet.

Der kan derfor kun være fire muligheder for eksistensen af universet og dets indhold:

1: Universet opstod ud af intet.

2: Universet er evigt eksisterende og består af komponenter der påvirker hinanden i en evig række.

3: Universet er selvforårsaget.

4: Universet blev forårsaget af en ubegrænset Skaber.

Mulighed 1: Er forkastelig på grund af det uafviselige faktum om at der skal være en årsag til at noget opstår.

Mulighed 2: Er forkastelig, idet vi ser at universets komponenter der udgør en del af universet, har haft en begyndelse og vil også have en slutning, uden selv at have bestemmelse på dette. Som nævnt før i teksten, vil vi være omgivet af et lyshav, hvis Universet er evigt eksisterende, idet lys der kommer fra stjernerne har haft uendelig lang tid til at nå os.

Mulighed 3: At universet har forårsaget sig selv, er helt modsigende i forhold til realiteten. Dette betyder nemlig at universet, på samme tid, eksisterer og er non-eksistent.

Mulighed 4: Denne mulighed er den eneste acceptable, hvor utroligt og fantastisk det end lyder.

Dvs. universet og alle dets komponenter –menneskler, dyr, planter, solsystemer, galakser, osv.,  – er forårsaget af en ekstern og uafhængig Skaber.

 For Skaberens eksistensgrundlag kan vi opstille følgende muligheder:

1: Han er skabt.

2: Han er selvskabt.

3: Han er evigteksisterende.

Mulighed 1:Skaberen kan ikke være skabt, idet Han derfor er blevet frembragt af noget som Han afhænger af og derfor vil Han ikke være skaber, men derimod underlagt en større magt end Ham selv.

Mulighed 2: Denne mulighed er forkastelig, da det vil betyde at skaberen er skabt af sig selv og skaber sig selv, hvilket er nonsens.

Mulighed 3: Skaberen er evigt eksisterende, dvs. at Han hverken har haft en start eller en slutning. Dette er den mest rationelle og tungtvejende mulighed, idet det at skaberen er evigteksisterende betyder at Han ikke er underlagt andre magter og kræfter. Hvis det modsatte var til, dvs. at Han er underlagt en anden magt, ville det netop betyde at Han ikke er skaberen, men at der er en anden kraft bag.

Nogle vil måske stille spørgsmålet, Hvem har så skabt skaberen, der skabte skaberen, der..?

Hvis vi betragter ”skaber1”, ”skaber2”, ”skaber3”, ”skaber4”,… og antager at ”skaber1” blev skabt af ”skaber2”, som blev skabt af ”skaber3”, osv, osv, osv.

– Alle disse rækker af “skabere” er alle blevet forårsaget, dvs. de tilhører alle MÆNGDEN AF BEGRÆNSEDE OG AFHÆNGIGE ELEMENTER og er derfor alle sammen SKABT af en UBEGRÆNSET, UAFHÆNGIG OG EVIGTEKSISTERENDE SKABER, som befinder sig uden for denne mængde.

Efter rationelt, at have overvejet og bedømt universet og dets eksistensgrundlag, kan vi nu konkludere at hele universet og alle dets komponenter (galakser, solsystemer, mennesker, dyr og planter), er blevet skabt af en uafhængig og evigt eksisterende skaber, der er ubegrænset i sin formåen.

Her stopper vi dog ikke, idet vi er skabt med en årsag, dvs. der er mening med vores eksistens.

Denne mening skal nødvendigvis forklares og defineres af Skaberen. Det er udelukkende op til denne skaber, at definere meningen med vores eksistens og det forstandige menneske der har erkendt dette faktum, må forholde sig til denne mening. Vi kan ikke underkaste os andre end ham, idet alt andet er begrænset og afhænger af Skaberen og derfor giver det ingen mening at vi underkaster os en konge, en præsident, et idol, en bil, penge, menneskeskabt lovgivning, eller andet.

En artikel vedrørende Koranen som miraklet der beviser Islams sandhed, er under udarbejdning og vil være at finde på siden snarest muligt, insha Allah.

Kan Gud skabe en sten..?

Et ”paradoksalt” spørgsmål popper ofte frem på diverse internetsider. Spørgsmålet lyder således:

– Kan Gud skabe en sten, som Han ikke kan bære, eller flytte rundt på?

Dette spørgsmål er ment som en fælde, hvor der forsøges at skabe tvivl hos den man stiller spørgsmålet til.

Spørgeren forventer at svaret enten bliver ”ja”, eller ”nej”. Svares der ja til spørgsmålet, så vil det altså betyde at Gud kan skabe noget, Han på trods af sin Almægtighed ikke kan bære…!

Et ”nej”, betyder at Gud ikke kan skabe noget Han ikke kan bære. .- og det vil altså sige at Han er begrænset i sin formåen..!?

Spørgsmålet er forkert stillet og baserer sig faktisk på filosofi. Man diskuterer skaberen (spørgsmålet tager udgangspunkt i at Han eksisterer) og bruger sine egne begrænsede og subjektive betragtninger til at bedømme en af Hans attributter (ubegrænsethed i Sin Formåen).

For det første, så er Skaberen Almægtig og Ubegrænset. Dvs. at det Han ønsker skal ske, vil ske og det Han ønsker ikke skal ske, vil ikke ske. Vi kan, som Hans skabninger, ikke sætte begrænsninger på Ham.

For det andet, hvorfra skal Gud løfte stenen og hvor skal Han stille den? Spørgsmålet ses at have en del mangler. Det er her værd også at bemærke at vægt ikke er et absolut fænomen. Sådan som spørgsmålet er stillet så kan det virke ret absurd. Det ville være det samme som at spørge om hvad der vejer mest i et vægtløst rum: En sten, eller en fjer..?

For det tredje: At spørge om Gud kan skabe en sten Han ikke kan bære, vil være det samme som at spørge om andre absurde ting, såsom: At lave et fængsel Han ikke kan flygte fra.. -at slås imod sig selv…-at bygge et hus Han kan bo i, eller måske at slå sig så hårdt at Han bliver bevidstløs…! (Wa a´udubillah!). Disse spørgsmål tager altså udgangspunkt i at Gud har menneskelige attributter. Det vil altså sige at Han lever, ligesom os, i en verden hvor Han f.eks. er underlagt tyngdekraften.

Før at spørgsmålet kan besvares korrekt er det altså nødvendigt at man tager flere aspekter i betragtning, før det kan stilles.