بِسْمِ اللهِ الرَّحْمنِ الرَّحِيمِِ
I Allahs navn, Den Nådige, Den Barmhjertige
“Hvis I er i tvivl om hvad (Koranen) Vi har nedsendt til Vores tjener (Mohammad) så frembring blot et kapitel lig den og medbring alle jeres hjælper foruden Allah til dette.”
(QQM. 2:23)
Hvis vi kaster blikket tilbage i tiden, finder vi ud af at Profeten Abraham (Ibrahim Alehi as-salam) blev kastet ind i brændende ild, hvori han opholdt sig en kort stund, for derefter blot at kunne træde ud af denne uden det mindste brandsår. Dette skete selvfølgelig med Guds hjælp, og er et af Abrahams mirakler.
Ligeledes kan der nævnes om Moses (Musa Alehi as-salam), episoden hvor Han forvandlede en almindelig stok til en levende slange, eller hændelsen hvori det røde hav blev todelt med Guds hjælp.
Eller vi kan se tilbage på Jesus (‘Isa Alehi as-salam) der havde fået tildelt evnen til at vække de døde til live, eller få de blinde til at se.
På højde med de ovennævnte mirakler, er dette (Koranen) også et mirakel, et af Profeten Muhammads (saaw) mirakler, men som dog adskiller sig fra alle andre. Koranen er et mirakel i sig selv og er ikke afhængig af Profetens (saaws) tilstedeværelse. Miraklerne som de tidligere profeter udførte forsvandt sammen med dem. Men dette mirakel, Koranen, er stadig både sanseligt og håndgribeligt helt frem til i dag. Dets høje sproglige niveau, som bevares hele Koranen igennem, har intet menneske været istand til at lave lig. Miraklet eksisterer den dag i dag og udfordrer stadig menneskeheden til blot at lave et kapitel lig den, hvis de da er i tvivl.
Koranen er et absolut bevis på, for de som overvejer, at Islam er det sande og eneste budskab som Skaberen, Allah (swt), vil have os til at følge, fra Dens åbenbaring og indtil dommedagen.
Vi beder Allah (swt) om retledning og om at gøre os i stand til at skelne sandheden fra falskheden