Forståelsen af Quranens Udfordring

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

Gennem menneskehedens historie sendte Allah (swt) adskillige Profeter til forskellige dele af verden og til alle de forskellige nationer. Profeterne blev (ud)valgt fra folket, og var ikke anderledes i deres fysiske opsætning fra ethvert andet menneske. Alle Profeter bar hovedsageligt budskabet om Tawheed (Allahs Enhed), mens andre Profeter blev givet yderligere åbenbaring, som skulle meddeles til deres folk.

Som Profeter var de ikke anderledes end alle andre i deres fysiske opsætning. Der var ikke nogen måde, hvorpå menneskerne kunne bekræfte budskabets sandhed, medmindre de satte deres lid til dem, som erklærede profetskab. Imidlertid var der mange individer i hver eneste generation, som producerede og udviklede mange holdninger om formålet med livet, skabelsen og guddommelig vejledning. Som et resultat, så krævede enhver åbenbaring fra Allah (swt) til en person, som hævdede at være Profet, en eller anden måde, hvorpå man kunne bekræfte eller bevise dens gyldighed. Mange Profeter udførte mirakler, som kendetegnede en midlertidig ophævelse af en naturlov, hvilket kun kan muliggøres af Allah (swt). Alle
de Profeter Allah (swt) sendte, udfordrede folket til at producere noget lig det mirakel, som de fremviste; hvis folket kunne få succes med at besvare udfordringen, kunne autenticiteten hos den, som hævdede at være Profet, bringes i tvivl. Hvis folket derimod ikke var i stand til at besvare udfordringen, så beviste denne manglende evne til at overvinde udfordringen vedkommendes profetskab, og dette ville naturligt føre til en omfavnelse af det budskab, som pågældende Profet havde bragt.

For Islams Deen var Quranen miraklet, som beviste Muhammads (saw) profetskab. Siden Islams opståen har mange betvivlet Quranens autenticitet, mens andre har fors.gt at skildre den som et dokument, der var blevet plagieret fra tidligere civilisationer. Så forståelsen af Quranens natur og dens udfordring, er fundamental for adopteringen af Quranen som værende en åbenbaring fra Allah (swt), og fremlægge den for ikke-muslimer.

Uforlignelighed

Miraklet Profeten (saw) bragte var Quranen og dens uforlignelighed, dvs. at den hverken kan overgås eller efterlignes, om end grammatisk, lingvistisk, æstetisk eller i sin komposition. Af alle tekster i hele verden er det kun Quranen, som hævder at være i sin oprindelige form. Allah har således udfordret mennesker til at imitere den i blot en lille del. Allah (swt) sagde:

“Og hvis I er i tvivl angående det Vi har nedsendt til Vores tjener (fra tid til anden), så bring en Surah (et kapitel) ligesom den og tilkald (alle) jeres vidner (og hjælper, hvis der er nogen) foruden Allah, hvis I er sandfærdige (i forhold til jeres tvivl).” 

[Al-Baqarah 2:23]

“Og hvis I ikke kan gøre det – og I vil aldrig kunne gøre det – så frygt en ild, hvis brændsel er mennesker og sten, forberedt til de vantro (som fornægter budskabet).” 

[Al-Baqarah 2:24]

Ved første blik virker udfordringen slet ikke til at være sofistikeret, for hvis man valgte en hvilken som helst skrivestil, på et hvilket som helst sprog, ville det ikke være svært at producere flere sætninger, som giver mening. Studenter verden over bliver regelmæssigt bedt om at imitere Shakespeares passager til deres eksamen. På det indiske subkontinent udfører studenter lignende opgaver med poesi fra Allama Iqbal. Så snart reglerne for en bestemt stil eller genre er blevet identificeret vil det være muligt at udføre denne opgave.

Forståelsen af Quranens Natur

Enhver tekst, som hævder at være af guddommelig oprindelse, skal kunne verificeres som værende fra Skaberen. For at acceptere vejledningen som værende fra Skaberen, skal den være udenfor et begrænset menneskes kapacitet til at lave noget ligesom det, så hvad end der hævder at komme fra Skaberen, skal være uforligneligt, så vi kan erkende det. Quranen trodser reglerne på en måde, som illustrerer at den er den eneste undtagelse til sprogets love; dette kendes som Quranens Ijaz eller lingvistiske mirakel.

Denne skrivestil er blevet identificeret. Sprog er opgjort af elementer såsom, prosa og rimende prosa. Og det arabiske sprog har seksten poesistile (kaldet Al-Bihar), såvel som Prosa (Saja) og rimende prosa (Mursal). Dette bliver til atten stile; og hvert enkelt stil har sine egne genkendelige regler. Men Quranen har en anden stil og det er denne stil, udfordringen er baseret på. Quranens stil anerkendes universelt som en helt separat stil; en genre i sin egen ret og den nittende stil.

Quranens Udfordring

Udfordringen til hele menneskeheden går ud på at skrive et kapitel (en Surah) ligesom de et hundrede og fjorten kapitler, som allerede findes i Quranen, dvs. i denne nittende stil. Det korteste kapitel er kun tre sætninger eller bestående af ti ord. Altså, hvis nogen er i stand til at producere tre linjer arabisk, som ikke hører ind under de nævnte arabiske stile, er grammatisk korrekt, giver mening, dvs. den indeholder mening og er ikke bare et virvar af ord, og er ikke allerede i Quranen; kun der kan vi anse udfordringen for at være blevet mødt. Så udfordringen går ud på at komponere vers og imitere stilen, og ikke blot at kopiere hvad der allerede er blevet åbenbaret.

Siden åbenbaringen af Quranen har mange forsøgt at imødekomme denne udfordring. Men alle forsøg uden undtagelse hører ind under de oprindelige atten arabiske stile, aldrig den nittende. Udfordringen er forblevet universelt uovertruffen siden åbenbaringen i det syvende århundrede.

Det arabiske sprog i sig selv er ikke åbenbaring. Araberne fra den arabiske halvø opfandt sproget, lagde de grammatiske regler og var mestre i det, fordi de selv havde opfundet det. Og Quranen kom på deres sprog og udfordrede dem til at arrangere ord og sætninger, alt imens de besad manualen til sproget, for at kunne imitere dens stil. For at lade udfordringen være endnu mere til deres fordel, så blev Quranen åbenbaret på de syv forskellige dialekter, som fandtes på den arabiske halvø på det tidspunkt. Araberne fejlede dog alligevel i deres bestræbelser.

At man endnu ikke har opnået denne bedrift til trods for over fjorten hundrede år med værker, indsats og bestræbelse, indikerer, at den nittende stil blev skabt med en begrænset mængde ord, vendinger og sætninger, som allerede findes i Quranen. Det arabiske sprog er stadig i brug af hundredvis af millioner mennesker, muslimer og andre. Og de arabiske bogstavers byggeklodser er til rådighed, og reglerne for sprogkonstruktion eksisterer stadigvæk.

Argumentet for uforlignelighed kan forklares yderligere, hvis vi undersøger, hvem der kan have skrevet Quranen. Der er fire muligheder:

1. En ikke-araber
2. En araber
3. Muhammad (saw)
4. Skaberen (swt)

Quranen er mageløs i sit arabiske og betragtes som overlegen i forhold til andet litteratur. Også i dag anses den for at være det ypperste skrevne arabiske uden sidestykke. Af disse grunde er det umuligt, at Quranen kunne være skrevet af nogen, som ikke var araber, fordi vedkommende ikke ville have kendt til arabisk. Det ville ikke være seriøst at påstå, at sådan et værk kunne frembringes, uden adgang til selve sproget. Altså kan den første holdning, at en ikke-araber skulle have forfattet Quranen, trygt elimineres og udelukkes.

At Quranen skulle være forfattet af en araber, ville være ensbetydende med, at uforlignelighedstesten ikke udgjorde en egentlig udfordring ligesom det heller ikke ville være tilfældet med andre sprog. Uanset hvad man skriver så kan en anden efterligne det i samme stil. Dog er udfordringen blevet prøvet af flere autoriteter i arabisk gennem historien og det har efterladt dem alle i udmattelse; når som helst en araber forsøger sig med en passage, forbliver den nittende stil vitterlig uden for rækkevidde, så vi kan trygt sige at Quranens forfatter ikke kunne have været en araber.

Uanset hans mægtighed, var Muhammad (saw) stadig en araber ligesom sine brødre. Det er også et faktum, at Muhammad (saw) aldrig blev anklaget af sine samtidige, for at have forfattet Quranen, selv dem der ville have ham dræbt og ødelagt anklagede ham ikke.

Den eneste rationelle svar, som er tilbage, er Skaberen (swt).

Opfattelsen af Quranens Mirakel

Quranen er hverken poesi eller prosa, men en unik tale, som har været uovertruffen i hele den arabiske litteraturhistorie. Dens indhold diskuterer det fulde spektrum af de menneskelige behov, problemer og attituder, alt imens den bevarer sin relevans til enhver tid. Men at nyde og smage Quranens mirakuløse natur på basis af dens veltalenhed og stil, kan kun opnås af dem, som kan forstå det arabiske sprog.

En fastsættelse af det arabiske sprog som en forudsætning for direkte at kunne appreciere Quranens mirakuløse veltalenhed, udelukker ikke nødvendigvis muligheden for, at en ikke-araber kan appreciere visse aspekter af Quranens veltalenhed gennem et dybt studie af dens vers.

Nogle Eksempler på Quranens Veltalenhed

Allah (swt) siger:

“Og der blev sagt: “Åh jord, slug dit vand! Åh himmel, klar op!” Vandet sank og befalingen blev fuldført. Og det (skibet) faldt til hvile på (bjerget, som hedder) Al-Judi, og der blev sagt: “(Langt) væk med et folk, som har begået uret.” 

[Hud 11:44]

Denne Ayah omtaler Nuhs tid. På arabisk består den kun af 17 ord; i den har Allah (swt) dog fortalt os hele begivenheden om (synd)floden og dens efterspil. Den fortæller os, at jorden var fyldt med vand og skyerne var ovenover; derefter befalede Allah jorden til at dræne vandet fra landet og himlen til at blive klar for skyer. Jorden og himlen adlød denne befaling således at landet ikke længere var oversvømmet og Nuhs skib faldt til hvile på et bjerg. Derefter informerer Allah (swt) os, at Nuhs folk blev frelst fra deres undertrykkere, såvel som det faktum, at disse mennesker blev udslettet, uden at der er nogen gentagelse eller usikkerhed i Quranens exceptionelle veltalenhed og stil.

Faktisk bliver det fortalt, at da Ibn Al-Muqaffah – en person, der fik en bestilling af nogle arabere på at producere noget ligesom Quranen – hørte denne Ayah blive reciteret af en person, så opgav han hele sit foretagende og underkastede sig til overlegenheden i Quranens veltalenhed (Balagha).

I et andet eksempel siger Allah (swt):

“Ved gangerne, der løber, gispende (efter vejret); som slår gnister af ild (med deres hove), og søger hen til angrebet ved daggry. Og løfter støvet i skyer, alt imens de samlet trænger ind i (fjendens) midte.” 

[Al-Adiyat 100:1-5]

Her detaljerer Allah (swt) hestenes energi, idet de pruster forventningsfuldt og gnisterne, som kommer af deres hoves sammenstød med stenene på jorden i deres heftige angreb mod fjenden. Baggrunden er det første dagslys, og taktikken er at overraske fjenden. Og støvet samler sig bag dem, idet en stor eskadron raser henover ørkensandet og hestene udviser fuld lydighed til deres herrer idet de rider ind i fjendens rækker, frygtløse og disciplineret. Veltalenheden, hvormed Quranen fortæller dette, er ekstraordinær.

Ved at bruge meget få ord giver Quranen os livlige beskrivelse af komplekse begivenheder, såsom den nævnte kamp. I denne Surah (kapitel) beskriver Allah (swt) en kampscene på sådan en måde, at læseren vil være i stand til at visualisere – ikke kun et glimt – men derimod hele kampens forløb. Det er kun ti ord, som er blevet brugt til at beskrive hele denne scene i Quranen, men en omfattende forklaring af deres meninger på arabisk eller ethvert andet sprog ville kræve flere sider.

Konklusion

Mens den vestlige verden mangler sammenhængende vejledning fra Skaberen og er forfaldet til anarkiet af grådighed og egennytte, har mange tyet til vejledning fra kulter såsom Scientology for at udfylde dette tomrum. Quranen repræsenterer en tekst, hvis autenticitet kan bekræftes rationelt. Det er en tekst, som ikke kræver blind tro for at forstå den. Forskellige kopier fra forskellige generationer er blevet bevaret, som kan sammenlignes.

Denne Quran kan kun beskrives som et unikt udtryk af det arabiske sprog. Dette skyldes dens unikke litterære form, lingvistiske genre, uovertruffen veltalenhed og dens hyppighed af retoriske særpræg, som er uden sidestykke. Og unikheden i Quranens sprog former baggrunden for doktrinen, Ijaz Al-Quran – Quranens uforlignelighed, som er kernen i Quranens påstand om at være af guddommelig oprindelse.

 siger, at den nuværende forfaldne situation skyldes, at muslimer bærer på en ufuldstændig Iman (erkendelse) på Islam, en ufuldstændig islamisk ’Aqidah eller ”et fald i Iman”. Og de prædiker konstant, at muslimer skal fuldende deres ’Aqidah.

Men denne anklage er falsk og baseret på uvidenhed. For det er ikke et spørgsmål om, at muslimens ’Aqidah er ufuldstændig. Hvis muslimens ’Aqidah blev ufuldstændig, så ville det betyde, at han ikke længere er muslim. Denne artikel vil forsøge at forklare, at den nuværende situation ikke skyldes en ufuldstændig islamisk ’Aqidah eller fraværet af den, men at denne situation skyldes en fejlslagen applicering af den i livet.