Hvordan Hijri Kalenderen blev Adopteret

På Khalifah ’Umar bin Al-Khattabs (ra) tid opstod der et problem, som måtte behandles af Khilafah Staten. En mand kom til ’Umar (ra) , og klagede over, at han havde lånt en mand en sum penge, som han havde aftalt skulle betales tilbage i måneden Shawwal. Men lånet var ikke betalt, og måneden Shawwal var passeret forbi. ’Umar (ra) spurgte manden hvilken Shawwal han refererede til, og dette fik ham til at overveje sagen dybere.

På det tidspunkt fulgte muslimer den præislamiske månekalender, som Qur’anen og Sunnah tillod, men det var ikke muligt at fastsætte året. Vi ved at Profeten (saw) blev født i Elefantens År, og traditionen var at navngive året efter vigtige begivenheder. Og ’Umar (ra)  modtog også et brev fra Guvernøren af Bagdad, den berømte Sahabi, Abu Musa al-Ash’ari . I brevet sagde han blandt andet:

”Amir al-Mu´mineen, vi modtager instruktioner fra dig i ny og næ, men brevene er udaterede, og nogle gange er brevenes indhold forskelligt; så det bliver besværligt at skelne imellem hvilke instruktioner der skal følges.”

’Umar (ra) vidste der måtte laves en resolution for at forbedre Khilafahs funktionalitet, så han indkaldte til et møde for at konsultere nogle af senior ledsagerne og eksperterne indenfor feltet. En del af dem foreslog adoptering af den romerske kalender, mens Horzuman foreslog den persiske kaldender. Begge foreslag blev afvist til fordel for adoptering af en ny kalender, som kunne imødekomme muslimernes behov.

Det næste store spørgsmål var hvilket år, kalenderen skulle starte fra. De fremlagte holdninger strakte sig fra at bruge Sendebudets (saw) fødselsdag, starten på hans profetskab, året for hans død, eller datoen for Hijrah (emigreringen) fra Makkah til Madinah, hvilket blev foreslået af ’Ali (ra). Efter overvejelse besluttede ’Umar (ra) at adoptere ’Alis holdning og valgte året for Hijrah som starten på den islamiske kalender.
Og den nye islamiske kalender skulle også have en startmåned for at kendetegne, hvornår det ene år sluttede og det næste begyndte. Igen var der forskellige holdninger til, hvilken måned dette skulle være; nogen sagde Rabi’ al-Awwal, fordi det var her Hijrah blev udført, andre sagde Ramadhan, fordi det er måneden hvori den beærede Qur’an blev åbenbaret. ’Umar, ’Uthman og ’Ali mente alle sammen, at den skulle starte i Muharram fordi den efterfølger Dhul Hijjah (måneden for pilgrimsfærden, al-Hajj). Fra den dag startede den islamiske kalender den første dag i Muharram, i Hijrah året.

Spørgsmål: Hvorfor valgte ’Umar Hijrah fremfor andre dage, som også kunne være blevet valgt?

Ibn Hajr al-’Asqalani skrev i sit værk, ’Fath al-Bari’ (en forklaring til Sahih al-Bukhari), at Khalifah ’Umar (ra) sagde:

”Hijrah adskilte sandheden fra falskheden; før derfor jeres historie efter den…”

Denne udtalelse illustrerer Hijrahs vigtighed tydeligt. I strid med visse fortolkninger, var det ikke en flugt på grund af frygt for forfølgelse; hvis dette var tilfældet, kunne Allahs Sendebud (saw) have forladt Makkah meget tidligere, for at komme til Madinah. Og mange af Sahabah havde fået tilladelse til at emigrere til landet, som blev regeret af Al-Najashi (dvs. i Etiopien) for at undslippe forfølgelsen, men denne Hijrah var anderledes.

Og Hijrahs betydning forstås udfra selve forberedelsen og planlægningen, som var involveret i mødet med stammelederne fra al-Aws og al-Khazraj, kultiveringen af dem med Islam, skabelsen af en offentlig opinion om Islam og Profetens (saw) lederskab og det åbenbare program som fulgte så snart byen Yathrib blev Madinat ul-Rasool, indikerede at Hijrah var en radikal transformation af samfundet. Muslimerne var svage i Makkah; de kunne kun påbyde det rette og forbyde det slette via deres tale,
men nu blev de istand til at gøre dette via en praktisk implementering af Islam i Madinah.

Hijrah var sandelig et epokegørende øjeblik, fordi den kulminerede i manifestationen af sandheden i Madinah. I dag husker vi starten på måneden Muharram, Hijri kalenderen og det Nye År. Lad os ikke
glemme vores forgængeres kamp for at give Islam dominansen gennem Khilafahs regi i Madinah, den arabiske halvø og videre.