Islams holdning til demokrati

Demokratiet modstrider Islam i bund og grund, hvad angår kilden, hvor den udgår fra, livsanskuelsen den udspringer fra og med de tanker, begreber, værdier og idealer, den fører med sig. Demokratiet er et kufr-(hedensk) system og derfor er det haram for enhver muslim at adoptere, praktisere, kalde til det og strukturere sig på basis af det. 

Det Demokratiske System

1. Et produkt af menneskets begrænsede forstand og mangelfulde viden.
    
2. Styresystemet er enten republikansk eller kongedømme. Det kan ændres fra kongedømme til republikansk eller omvendt.
    
3. Styresystemet er baseret på de to nedenstående tanker:
   A- Suveræniteten tilhører udelukkende folket.
   B- Folket er kilden til myndighederne (autoritet).
   
   Styre-institutionen deles op i, og består af, de tre nedenstående autoriteter:
   A- Den udøvende magt.
   B- Den lovgivende magt.
   C- Den dømmende magt.
    
4. Da folket har suveræniteten, er det indforstået, at det opfinder og vedtager lovene.
    
5. Udenrigspolitikken i demokratiet er bygget på at respektere grænserne blandt stater og til vands, fordi demokratiet rodfæster, og fastsætter, at folket skal have frihed til at kunne vælge  deres systemer, love og regenter.
    
6. Det demokratiske system betragter, at staterne er mange, og er delt op i flere dele, med andre ord at de har selvstændighed, som værende noget der skal respekteres, og ikke må krænkes.
    
7. Det demokratiske system lovliggør, og beskytter nationalistiske, racistiske kald og propaganda.
    
8. I det demokratiske system vælges regenten kun til en begrænset periode på fire eller seks år.
    
9. I det demokratiske system er det tilladt at gøre oprør, protestere, benægte adlydelse af og modstride regenten. 
    
10. I det demokratiske system tillades det, at partier, der ikke er struktureret på basis af Islam, bliver oprettet som en opposition, såsom sekularistiske, ateistiske og nationalistiske partier, hvilket det endda bliver opfordret til.
     
11. I demokratiet bliver samfundet delt op i to dele; en del der støtter regeringen, og en del der modstrider den.
     
12. Demokratiet tillader ethvert individ i samfundet at stille op som regent, uden  betragtning til dets kunnen, dets personlige egenskaber eller retskaffenhed (forholdelse til Allahs(swt) ordre).
     
13. Demokratiet har intet med Shura at gøre, men er derimod et styresystem, der er udsprunget fra en bestemt livsanskuelse, der har faste principper og synsvinkler til måden at styre en stat på. Den har ikke sin kilde i Islam, og er ej heller udsprunget fra dens livsanskuelse. Derfor er det ikke en islamisk regel som Shura, men demokratiet er derimod kufr opfundet af kuffar.
     
14. Demokratiet anser ikke livsanskuelsen som kilden til tanker, som noget vigtigt, eller noget der er nødvendigt at tage i betragtning.
     
15. Demokratiet er derimod udsprunget fra livsanskuelsen, som kapitalismen  er opbygget på; adskillelse af religion (kirken) fra alle livets affærer, herunder staten og samfundet. Denne livsanskuelse bliver udtrykt i sætningen: “Giv kejseren, hvad kejserens er, og giv gud, hvad guds er”.
     
16. Det demokratiske liv er et produkt af en livsopfattelse, der kun bygger på interesser, og hvor handlingernes værdi kun er gavn, begær og lyster. Målestokken for alt er udelukkende materiel gavn og interesse. Med andre ord fremskaber dette et jungle-samfund.
     
17. Meningen med lykke ifølge dem, der adopterer demokratiet er, at opfylde kropslige behov så meget som det overhovedet kan lade sig gøre. Med andre ord tilbedelse og helliggørelse af sine egne instinkter, lyster og begær.
    

18. I demokratiet tilhører styret flertallet, hvilket er det afgørende kriterium. Selv hvis flertallet skulle være enige om at noget er usandt, fejlagtigt, umenneskeligt (perverst) eller kufr (hedenskab), så  tilhører styret flertallet. Dette flertal kan virkeliggøres som f.eks. nedenfor anskueliggjort:
    
    A- Flertallet af folket realiseres ved en generel afstemning.
    B- Flertallet af parlamentet realiseres ved vedtagelse af en lov i parlamentet.
    C- Flertallet af ministerrådet realiseres ved vedtagelse af en lov  eller udøvelsen af en bestemt politik.
    D- Flertallet i et firma eller i en organisation realiseres ved et forslag.
    E- Flertallet realiseres for at give tillid til regeringen eller for at afsætte denne.
    F- Flertallet i parlamentet eller i regeringen realiseres ved praktiseringen af en bestemt lov.

19. Demokratiet forguder og helliggør friheder. I vestens opfattelse er friheder ikke at redde mennesket fra at være slave for et andet menneske, fordi slaveri betragtes som udgået og ophævet. Frihed betragtes heller ikke som at blive frelst fra at blive koloniseret eller udnyttet, da vesten jo ikke bliver koloniseret eller udnyttet, tværtimod er det dem, som udnytter og koloniserer hele verden over.
     

Frihederne i vestlige demokratier er nedenstående:

A. Trosfrihed.
Mennesket kan vælge hvilken som helst livsanskuelse ifølge eget ønske, uden tvang eller pres. Mennesket kan vælge en livsanskuelse i dag og forlade den i morgen, og blive ved på denne måde. Muslimen kan ifølge dem forlade sin livsanskuelse når som helst og antage kommunisme den ene dag, kapitalisme den anden, buddhisme den tredje dag og kristendommen den fjerde dag med fri vilje.

B. Ytringsfrihed.
I demokratiet kan ethvert individ bære på hvilken som helst ide, sige hvad det vil og kalde og udføre propaganda for hvilken som helst ide og tanke. Ingen individer eller selve staten har ret til at forbyde dette, men tværtimod bliver lovene ifølge deres opfattelse vedtaget for at beskytte ytringsfriheden, uanset om det modstrider Islam, eller det drejer sig om at bande på Allah, Qur’anen eller profeter, som eksempelvis Salman Rushdie har gjort. Enhver tanke og ide bliver beskyttet.

C. Ejendomsfrihed.
Det er denne frihed, der gør kapitalismen fremtrædende i økonomien. Det var fra denne frihed, at tanken om at stjæle samfunds rigdomme, kolonisere, suge og udgyde deres blod opstod. Denne frihed tillader camoufleret tyveri. Denne frihed tillader og opfordrer til rente, at gemme varer indtil markedspriserne stiger, snyd, gambling, salg til høje priser via snyd, at tjene penge via hor, homoseksualitet, udnyttelse af kvindens skønhed i medier og aviser, og via at sælge kvinder, børn  eller voksne, bare man tjener penge. Man undrer sig over om dette system er klarlagt for et menneskeligt samfund eller dyr i junglen.

D. Personlig frihed.
Denne frihed i demokratiet betyder, at man løsriver sig for enhver grænse, og optræder som savlende hunde, og tilbeder sine egne lyster og begær ved at blive slave for disse, med andre ord løsrivelsen fra enhver menneskelig, åndelig eller moralsk værdi. Denne frihed resulterer blandt andet i børnesex, dyresex, sexchikane, incest,  homoseksualitet, Aids, syfilis, handle med alkohol, horehuse, gambling, handle med renter, drikke alkohol, handel med narkotika, voldtægt, vold, kiminalitet, forældreløse – og hjemløse børn, ludere, fattigdom, nøgenhed og dyriske handlinger på offentlige steder og over alt, med andre ord fører denne frihed til et forvirret, kaotisk junglesamfund, hvilket er et sanseligt faktum i alle statistikker og demokratiske lande.

Styresystemet i Islam

1. Åbenbaring fra alverdens skaber Allah (swt).
    
2. Styresystemet er fastbestemt og kaldes Khilafah, og det er haram at ændre det til eksempelvis republikansk eller kongedømme.
    
3. Suveræniteten tilhører kun og udelukkende  Shari’ah (Qur’anen og Sunnah). Ummah har autoriteten til at vælge én Khalifah, som på vegne af Ummah skal implementere hele Shari’ah.
   
   Styreinstitutionen er således:  
   
   A- Khalifah (den ansvarlige og overhovedet)
   B- Muawin Tanfeedh (udøvende assistent)
   C- Muawin  Tafweed (delegerende assistent)
   D- Amir al-Jihad (hær-lederen)
   E- Al-Wolah (guvernører)
   F- Al-Quda (dommere)
   G- Den administrative institution
   H- Majlis Al-Ummah (ummah-rådet)
   I- Hæren  

4. Kilden til lovene er udelukkende åbenbaring fra Allah (Qur’an og Sunnah). Ummah vælger  Khalifah’en, for at han skal praktisere shari’ah fuldt ud.
    
5. Udenrigspolitikken i Islams system er bygget på kaldet til Islam og Jihad, at virkeliggøre erobringer af lande, for derved at udbrede Islam og gøre den suveræn verden over. Det er denne politik, der frelser menneskeheden fra at tilbede hinanden via menneskelige love, og fører dem til at tilbede alverdens skaber Allah (swt) via Hans system, som virkeliggøres ved at ophæve grænserne og nedlægge de materielle hindringer.
    
6. Khilafah-systemet anerkender ingen materiel grænse. Den anerkender ikke, at et islamisk område bliver adskilt fra et andet, eller at den får selvstændighed, og den islamiske Ummah er en forenet Ummah, hvad angår dens livsanskuelse, dens stat, dens indenrigs – og udenrigs politik, dens hær, dens økonomi osv.
    
7. Styresystemet i Islam sammensmelter alle racer, nationaliteter og stammer under den islamiske kultur.
    
8. Khalifah’en i Islam fortsætter med at være regent, så længe han har kunnen til at udføre sine pligter og forholde sig til den islamiske lovgivning.
    
9. Det er haram ikke at adlyde Khalifah‘en eller at gøre oprør, så længe han ikke beordrer udførelsen af en haram handling.
    
10. I styresystemet i Islam vil oprettelsen af partier og grupper, der ikke er baseret på den islamiske livsanskuelse og bundet til dets samfundssystem, aldrig tillades.
     
11. Samfundet ifølge Islam kan ikke deles op i to dele, men samfundet og  Majlis Al-Ummah skal derimod stille regenten til regnskab for hans adfærd og politik. Det er obligatorisk at adlyde Khalifah’en, også medens han stilles til regnskab for sin politik og adfærd. I Islams samfundssystem er regenten ikke fange og gidsel for de politiske partiers lyster, begær og ønsker, som regenten er i demokratiet.
     
12. Islam fastsætter følgende krav for personen, der vil være regent (Amir):
    
    A- Han skal være mand.
    B- Han skal være muslim.
    C- Han skal være normal (sund og rask).
    D- Han skal være fri.
    E- Han skal være retskaffen.
    F- Han skal være voksen (kønsmoden).
    G- Han skal være kvalificeret til Khalifah-posten.  

13. Shura i Islam er hverken en styreform eller en af fundamenterne i Islams Styresystem. Derimod er shura at tage imod meninger. At tage imod meninger kan være bindende for Khalifah’en nogle gange, andre gange ikke. Shura er ikke noget menneskeopfundet ligesom demokratiet, men tværtimod en islamisk regel der er åbenbaret fra alverdens skaber, Allah (swt).
     
14. Islam har forpligtet, at man tager imod alt, og forholder sig til alt hvad Allahs Sendebud (saw) er kommet med, som kilden for livsanskuelsen, de samlede opfattelser om livet og de islamiske love og regler.
    
    Derfor er det haram at tage imod vestens ideer, værdier og idealer, samt vestens opfattelser om livet og dens livssyn. Demokratiet er et vestligt system, der udspringer fra livsanskuelsen, der adskiller religionen (kirken) fra livets affærer, herunder staten og samfundet, og derfor er det haram at anerkende demokratiet.
     
15. Den islamiske stat er bygget på den islamiske livsanskuelse, der ikke anerkender sekularisering, hvilket betyder, at alle forhold i livet, om end det er statslige, samfundsmæssige eller individuelle bliver forpligtende organiseret og styret ifølge alverdens skaber Allahs (swt) påbud og forbud.
     
16. Livsopfattelserne i Islam er baseret på et åndeligt grundlag, som er bekræftelsen af Allahs eksistens, og således gør Islams samlede livsopfattelser halal og haram til  målestokken for alt i livet.
     
17. Ifølge Islams opfattelser om livet, herunder muslimen, er den konstante lykke kun opnåelig via opnåelsen af Allahs (swt) tilfredshed.
     
18. Allah (swt) kritiserer skarpt og massivt det at følge flertallet af mennesker, eller at gøre flertallets mening som det afgørende kriterium for sandheden og falskheden, eller ret og uret, i mange anledninger  i Qur’anen. Eksempelvis siger Allah (swt):

 “Hvis du følger flertallet af menneskeheden på jorden, vil de uden tvivl vildlede dig fra Allahs vej (islam), fordi de ikke følger andet end tvivl og gør ikke andet end at lyve.” 

(OQM. Al-An’am:116).  

I et andet vers siger alverdens skaber Allah (swt):  

“Suveræniteten til at lovgive tilhører kun Allah. Han har beordret at I udelukkende skal tilbede Ham (kun følge Hans  forbud og påbud). Dette er den sande deen, men flertallet af menneskeheden ved det ikke.” 

(OQM. Yusuf:40).  

Derfor tages der ingen betragtning til flertallet i islam, og slet ikke hvad angår lovgivning. I Islam tilhører suveræniteten og styret udelukkende Shari’ah, uanset hvor meget opbakning der er om denne lov, om end det så er mindretallet, der antager den, således:

A- I udførelsen og praktiseringen af en  islamisk regel, tages der aldrig betragtning til flertallet.

B- I sager der nødvendiggør tænkere eller eksperter på det pågældende område, tages der heller ingen betragtning til flertallet.

C- Der er kun et sted, hvor flertallets mening tages i betragtning, og det er angående det at udføre eller afvige fra en Mubah handling (dvs. en handling man i forvejen har fået tilladelse , af lovgiveren Allah (swt) til at udføre eller afvige fra, som ingen belønning eller straf indeholder), som eksempelvis Allahs Sendebud (saw) gjorde under Uhud-krigen, hvor han (saw) gik ind for, at krigen skulle gennemføres uden for Medinah i stedet for indenfor.

19. Islams entydige holdning til de vestlige friheder er, at de er kufr, fordi de ikke udkommer fra Islams lovgivningskilder, og fordi de totalt modstrider Islams love og regler.
    
    I islamisk terminologi betyder frihed det modsatte af at være slave for en person. Da slaveri i dag er ophævet, og ikke eksisterer, bruges begrebet frihed ifølge vestens opfattelse, og derfor indeholder frihed ikke den samme mening som omtalt i den islamiske terminologi.
    
    Muslimen er stolt af at være Allahs slave og tilbede Allah (swt) via Hans påbud og forbud i alle livets aspekter, med den rodfæstede opfattelse af, at lykke kun opnås derved.
    
    

Islams entydige holdning til de vestlige friheder er således:

1. I Islam er der ingen trosfrihed.
   Muslimen må ikke adoptere andre livsanskuelser, da Islam er den eneste sandhed, og fordi Allahs Sendebud (saw) siger: “Dræb den, der konverterer fra Islam”. Uanset om det er et individ eller en gruppe, så bliver muslimen, der konverterer fra Islam, slået ihjel, nøjagtig som Abu Bakr førte krig mod de grupper, der konverterede fra Islam lige efter profetens (saw) død.
    
2. I Islam er ytringen og meningen begrænset af Islams love og regler, og således er der ingen ytringsfrihed:
   
   A- De ytringer og meninger, som er haram, såsom: at bagtale folk, at kritisere og angribe Islam, Allah (swt), Qur’anen og Sendebuddet (saw), at kalde og opfordre til ikke-islamiske tanker, opfattelser systemer, at opfordre folk til haram-handlinger, løgnepåstande om retskafne mænd og kvinder, løgn i det hele taget, at fremlægge meninger om en muslim, som den pågældende ikke kan lide, at sige dårlige ting til, eller om, kvinder (såsom seksuelle bemærkninger) alt dette er haram, og vil blive straffet af den islamiske stat.
   
   B- Ytringer og meninger som er forpligtet (Fard), såsom:  at  forbyde det dårlige og beordre det gode er en pligt for enhver muslim, og dette gælder i alle gode ting og i alle dårlige ting, uanset om det skulle være individer eller grupper, der begår Haram-handlinger eller afviger fra Fard (forpligtelser), så er det en pligt for muslimen at beordre det gode og forbyde det onde det er også en pligt for alle muslimer, at stille regenterne til regnskab for deres adfærd og politik, og enhver der ikke gør det, er syndig, og vil af Allah (swt) blive straffet hårdt på dommedagen.
   
   C- Ytringen og meningen som er Mubah, såsom: enten at snakke om noget godt eller tie, hvilket hverken giver belønning eller straf.
   
3. Ejendomsretten i Islam er begrænset af de islamiske regler. 
   Muslimen kan ikke tilegne sig og bruge ejendom ifølge sin  egen fri vilje, men kun ifølge den fremlagte måde af Islam, hvormed muslimen kan tilegne sig ejendom og bruge den, såsom: handel, kaution, køb, salg, udlejning, investering, eksport, import , arv, gave, almisse, jordskat osv. Muslimen kan eksempelvis ikke købe og sælge alkohol, handle med rente, tjene penge på hor, gambling, handle med svin, aktieselskaber og i det hele taget bruge penge på Haram-ting.
    
4. Islams holdning til personlig frihed er, at det er Haram.
   Muslimen er i sine handlinger begrænset og fast bundet til Islams påbud og forbud. Man kan f.eks. ikke begå selvmord, torturere sig selv, bedrive hor, være homoseksuel. Man kan ikke løbe fra at forsørge sine svage forældre, handle med alkohol, gamble, handle med rente, drikke alkohol, handle med svinekød osv. Med andre ord er der slet ingen frihed i Islam, man er derimod bundet og begrænset til Islams love og regler i hele sin adfærd, fordi Allah (swt) siger:

“Sig adlyd Allah og Sendebuddet (Qur’anen og Sunnah), og hvis de vender ryggen til, så sig da, at Allah elsker viseligt ikke de vantro.” 

(OQM. Aal-Imran:32).

Allahs Sendebud (saw) siger: “Den, der udfører en handling, der ikke udkommer fra Islam, er afvist”.

Derfor findes de vestlige friheder ikke i Islam, ej heller demokratiet, tværtimod er alt dette kufr, og skal benægtes og kritiseres skarpt, intensivt og massivt af enhver muslim, da det er fard (forpligtende) at gøre. Muslimen derimod er stolt af at være Allahs slave og af at tilbede Allah ifølge Hans forbud og påbud i alle livets aspekter. Den, der ikke gør dette, vil  naturligvis blive straffet af Allah (swt) på dommedagen og på det jordiske liv af den islamiske stat, der insha’ Allah snart bliver en realitet.

Det sidste og  vigtige punkt vi vil fremhæve for at tydeliggøre, at demokratiet er et kufr (hedensk) system, der modstrider  Islam i bund og grund, er emnet angående immunitet. I demokratiet har nogle personer immunitet, og er hævet over loven, hvilket tilsynekommer i at loven beskytter dem. Eksemplet herfor er regenten og medlemmerne i parlamentet. Når regenten gør noget illegalt, kan han ikke dømmes, da loven ikke praktiseres over ham. Han er immun, hævet over loven og beskyttet af den, ligesom parlamentsmedlemmer heller ikke kan straffes for en ulovlig, illegal handling. Love kan ikke praktiseres over dem, helt indtil deres immunitet ophæves, hvis dette i det hele taget sker.

I Islams samfundssystem er der derimod ingen som helst immunitet for nogen som helst. Ingen er hævet over loven eller beskyttet af den, om end det er regenten, en muslimsk eller ikke-muslimsk borger, alle borgere bliver betragtet som mennesker på lige fod, bestående af et intellekt og en natur (organiske og instinktive behov), som har brug for at blive behandlet og organiseret, hvilket Islams samfundssystem sørger for med en unik metode, hvor suveræniteten tilhører den islamiske lovgivning. Derfor vil regenten i tilfældet af, at han udfører en ulovlig handling, blive dømt som en hvilken som helst person, og loven vil blive praktiseret over ham. Det samme vil ske med personer, der er en del af Majlis Al-Ummah og alle andre personer, der begår en ulovlig handling, fordi suveræniteten tilhører kun Allahs lov, og ingen er beskyttet eller hævet over den. Regenten vil blive dømt og straffet af den almindelige dommer, hvis ulovligheden han er anklaget for ikke angår politikken – varetagelsen af folks interesser – ellers foran højesterets-dommeren.

Derfor er demokratiet et korrupt system, der ikke duer til menneskeheden, udover at det er et hedensk (kufr) system, derfor er det er haram for enhver muslim at kalde til, adoptere og strukturere sig på basis af det. Allah (swt) siger:

“Men den, der efter at retledningen (med absolutte beviser) er blevet ham klar, modsætter sig sendebuddet og følger en anden vej end de troendes vej, vil Vi efterlade på den, og Vi vil lade ham brænde i helvede og sikke et slet sted at vende tilbage til.” 

(OQM. Nisa’a:115)