Målet med da’wah

Målet og metoden af Muhammads (saaws) Da’wah i Makkah vedbliver at være årsag for megen spekulation og forvirring blandt nogle muslimer. Mange individer, grupper og bevægelser påstår at følge metoden, som Profeten (saaws) beskrev gennem udbringelsen af Da’wah, men når de spørges om detaljer, forbliver forklaringen af specifikke målsætninger dunkel og forvirrende. Nogle påstår, at Profeten (saaws) ikke sigtede mod oprettelsen af den Islamiske Stat, og at den blot tilfældigvis på egen hånd legemeliggjorde sig, dvs. den realitet, som implementerer Islam i sin helhed, blev etableret uden anvendelsen af systematisk indsats hen imod dens etablering.

Gennem omhyggelig og omfattende undersøgelse af den Da’wah, som fandt sted før og efter Hijrah, peger beviserne, på overvældende vis, på det faktum, at Profeten (saaws) arbejdede for at etablere Islam som en politisk enhed, som ville besidde autoriteten til at styre og administrere et samfunds forhold og affærer ifølge Islam.

Det, som en sådan forståelse indebærer, har vidtrækkende konsekvenser på dirigeringen af Ummah’s dagsorden og specielt de bevægelser, som søger at igangsætte genopvækkelse via den islamiske metode.

Allah (swt) åbenbarede Islam til Muhammad (saaws) ikke blot som en samling ritualer eller en generel dunkel samling af principper, som ville lappe nogle få af samfundets sår. Islam blev åbenbaret som en dynamisk idé, som kaldte til ødelæggelsen af alle eksisterende systemer og idéer og den efterfølgende genopbygning af hele samfundet baseret på La ilaha illa Allah’s Aqeedah. Når nogen accepterer Islam, så forlader denne person, ved anerkendelselsen af Allah (swt) som den eneste Skaber og Lovgiver, alle andre idéer og tilknytninger, og erstatter dem med dem, som Allah (swt) dikterer.

Legemeliggørelsen af denne realisering manifesterer i individet accepten af den islamiske Aqeedah som kilden til den kultur han adopterer, drivkraften til hans intellekt og følelser og den standard, som dikterer alle aspekter i hans liv. På lignende vis kom Islam for at forme samfundet. – Forlangende at samfundet forlader dets systemer og lovsamlinger og restrukturere sig selv baseret på den islamiske Aqeedah og systemerne, som udspringer fra den.

Efter at have forstået Islams omfattende natur, og det tunge ansvar som var forbundet med at bære på Allahs (swt) Ord, hentydede Profeten (saaws), efter den første dag med Da’wah, til Khadija (ra), at efter denne dag ville der ikke være nogen hvile mere. Sahabah (raa) accepterede Islam med den samme forståelse og overbevisning og de accepterede alle de forpligtelser og den opofrelse, som Allah (swt) forlangte af dem. Sammen med sin Sahabah (raa) fortsatte Allahs Sendebud (saaws) med at udfordre de eksisterende idéer og systemer for at opfylde det mål, som Allah (swt) befalede: At være Jordens Arvtagere ved at etablere Hans Shari’ah og bære Islam til verden, indtil verden vendte tilbage til tilbedelsen af Allah (swt) som dens Skaber.

Målet med Da’wah

Et omhyggeligt studie af de ayat, som blev åbenbaret i Makkah i begyndelsen af Da’wah-dagene, giver os et klart billede af, at Profetens (saaws) mål var at etablere Islam. Dette fremgår tydeligt af mange ayat, såsom de følgende:

“Men det er intet mindre end et Budskab til alle verdener.” 

(Al-Qalam 68:52)

“Vi har åbenbaret en Bog til jer, som vil give jer værdighed, vil I da ikke forstå?”

(Al-Anbiyya 21:10)

“Det er Ham, som har sendt Sit Sendebud med Retledningen og Sandhedens Deen, for at lade den sejre over alle (andre) Deen, selvom Al-Mushrikeen måtte hade det.” 

(As-Saff 61:9)

“Og I skal sandelig kende Sandheden efter en tid” 

(As-Sâd 38:88)

Disse ayat er meget klare og tydelige i det de har til formål at betegne. Med dette i tankerne, hvordan kan Islam være en Påminddelse og en Nåde til hele menneskeheden? Hvordan kan Islam være sejrende og enestående? Hvilke nyheder taler ayah’en om?

Yderligere siger Allah (swt) i de følgende Surah’er fra Makkah-perioden:

“Og Hans er Befalingen (al-Hukm) og til Ham skal I alle bringes tilbage.”

(Al-Qasas 28:70)

“Befalingen (al-Hukm) er hos Allah Den Højeste, Den Største.”

(Al-Ghafir 40:12)

“Befalingen (al-Hukm) hviler alene hos Allah: Han erklærer Sandheden, og Han er den bedste Dommer.” 

(Al- An’am 6:57)

“Al-Hukm” (befalingen) betyder hér suverænitet. Så, hvordan kan man sige at Islam er suveræn, mens samfundet er styret af menneske-skabte love?

Allah (swt) siger:

“Visselig, Hans er skabelsen og den velsignede befaling . Ved Allah, Beskytteren og Opretholderen af verdenen.” 

(Al-A’raf 7:54)

Ordet ‘Amr refererer her til suveræniteten. Hvordan kan suveræniteten (herredømmet) tilhøre Allah, når autoriteten ikke implementerer Allahs lovgivningssystem?

Ydermere, det er meget tydeligt, at Profeten (saaws) kaldte til “La ilaha illa Allah.” Araberene forstod vigtigheden og den vidtrækkende betydning af hans udtalelse. “Ingen er tilbedelsesværdig foruden Ham” betyder at samfundet ikke kan henvise til andre eller andet end Ham. Hvordan kunne dette ske, hvis samfundet beholder sine systemer, værdier og love, som er baseret på menneskeskabte systemer? Husk på, at et samfund ikke kan være underlagt to suveræniteter.

Den ovennævnte ayat, blandt mange andre, gør det klart at Da’wah ikke var teoretisk. Da’wah blev ikke udført, for at folk åndeligt skulle konvertere til Islam, mens menneskets instinkter skulle opfyldes ud fra og dets forhold bygges på love taget fra en anden suverænitet end Allah.

Undersøgelse af Seerah

Som antydet tidligere, så peger beviserne, på overvældende vis, på det faktum at Profeten (saaws) arbejde for at etablere Islam som en politisk enhed, som ville besidde autoriteten til at styre og administrere et samfunds forhold og affærer ifølge Islam.

De følgende begivenheder beviser dette:

Profeten (saaws) vedblev med at arbejde i Makkah i 10 år. Imidlertid drog han til Ta’if efter dette, for at søge materiel støtte til hans (saaws) Da’wah. Spørgsmålet er: støtte til hvad?

Profeten (saaws) angreb idoltilbedelse, et system som var omfattende. Angrebet var ikke rettet mod stenene i sig selv, men snarere imod hele systemet. Hvorfor?

Profeten (saaws) henvendte sig til samfundsforholdene. Han (saaws) angreb den måde, hvorpå de økonomiske transaktioner blev udført, såsom snydning med vægte. Og han angreb sociale transaktioner, såsom at begå Zina, for at vise folk at Islam har løsninger til alle problem. Qur’anen angreb massernes blinde efterfølgelse af deres ledere, for at gøre Islam fremherskende.

Da Profeten (saaws) henvendte sig til Banu Amer-stammen spurgte de ham om de ville få autoriteten efter hans ledelsesperiode. Han (saaws) afslog en sådan aftale. Hvordan forstod Banu Amer dette? Hvis de misforstod Profeten (saaws), så ville han (saaws) have rettet dem, men istedet afslog han (saaws), hvilket lader forstå at han (saaws) erkendte deres forståelse.

Det andet Bayah ved Aqabah involverede Sendebudet (saaws), som blev givet lydighedsløftet af de inflydelsesrige fra Madinah, om at beskytte ham mens han implementerede Islam over dem. Dette er meget klart med hensyn til hvad hans (saaws) mål var. Hvis vi sammensætter alt dette, så står hele billedet meget klart. Profeten (saaws) fulgte specifikke trin, som i sidste instans førte til etableringen af Staten. Overbragte han (saaws) ikke sin Da’wah til individer, for at få dem til at blive muslimer, og underviste dem i al-Arqams hus? Bar de ikke Da’wah med ham (saaws) bagefter? Angreb han (saaws) derefter ikke samfundets tro, traditioner, love og lederskab? Tilbød han (saaws) dem ikke “et ord, som hvis I siger det, vil lade jer dominere over araberne og ikke-araberne vil underkaste sig jer?” Henvendte han (saaws) sig ikke, efter deres afslag, til andre stammers ledere, såsom Banu Amer, Banu Shiban, Kalb, blandt andre, idét han kaldte dem til Islam og tilbød dem sit lederskab?

Nu er spørgsmålet, var Profeten (saaws) vidende om denne realitet fra de første dage af hans Da’wah, eller ej? Ingen muslim vover at at spørge om Allah (swt), som sendte Profeten (saaws), vidste dette eller ej. Man vil konkludere at Profeten (saaws) vidste dette, på grund af det følgende:

1. Profeten (saaws) var ikke en robot. Han (saaws) var et menneske, modtog Åbenbaring.
    
2. Hvis man siger at Profeten (saaws) ikke vidste dette, så betyder det at Profeten (saaws) ikke forstod alle de ovennævnte ayat, samt at han (saaws) heller ikke forstod betydningen af La ilaha illa Allah.
    
3. Man ville også hermed sige, at han (saaws) ikke forstod sit (saaws) formål med turen til Ta’if, eller turen til Banu Amer, eller det første og andet Bayah!

Profeten (saaws) arbejdede ikke på tilfældig vis.

Allah (swt) siger:

“Når et tegn kommer til dem (fra Allah) siger de: ” Vi vil ikke tro, førend vi modtager et (nøjagtigt) ligesom dem sendebudene fra Allah modtager.” Allah ved bedst, hvor Hans opgave skal placeres. Snart vil ydmygelse ramme de elendige foran Allah, og hård tugtelse, for alle deres sammensværgelser.”

(Al-An’am 6:124)

Således arbejdede Profeten (saaws) fra begyndelsen mod at etablere Islam som en politisk enhed, der ville tjene som et middel til den praktiske implementation af den islamiske Shari’ah og et middel til at overbringe Islam til verden. I Makkah samlede Allahs Sendebud (saaws) en gruppe mennesker, der adopterede den islamiske ‘Aqeedah som kilden til deres tanker, kultur og følelser. Med denne gruppe organiserede han (saaws) muslimernes anstrengelser, på en koncentreret måde, til at henvende sig til korruptionen og de falske ideer, der gennemsyrede samfundet.

Da’wahen brugte ikke den reformistiske fremgangsmåde med at komme med delvise løsninger, samtidigt med at acceptere forholdenes tilstand. Istedet forlangte Da’wah en komplet tilintetgørelse af alle eksisterende overbevisninger, ideer og koncepter, samt alle systemer, love og institutioner, der udsprang fra dem. Som en følge af Da’wahens radikale, ikke-kompromissøgende fremgangsmåde, slog etableringen i Makkah hårdt ned på muslimerne. De påtvang dem alle slags besværligheder, forfølgelse, tortur og mishandling.

I et forsøg på at udrydde Muhammads (saaws) bevægelse, prøvede Quraysh gang på gang at benytte forhandling og kompromiser. Men Allahs Sendebud (saaws) forblev ubøjelig i forhold til sit mål og overgav sig ikke til Qurayshs krav og politiske fælder. De tilbød penge, politisk magt, berømmelse og materiel luksus, som mange af nutidens grupper blindt ville tiltrækkes af. Men Profeten (saaws) ikke blot afviste dem, han fordømmede dem i den hårdeste tone. Selv da han (saws) søgte materiel støtte, for at etablere Staten, og det på en tid, hvor forfølgelsen optrappedes til et uudholdeligt niveau og Allahs Sendebud (saaws) over for sine (saaws) hårdeste prøvelser. Selv da afslog han (saaws) alle de tilbud, som indebar restriktioner eller beregninger mod hans (saaws) betingelser.

Igennem hele Da’wahen udviste Muhammad (saaws) en alvor og klarhed i forhold til sine mål uden sidestykke blandt politiske eller ideologiske bevægelse. Han (saaws) var ikke interesseret i delvise eller kortsigtede løsninger. Profeten (saaws) fokuserede på en total rekonstruktion af samfundet. Som et resultat af Allahs Sendebud (saaws) og Sahabahs (raa) omhyggelige indsats og pligtopfyldenhed, blev den Islamiske Stat til virkelighed.

Med etableringen af Staten, besad Muhammad (saaws) fuldstændig autoriteten til at implementere Shari’ah og varetage samfundets affærer ifølge Allahs (swt) regler. Under Islams autoritet nød muslimer og ikke-muslimer en succes uden sidestykke, retfærdighed og sikkerhed, som stod i stærk kontrast til de menneskeskabte systemers undertrykkende tilbageståenhed, som eksisterede på det tidspunkt.

Midlet til implementeringen og udbringelsen af Islam var Staten, der tjente som et praktisk eksempel, som andre nationer ville kunne bevidne, som den oplysende repræsentant for implementeringen af Allahs (swt) lovgivning. I Makkah var der kun nogle få hundrede individer, der accepterede Islam, men med Staten i Medinah forenede Allahs Sendebud (saaws) hele den arabiske halvø under Islams autoritet.

På mindre end én generation erobrede Staten de Romerske og Persiske kejserriger, og udbredte sin indflydelse over Afrika, Europa og Asien.

Muhammad (saaws) opnåede sit (saaws) mål, som et resultat af den metode, som Allah (swt) havde givet ham.

Allah (swt) siger:

“Ej heller taler han af egen lyst. Det er blot en Åbenbaring der bliver åbenbaret. Han er blevet lært (denne Qur’an) Af en med mægtig styrke.” 

(An-Najm 53:3-5)

Dette medfører metoden til planlægning, hårdt arbejde, organisering, politisk manøvrering og en aktiv søgning af støtte. Allah (swt) har defineret forberedelse og planlægning som en indledning til succes, og som en af Hans naturlove. Etableringen af den Islamiske Stat var ikke englelig bestræbelse. Den involverede rigtige mennesker, som udfoldede deres evner og talenter. Selv Muhammad (saaws) var ikke undtaget denne proces. Han (saaws) måtte påtage sig byrden og bære Islam, og arbejde henimod dens implementering.

Idag er Ummahs spredte ressourcer, flertydige mål og metoder, som rækker fra partiskhed og uklarhed til naivitet, meget langt fra den organiserede, veldefinerede og strukturerede bevægelse, som blev startet af Allahs Sendebud (saaws). Yderligere er mange mange bevægelser forfaldet til delvise løsninger eller kompromiser, hvorved de optager sig selv, sammen med den muslimske Ummahs anstrengelser, med kunstige problemer, som er skabt af kuffar, for at fremmedgøre den muslimske Ummah fra dens mål. Kun ved at følge Seerah i dens detaljerede forskrifter for genopvækkelse, og ved at forene målet, kan muslimerne elevere sig fra denne status. Det er Allah (swt) som valgte og ledte Profeten (saaws) til Sit Budskab. Man tør ikke påstå, at Allah (swt) tillod Sin Profet (saaws) at arbejde på tilfældig vis, eller arbejde uden forståelse af Da’wahens formål. Sendebudets (saaws) formål med Da’wah er vores formål. Kun da kan vi være den bedste Ummah, og lede verden til fred og fremgang.

Kilde: Et uddrag fra “Selection from the Seerah of Muhammad (pbuh)”