Seneste nyt

Pas på falske principper

بِسْمِ اللهِ الرَّحْمنِ الرَّحِيمِِ 

Indenfor den Islamiske jurisprudens eksisterer der mange principper قواعد, som er afgørende for oprettelsen af rammerne for jurisprudens i Islam. Et af slige principper er følgende:

ما لا يتم الواجب إلا به فهو واجب
”Det der er nødvendig for at udføre en pligt, er også en pligt.”

Mange regler i Islam udledes baseret på dette Qa’ida. At styre med Islam er eksempelvis en pligt, men denne styring kan ikke opnås uden det Islamiske politiske system; altså bliver det Islamiske politiske system en pligt. Et eksempel vi er bekendt med er eksemplet med bønnen الصلاة. Idet bønnen er en pligt, så bliver wudhu الوضوء en pligt, fordi bønnen ikke vil være gyldig uden wudhu. Dette princip etablerer et andet Qa’ida i Islam:

الوسيلة إلى الحرام محرمة
”Midlet til Haraam er Haraam.”

Desværre er Muslimers tænkning i dag dalet gevaldigt. Som et resultat er mange falske principper blevet spredt blandt de Muslimske masser. Et af disse principper siger, at Shari’ah الشريعة blev åbenbaret til vores gavn. I virkeligheden blev Shari’ah åbenbaret af Allah (swt) for at blive implementeret og overholdt, og vi er forpligtet til at implementere Shari’ah og referere til den, uanset om vi opnår gavn ved at gøre det eller ej. Vores gavn ligger i overholdelsen af Shari’ah, fordi ved at gøre det, så opnår vi Allahs (swt) Tilfredshed رضوان og får den ultimative gavn, ved at få adgang til Paradiset الجنة og undgå Helvedesilden نار جهنم på Dommens Dag يوم القيامة. Dette princip forsøger at lade Shari’ah være betinget af vores gavn, hvorimod vores gavn skal være betinget af Shari’ah. Konceptet om gavn antyder dog, at der findes spørgsmål uden domme fra Islam, og for at fylde dette tomrum, er vi nød til at bruge gavn frem for tekstuelle beviser أدلة. Dette er forkert af flere grunde:

  1. Hvis der findes spørgsmål uden domme fra Islam, er ensbetydende med, at Allah (swt) glemte (!) at behandle visse spørgsmål. Den slags meninger kan ikke tilskrives Skaberen.
     
  2. Allah (swt) siger, at vi vil blive stillet til regnskab for ALLE vores handlinger, hvilket betyder at Allah vil dømme ALLE handlinger, uden at behandle NOGLE spørgsmål. Hvis Allah (swt) ikke leverede et Islamisk svar til enhver handling vi udfører og ethvert spørgsmål vi møder, så ville det betyde, at Allah (swt) vil stille os til regnskab for bestemte handlinger og spørgsmål, til hvilke Han (swt) ikke leverede et svar til, som ville betyde at Allah (swt) er uretfærdig (!). Så Islams fuldkommenhed er et ’Aqeedah emne, fordi at betvivle Islams fuldkommenhed ville være ensbetydende med, at Allah ikke er retfærdig, eller endnu værre, at Allah (swt) løj ved at erklære, at Islam er fuldkommen i Qur’aanil-Kareem, når Islams Budskab i virkeligheden ikke er fuldkomment. Sådanne fejl og mangler kan ikke tilskrives Allah (swt), den Almægtige, og ingen af os ønsker at stå foran Skaberen på Dommens Dag med slige udtalelser og holdninger til at vidne imod os. Allah (swt) har behandlet ALLE spørgsmål, og vil stille os til regnskab for ALLE vores handlinger. Dette koncept er direkte forbundet til anerkendelsen af Allahs (swt) eksistens.

Et andet falsk princip kalder Muslimer til at følge ”tekstens ånd”. Dette princip kan belejligt anvendes til at begrunde enhver handling, uanset om den er tilladt eller ej, med holdningen om, at man følger ”tekstens ånd”. For eksempel kan man sælge alkohol og give fortjenesten til forældreløse i Palæstina, og begrunde denne handling med holdningen om, at man følger ”tekstens ånd”, som kalder Muslimer til at gøre gode gerninger og være gavmilde overfor andre Muslimer. Ligeledes kan man tilegne sig en styrende post, og applikere Islamiske regler sammenblandet med ikke-islamiske regler og påstå, at man følger ”tekstens ånd”, som kalder Muslimer til at ”oprette retfærdighed” i samfundet. Eksemplerne kan være uden ende, og de tjener til at illustrere, hvordan dette princip om at følge ”tekstens ånd” ikke er mere end den Islamiske udgave af det Vestlige princip, som siger, at ”Målet helliger midlet”.

Udspredelsen af falske principper har haft en skrækkelig effekt på Muslimers tænkning. Fordi principper behandler jurisprudensens fundamenter, så kan effekten af slige falske principper føre til udformningen af en helt ny Islam, hvor Shari’ah bliver underlagt vores gavn, og hvor forstanden bliver en partner i lovgivningen ved siden af Allah (swt). Altså kan man se et vedvarende mønster af fejl og mangler i de domsafsigelser فتاو fatawa, holdninger og idéer, som cirkulerer blandt Muslimer i dag.

Derfor er det meget afgørende for os at være bevidste om den slags principper, og sikre os at alle vores koncepter og idéer udelukkende udspringer fra Islam, og stemmer overens med den islamiske ’Aqeedah. Dette er især vigtigt, når det drejer sig om koncepter, som etablerer grundlaget og rammerne for vores tænkning. Må Allah (swt) gøre os bevidste, og give os den korrekte forståelse, så vi kan tilbede Ham (swt) på korrekt vis og opfylde vores forpligtelser.

Se også

Abu Hanifa om vigtigheden af partimæssigt arbejde

Abu Hanifa(rah) havde en stærk holdning om nødvendigheden af det partimæssige arbejde for at påbyde …