Seneste nyt

Tænkning indenfor metafysik

For at behandle dette emne, så er det essentielt at man indser, at tænkningsprocessen kræver at individet sanser og opfatter det pågældende objekt. Ingen kan tænke over emner som er udover deres sansers rækkevidde, medmindre autentiske beviser angående sådanne emner, kommer fra en kilde, som rationelt er anerkendt som værende sandfærdig. I denne sammenhæng, så anerkender Muslimerne eksistensen af Jinn, Engle, Dommens Dag, Paradis og Helvede, og andre aspekter af Ghayb.

Anerkendelsen af disse realiteter er bygget på afgørende beviser, som bekræftes gennem intellektet, og det skal adskilles fra metafysik, som er baseret på ren spekulation.

Tænkning indenfor det metafysiske, er i den senere tid trængt ind i Muslimernes tænkningsproces. Nu til dags bruger Muslimerne den metafysiske tænkning indenfor to aspekter:

1. Tænkning indenfor områder, som ligger udenfor sansernes rækkevidde og som er en del af Ghayb. En manglende forståelse af tænkningsprocessens rammer og af menneskets forstand, har resulteret i at Muslimer diskuterer emner, som er relateret til Ghayb, ved at bruge deres egen forstand og sanser. Det resulterer i at emner som Jinn, optager en meget stor plads i Muslimernes tænkning, til den grad at nogle endda påstår at de kan kommunikere med Jinn. Et andet eksempel er diskussionen angående Allahs Attributter, og om de er en del af Hans Entitet eller ej.

Selvom Muslimer skal anerkende eksistensen af disse realiteter, så skal anerkendelsen begrænses til tekstens bevismateriale, og kan ikke vove sig udover det, fordi tænkningsprocessen kræver sansning, for at den kan finde sted. Et forsøg på at anvende tænkningsprocessen over realiteter, som menneskets forstand ikke kan opfatte eller sanse, vil resultere i en spekulativ forestilling som er blottet for enhver tanke.

Mange faktorer bidrog til dette tænkningsniveau. En væsentlig årsag er, at hvis man diskuterer den Muslimske Ummahs nuværende situation, så fører det til konfrontation med den regerende elite. Altså vil folk vende deres opmærksomhed mod disse emner, da de ikke vil kompromittere de regerende etablissementer. I virkeligheden vil den regerende elite endda opfordre til denne type tænkning, for at distrahere Muslimerne fra de egentlige problemer, som de står overfor.

En anden årsag er, at den lave tænkning som eksisterer blandt Muslimer, vil få individer til at diskutere sådanne emner, da metafysik ikke kræver virkelig tænkning, som er svær at indlede for mange. Det eneste metafysisk tænkning indebærer, er viderebringelse af historier og at slippe fantasien løs, uden at der er behov for at fastslå et konkret bevis, til opbyggelse af en sag eller et argument, hvilket er noget enhver kan gøre med relativ nemhed og behagelighed.

Hvad Muslimer fejler i at indse er, at Quranen og Sunnah selv vender opmærksomheden væk fra det metafysiske. Allah (swt) sagde i Surah Al Kahf, efter at have omtalt antallet af folk, som var inde i grotten:

“(Nogen) siger de er tre, hvor hunden er den fjerde iblandt dem; (andre) siger de var fem, hvor hunden er den sjette iblandt dem – gættende angående det usete; (mens andre) siger de var syv, hvor hunden var den ottende. Sig (oh Muhammad): “Min Herre kender deres antal bedst; kun få kender deres antal.” Så debatter ikke (ang. deres antal osv.), men kun med det klare bevis.” [MOQ Kahf 18:22]

Ydermere så kom en mand til Profeten (saw), og spurgte ham om hvornår Dommedagen indtræffer. Profeten (saw) spurgte ham, “hvad har du forberedt dertil?” Således vendte Profeten (saw) mandens opmærksomhed væk fra Ghayb, til emnets praktiske aspekt.

2. Manglende forståelse af Årsag og Virkning, og det at Opføre sig på basis af Qadriyyah Ghaybiyyah. Qadriyyah Ghaybiyyah (læs artiklen Al-Qadaria, AI-Ghaibiya) refererer til det, at man skifter fra at forbinde Hukm Sharii til sine handlinger, til at man tror at det er en del af Allahs Viden.

Eksempler på denne mentalitet er at påstå at Muslimernes nuværende tilbageståenhed og nedgang, er noget skæbnebestemt, som ikke kan behandles eller ændres, eller at lave Du´a som det eneste værktøj til at ændre Muslimernes situation uden at påbegynde nogen som helst handling, eller at påstå at Jinn og Shayateen er årsagen til visse sygdomme, og at den eneste måde hvorpå man helbreder sygdommen er ved at kommunikere med dem.

Muslimerne skal anerkende at Årsag og Virkning er en naturlov som Allah (swt) har fastlagt over universet. Virkningen vil kun indtræffe hvis årsagen eksisterer. Sejr kan for eksempel ikke materialisere sig, medmindre dens årsag eksisterer, såsom hærens faste indstilling til dens mål, ledernes kløgtighed, og niveauet af forberedelse og planlægning.

Det at helbrede en sygdom har også en årsag, som er den korrekte medicin. Profeten (saw) sagde, “Oh Allahs tjener! Søg medicinbehandling, fordi Allah skabte sygdommen og kuren.” En mand kom til Profeten (saw), og bad ham om at lave Du´a for at kurere hendes hudsygdom. Profeten (saw) sagde til manden, “Tilføj noget tjære til din Du´a,” for at indikere at en Du´a alene ikke vil opnå resultater. I et andet tilfælde, fortalte Profeten (saw) en mand, som ønskede at slippe sin kamel løs mens han lavede tawakul angående hendes sikkerhed, “bind hende, derefter lav tawakul.”

Muslimernes genoprejsning (NahDa), fra den nuværende status quo, vil af samme grund ikke finde sted ved Du´a og ibadat alene, men tværtimod ved at igangsætte en ændring og arbejde hen imod at skabe denne genoprejsning. Allah (swt) siger tydeligt at:

“Allah ændrer sandelig ikke et folks tilstand, indtil de alle ændrer det som er i dem selv” [MOQ 13:11]

Men i stedet for konfrontere deres problemer og tilegne sig de korrekte midler, for at nå frem til løsningen, så valgte Muslimer den nemme vej og begyndte at sætte deres lid til Ghayb, tænkende at dette er Iman. Ligeledes begyndte de at tro at enhver anden indstilling udgør Shirk eller en benægtelse af Allahs vilje, på trods af at Allah (swt) beordrede Muslimerne i mange Ayaat til at tilegne sig betingelserne og årsagerne, for at opnå deres mål, og at Han (swt) udtrykkeligt nævnte, at Han ikke ændrer Sin Lov.

Angående forberedelse, så nævner Allah (swt) for eksempel:

“Og forbered det, som i er istand til, af styrke, deriblandt heste, for at alarmere Allahs fjende og jeres fjende…” [MOQ Anfal 8:60]

Profeten (saw) gav også Muslimerne besked på at tilegne sig disse midler, og sagde: “Skrid til handling. Enhver vil blive hjulpet hen imod det, han blev skabt til.” Så det at tilegne sig disse betingelser og at rette sig efter loven angående Årsag og virkning, er ikke Shirk og udgør ikke en svaghed i selve Iman. Derimod så udgør denne indstilling den korrekte tawakul og den korrekte Iman. Og med denne indstilling, så vil diskussion angående Muslimernes dagsorden og handlinger, være baseret på Hukm Sharii og ikke Allahs Vilje eller Viden, som er en del af Ghayb.

Denne type tænkning viser sig også ved at man tror at nogle individer, enten i deres levetid eller efter deres død, besidder overnaturlige kræfter som kan nå et niveau hvor man kan helbrede folk eller bringe held. Alle disse koncepter er ikke Islamiske og udgør Shirk. Ved at tro på, at individer kan have den slags evner, så adskiller Muslimer sig ikke fra dem der helliggør personer til den grad at de giver dem gudestatus.

Se også

Abu Hanifa om vigtigheden af partimæssigt arbejde

Abu Hanifa(rah) havde en stærk holdning om nødvendigheden af det partimæssige arbejde for at påbyde …