Tanker er grundlaget for elevering (nahda)

Før vi spørger os selv, hvad det kræver at elevere Muslimerne, skal vi stille os selv to fundamentale spørgsmål:

1. Betyder det noget for os eller ej, om Muslimerne eleverer sig?

2. Hvad kræver det at elevere en nation?

Hvis svaret til det første spørgsmål er ”Nej”, er sagen lukket hvad angår det individ, og der er ikke meget mere at sige. Intet kan bygges på basis af apati; det er bare dødt materiale, der ikke har nogen evne til at producere. Og ethvert individ der ikke bekymrer sig Muslimerne, kan lige så godt spare hans eller hendes tid, og lade helt være med at diskutere sagen; fordi den der bruger tid og resurser på at diskutere en sag, som ikke bekymrer ham eller hende, vil trods alt kun snyde sig selv.

Men hvis svaret til dette spørgsmål er, at vi oprigtigt bekymrer os om Muslimernes affærer, så skal vi, før vi fremlægger teorier, og spekulerer over hvorfor Muslimerne er i denne situation, spørge os selv:

1. ”Hvad er det enhver nation (Muslimsk eller andet) kræver, for at elevere sig, og opnå fremgang?”

Når vi har behandlet det spørgsmål, så kan vi spørge os selv:

2. ”Har Muslimerne værktøjerne, som er nødvendige, for at elevere sig endnu engang, og er disse værktøj tilgængelige?”

Forståelsen af hvad det kræver, at elevere en nation, kræver en forståelse af mennesket. Mennesket distingveres fra alle andre skabninger ud fra den betragtning, at han har evnen til at tænke og adoptere idéer, og disse idéer bliver grundlaget hvorpå han forstår ting, varetager sine affærer, og lever sit liv. Et menneske, der har klare tanker, som er baseret på et klart og solidt fundament, vil leve sit liv på en positiv måde. Men et menneske, der har vage tanker, som er bygget på et vaklende fundament, vil enten stagnere eller blive regressiv. Ligeledes defineres nationer, som samlingen af individuelle mennesker, af bestemte tanker og idéer som de bærer på, og disse tanker vil producere et unikt syn og en unik kultur for enhver nation. En nation der har et klart grundlag vil opnå fremgang, fordi den har en veldefineret reference, den kan referere til med tillid, når der opstår et problem eller en sag, som kræver en løsning, og et klart tankegrundlag vil producere visionen og motivationen til opnåelse af fremgang. Men hvis disse tanker ikke er klare og krystalliserede, vil nationen mangle en klar reference, og dermed vil den enten stagnere, eller være ude af stand til at behandle nye problemer eller sager, eller vil søge efter løsninger på en tilfældig måde.

Derfor vil en nations elevering finde sted gennem elevering af de tanker og idéer nationen har. Gennem historien kan man se påvirkningen fra en klar idé som transformerede en nation eller folkegruppe. Før Islam var Araberne et tåbeligt folk indhyllet i stammebindinger, idoltilbedelse, og tilbageståenhed. Men efter at have adopteret Islam, blev de den mest magtfulde nation i verden i løbet af en generation, og indenfor et århundrede producerede de en civilisation, som opnåede uforlignelige højder indenfor videnskab, teknologi, og mange andre kundskaber, og de var i stand til at levere deres kultur og levemåde til det meste af den kendte verden på det tidspunkt. Europa i den mørke middelalder var ligeledes nedgravet i mørke, stagnation, og tilbageståenhed. Men da de adopterede den Kapitalistiske ideologi, med sekularismen som sit doktrin, blomstrede Europa op som en verdensmagt. Også Rusland var stort set et feudalt og agrarisk samfund, endda optil det 20. århundrede. Men da den adopterede den Kommunistiske ideologi, var de i stand til at elevere sig, fra et primært feudalt og agrarisk samfund til en teknologisk mastodont, som påbegyndte Rumalderen – alt sammen indenfor et enkelt århundrede.

Eksemplerne fra Europa og Rusland illustrerer, hvorledes adoptering af en idé – endda en der er ukorrekt – kan føre til elevering. Men kun ved at adoptere den korrekte idé, vil eleveringen være omfattende og positiv reelt for hele menneskeheden. Skønt Europa og Rusland oplevede elevering, fordi idéerne de adopterede, ikke var korrekte, blev deres elevering kun mærkbar i livets materielle aspekt, indenfor videnskab og teknologi. Ydermere medbragte den elevering de oplevede slem undertrykkelse, uretfærdighed, og elendighed. Og fordi de systemer, som blev oprettet i begge samfund, var bygget på ukorrekte idéer, var de ikke udrustet til at løse alle menneskehedens problemer på en korrekt og produktiv måde.

I denne henseende er den Muslimske Ummah unik, fordi Muslimerne har ikke kun en klar idé, som er Islam, men denne idé er den korrekte idé for menneskeheden. Altså er Muslimerne i besiddelse af det værktøj, som vil indlede en elevering endnu engang. Alt hvad der kræves af os er to ting:

1. Tilliden til, at Islam er den korrekte idé, og at den kan løse menneskehedens problemer. Vi skal huske, at denne tillid er noget, som kommer naturligt i og med man er Muslim. Vi er Muslimer, fordi vi erkender, at Skaberen Allah (swt) eksisterer, og at Islam er det system Skaberen nedsendte til menneskeheden. Hvis vi ikke har tillid til, at Islam vil fungere, så betyder det måske, at vi mener Islam er ukorrekt, eller værre endnu, at vi tvivler på, om Allah (swt) eksisterer eller ej. Og hvis det er tilfældet, så skal vi bevise overfor os selv, at Allah (swt) eksisterer uden tvivl, og at Islam er det nedsendte system fra Allah (swt). Og det faktum, at vi er Muslimer, betyder, at vi er overbevist om, at Allah (swt) eksisterer, og at Islam er fra Allah (swt), og derfor er Islam den korrekte løsning for menneskeheden.

2. Forståelsen af det Islamiske system, den Islamiske ideologi, og den Islamiske kultur. At have den korrekte idé, vil ikke producere en elevering; det eneste det betyder, er, at vi har potentialet for elevering. Men det er gennem forståelsen af idéen, at eleveringen vil fremkomme. Og dette kræver såvel uddannelse som indledning af diskussion og dialog blandt Muslimer, så vi kan udvikle og nære denne forståelse. Og dette proces er noget vi alle sammen kan bidrage til på en eller anden måde.

Vi skal huske, at processen med opbygning af en hel nations tænkning, ikke er noget, der kan ske natten over. Dette kræver overordentlig tid og indsats, og nogle gange vil det langsomme tempo gøre os utålmodige, så vi kræver hurtige resultater, eller endda helt opgive. Begge veje er lige farlige. Opgivelse vil medføre stagnation, og vil i sidste ende udslette os helt. At udføre forhastede handlinger, eller lede efter hurtige resultater, vil udmatte os, hvilket kan få os til at opgive.

Eksempler på dette var forsøgene i Sudan, Iran, Afghanistan, og andre steder, hvor Muslimer skyndte sig at etablere Islam, uden at opbygge den Muslimske Ummah, for ikke at nævne at dem der stod i spidsen for disse bevægelser, selv manglede en klar forståelse af Islam som et komplet livssystem. Resultaterne af disse projekter var katastrofehistorier, som gjorde mange Muslimer fortvivlet, og fortvivlelse er nu vores værste fjende mere end noget andet.

Må Allah (swt) give os vejledning til at forstå Hans Deen, så vi kan tilbede Ham korrekt, og opfylde vores ansvar på bedst mulige måde.