Ummar bin al-Khattab – Et sandt eksempel på radikal ændring

*Abu Hurairah (ra) berettede, at Allahs Sendebud (saw) sagde:

”I vil finde personer ligesom metaller (guld og sølv); den bedste af dem i uvidenhed, vil blive den bedste af dem i Islam, når de opnår viden.” [Sahih Muslim, i Kitab Fadhaail al-Sahabah]

Når man kigger på denne Hadith, så vil mange mennesker spørge: ”Hvordan er det muligt for den bedste i Jahiliyah (uvidenhed), at blive den bedste i Islam?” Denne Hadith beskriver folks realitet, og deres radikale forvandling, efter at have tilsluttet sig Islam. Og man kan se mange eksempler på det, når man kigger på folk omkring os, som var involveret i uvidende handlinger såsom organiseret kriminalitet, narko, alkohol osv. De selvsamme folk ændrede deres adfærd radikalt, og blev islamiske personligheder og aktive da’wah-bærere.

Der er nogen blandt Ummah, som finder det svært at kigge udover deres egne mangler, og kan ikke se deres eget potentiale til ændring. ’Umar bin al-Khattabs (ra) eksempel burde demonstrere for os, at uanset hvad vi har af fejl, eller hvilken situation vi er i, så har vi potentialet til ændring.

’Abdullah bin ’Umar (ra) berettede, at Profeten (saw) sagde:

”Åh Allah, styrk Islam med den, Du elsker højst af disse to mænd: Abu Jahl eller ’Umar bin al-Khattab.” [Musnad Ahmed, i Kitab al-Mukthireen min al-Sahabah]

At Profeten (saw) lavede Du’a for disse to standhaftige fjender af Islam viser os, at han (saw) kunne se potentialet for ændring i dem. På det tidspunkt var ’Umar bin al-Khattab en af de mest giftige modstandere af Profeten (saw) og muslimerne. Han var fra Quraish eliten, og en ambassadør for Jahiliyah. Hans personlighed var fyldt med arrogance og stolthed. Han havde begravet sine to døtre levende. Værst af alt var det faktum at han var en Mushrik. Hans overfladiske tænkning havde gjort, at han lavede guder af dadler; senere i livet erindrede ’Umar, ”Vi plejede at lave guder af dadler og senere hen spise dem, når vi blev sultne”. Det blev engang sagt om ham, ”Hans æsel vil omfavne Islam før ham”. Hvis vi sammenligner os selv med ham, før han tog imod Islam; hader vi Islam? Kunne vi nogensinde drømme om at begrave vores døtre levende? Tilskriver vi Allah (swt) partnere? Kunne vi overveje at dræbe Profeten (saw)?

Nej! Men ’Umar bin al-Khattab gjorde alt dette; alligevel blev han en af de bedste mennesker, efter at have taget imod Islam. Profeten (saw) sagde om ham:

”Allah har lagt Sandheden på ’Umars tunge og hjerte.” [Sunan al-Tirmidhi, i Kitab al-Manaqib…]

Og ’Umar (ra) sagde engang til Abu Bakr (ra): ”(Vær hilset), åh du, som er den bedste blandt folk, efter Allahs Sendebud.” Abu Bakr (ra) sagde, ”Hvis du siger sådan, så skal du vide, at jeg hørte Allahs Sendebud (saw) sige:

”Solen er aldrig steget op over en bedre person end ’Umar.” [Sunan al-Tirmidhi, i Kitab al-Manaqib…]

Profeten (saw) fortalte:

”I min drøm så jeg mig selv i Paradiset, og der var en kvinde som lavede Wudhu ved siden af et palads. Så sagde jeg, ”Hvem tilhører det?” Så sagde de, ”Dette er ’Umars.” Jeg huskede din jalousi, så jeg vendte tilbage. ’Umar græd, og sagde: ”Kunne jeg være jaloux på dig, åh Allahs Sendebud?” [Sahih al-Bukhari, i Kitab al-Manaqib]

’Umars Omfavnelse af Islam

Historien om ’Umars omfavnelse af Islam giver os et eksempel på hvordan den islamiske ’Aqidah kan ændre et individ øjeblikkeligt. Anas (ra) berettede, at ’Umar drog ud med sit sværd. Så mødte han en mand fra Bani Zuhrah, som sagde, ”Hvor skal du hen?” Han sagde, ”Jeg vil dræbe Muhammad.” Manden sagde, ”Hvordan vil du være i sikkerhed fra Bani Hashim og Bani Zuhrah hvis du har dræbt Muhammad?” ’Umar sagde, ”Jeg kan kun formode at du er konverteret.” Manden sagde, ”Skal jeg fortælle dig noget forbløffende? Din søster og svoger er konverteret, og har forladt din Deen.” ’Umar gik videre og ankom til dem, mens Khabbab var hos dem. Da han hørte lyden af ’Umar, gemte han sig, og så trådte han (’Umar) indenfor og sagde, ”Hvad er det for en mumlen?” De havde reciteret Surah Taha. De sagde, ”Intet andet end en samtale, vi havde.” Han sagde, ”Måske er I konverteret?” Hans svoger sagde til ham, ”Hvad hvis Sandheden var udenfor din Deen?” ’Umar sprang på ham, og slog ham hårdt, hvorpå hans (’Umar) søster kom for at skubbe ham væk fra sin mand, og han gav hende et slag med sin hånd, så blødet flød fra hendes ansigt. Så blev hun sur, og sagde, ”Og hvis Sandheden var udenfor din Deen?!” Der gik et lille øjeblik, og så sagde hun, ”Jeg bevidner at der ikke er andre guder end Allah, og at Muhammad er Allahs Sendebud!” ’Umar sagde, ”Giv mig den skrift, du har, så jeg kan læse den.” Hans søster sagde, ”Du er uren, og kun de rengjorte læser den. Så rejste han sig og lavede Wudhu. Så begyndte han at læse indtil han nåede til:

”Sandelig, Jeg er Allah, der er ingen anden gud end Mig; så tilbed Mig, og oprethold Bønnen for at ihukomme Mig.” 

[MOQ Taha 20:14]

’Umar udbrød en lyd af ærefrygt, og sagde: ”Vis mig vejen til Muhammad…”

Efter ’Umar (ra) omfavnede Islam, blev han øjeblikkeligt forvandlet til en Da’wah-bærer som var kendetegnet med åbenhed, mod, styrke og tænkning.

Det blev berettet, at da ’Umar (ra) omfavnede Islam, så råbte muslimerne ’Allahu Akbar’ så højt, at det kunne høres i Makkahs dale. ’Umar (ra) sagde engang om sin omfavnelse af Islam, ”Jeg ønskede ikke at se en mand slå og blive slået, uden at jeg selv oplevede det, men intet af det skete for mig. Jeg tog til min onkel Abu Jahl bin Hisham, som var blandt eliten, og bankede på hans dør. Så sagde han, ”Hvem er det?” Jeg sagde, ”Ibn al-Khattab, og jeg er blevet muslim (Aslamt).” Så sagde han, ”Lad vær med det,” og smækkede døren i foran mig. Jeg sagde til mig selv, ”Det her er ingenting,” og tog til en af de store blandt Quraish, og kaldte på ham hvorefter han kom ud til mig. Jeg sagde det samme til ham, som jeg havde sagt til min onkel, og han sagde det samme til mig, som min onkel havde sagt til mig, og smækkede døren i foran mig. Jeg sagde til mig selv, ”Det her er ingenting, muslimerne bliver slået, men jeg bliver ikke slået.” Så sagde en mand til mig, ”Vil du have, at din omfavnelse af Islam bliver kendt?” Jeg svarede, ”Ja”. Han sagde, ”Når folk er samlet i al-Hijr, så gå hen til denne person, en mand som ikke kan holde på en hemmelighed, og sig til ham, fortroligt imellem dig og ham, ”Jeg er konverteret”, for det er sjældent, at han har holdt på en hemmelighed.” Jeg tog derhen, og folk havde allerede samlet i al-Hijr. Jeg sagde til manden, fortroligt imellem mig og ham, ”Jeg er blevet muslim.” Han sagde, ”Har du virkelig gjort det?” ”Ja,” sagde jeg. Så råbte han, så højt han kunne, ”Ibn al-Khattab er konverteret!” Så løb de på mig; jeg slog dem, og de slog mig; folk samlede sig om mig… jeg blev ved med at slå, og blive slået, indtil Allah styrkede Islam.”

Al-Farooq – Den der Sondrer Imellem Sandhed og Falskhed

Mujahid berettede om Ibn ’Abbas (ra), at han havde spurgt ’Umar bin al-Khattab (ra), hvorfor han havde fået navnet al-Farooq, som betyder den der adskiller sandhed fra falskhed; han svarede, ”Efter jeg havde taget imod Islam, så spurgte jeg Profeten (saw), ”Er vi ikke på Sandheden nu, og i det Hinsides?” Profeten (saw) sagde, ”Selvfølgelig! Jeg sværger ved Allah, i Hvis Hånd min sjæl hviler, at I er på Sandheden i denne verden, og i det Hinsides.” Så spurgte jeg Profeten (saw), ”Hvorfor har vi så skjult vores aktiviteter, dvs. og ikke på en åben måde.” Profeten (saw) svarede, ”Jeg sværger ved Allah, som sendte dig med sandheden at vi vil forlade vores skjulested, og erklære vores beærede sag offentligt.” Så tog vi ud i to grupper, hvor Hamzah ledte den ene, og Jeg ledte den anden. Vi gik mod moskéen ved højlys dag, mens Mushrikeen fra Quraish så os, og deres ansigter blev blege, og meget nedtrykte og hadefulde. Ved denne lejlighed, så tildelte Profeten (saw) mig navnet al-Farooq. Ibn ’Abbas – må Allah (swt) være tilfreds med ham og hans far – sagde, ”Da ’Umar accepterede Islam, sagde Mushrikeen (idoltilbederne), ”Folket er blevet adskilt fra os idag”, og Allah (swt) sagde:

”Åh Profet! Allah er nok for dig (som beskytter), og de Troende som følger dig.” 

[MOQ al-Anfal 8:64]

Suhaib (ra) sagde, ”Da ’Umar (ra) tog imod Islam så var han åben omkring det; han kaldte folk til den åbent; vi sad omkring Huset (al-Ka’bah) i Halqaat (kredse), og vi lavede Tawaf omkring Huset.”

’Umars (ra) stærke personlighed fra sine dage i Jahiliyyah, blev nu brugt til at bære Da’wah, og styrke Islam.

Hans Hijrah

’Ali (må Allah beære hans ansigt – karram Allahu wajhah) sagde, ”Jeg kender ikke til nogen, som ikke lavede Hijrah i skjul, bortset fra ’Umar bin al-Khattab; fordi da han ville lave Hijrah, så tog han sit sværd, tog sin bue over sin skulder, bar sine pile i sin hånd, og tog til Ka’baen hvor lederne fra Quraish sad på pladsen og han udførte Tawaf syv gange og bedte to Raka’aat ved Ibraheems Maqaam, og derefter nærmede han sig deres kreds, et skridt ad gangen, mens han sagde, ”Sikke usle ansigter! Den der ønsker at bedrøve sin mor, gøre sine børn forældreløse, og gøre sin kone til enke, så lad ham møde mig bag denne dal. Ingen af dem fulgte efter ham…

Konklusion

’Umar (ra) kæmpede i mange slag ved siden af Profeten (saw); han var en af Profetens (saw) delegerede assistenter (Mu’awin Tafweedh), og en af samfundets grundpiller. Efter Muhammads (saw) og Abu Bakrs (ra) død blev han en af de største Khulafaa, der nogensinde har regeret over denne Ummah.

At ’Umar (ra) ændrede sin personlighed, burde vise os, at enhver har potentialet for ændring. Historien om ’Umar (ra) giver de Troende håb, og giver os drivkraften til at søge perfektion.

’Abdullah bin Mas’ud (ra) sagde om ham, ”Vi er stadig beærede, siden ’Umars omfavnelse af Islam.” Og han sagde også, ”’Umars omfavnelse af Islam var en erobring, hans Hijrah var en Sejr, hans Imamah (Khilafah) var en barmhjertighed; Jeg har oplevet da vi ikke kunne bede ved Huset (al-Ka’bah) før ’Umar underkastede sig; da han gjorde det, så bekæmpede han dem (idoltilbederne), indtil de lod os være, og vi kunne bede.”

Og Ubayy bin Ka’b (ra) berettede, at Profeten (saw) sagde, 

”Jibreel sagde til mig, ”Lad Islam græde over ’Umars død.”

’Umars Du’a

”Åh Allah, giv mig evnen til at overveje, og fundere over det, min tunge reciterer af Din Bog (dvs. Qur’anen); og til at gå i dybden med dens betydninger, og anerkende dens vidundere; og til at handle efter det, sålænge jeg lever. Sandelig, Du har evnen til at gøre alting.”

Må Allah gøre os istand til at opnå, hvad ’Umar (ra) opnåede. Ameen.