Iqra.DK Iqra.DK
Umar ibn al-Khattab (ra) sagde, ”Jeg hørte Allah’s Budbringer sige, ”Enhver handling udføres med Niyah, og sandelig enhver får ifølge hans hensigt. Ham der emigrerer (laver Hijra) for Allah og Hans Profet, hans emigrering (Hijra) er (sandelig) for Allah og Hans Profets skyld. Og ham der emigrerer for noget verdsligt, han vil opnå det. Og ham der emigrerer for en kvindes skyld, gifter sig med hende, hans emigrering er til det formål han har i tankerne.”
Imam as-Shafi’ sagde, ”Denne Hadith er en tredjedel af al viden”. Imam Nawawi placerede denne Hadith som den første i hans samling af 40 Ahadith. Emnet som denne Hadith omtaler, er sandelig af aller største vigtighed for enhver Muslim, som skal udføre en handling, hvormed han vil søge Allah’s tilfredshed. Alle handlinger bør være for Allah’s skyld. Det er derfor forståeligt, hvorfor de retslærde lagde så stor vigtighed på denne Hadith.
Egoismens Domæne
For Muslimen som indtræder den offentlige arena, så har dette emne en speciel betydning. Dem der involverer sig i kaldet til Islam, om det er i form af taler, skrivelser eller at invitere, så er dette et emne der konstant ligger i bevidstheden hos bæreren af dawah. Allah (swt) skabte os, og det er dem der er mest sårbare overfor Shaytan’s hvisken, og deres eget ego’s korruption.
Vi må alle konstant påminde os selv om, som Adams børn, hvem vores egentlige fjende er, og hvor vores hengivenhed egentlig ligger. Uanset hvor meget viden vi tilegner, eller hvor gamle eller unge vi er, så er vi alle udsat for hvisken fra den forbandede. Rasuol-Ullah (saw) sagde, ”Den som fortæller andre (om hans handlinger), så vil Allah fortælle om ham, og den som viser andre (sine handlinger), så vil Allah vise ham frem.”
At Søge Allah’s Tilfredshed
Fordi Islam er en fuldkommen levemåde, så involverer det at vi udfører mange handlinger, som er af en mondæn (verdslig) og fysisk natur. Umiddelbart, så kan disse handlinger ikke betragtes som ”religiøse” handlinger. Angående de handlinger som ikke er åbenlyse ”spirituelle”, så bør vi altid være bevidste om at besidde et formål og en klar forståelse af, hvorfor vi udfører en specifik handling, og hvorfor vi skal være udholdende for at opnå dette formål. Denne formål skal være en af de tilladte handlinger i Islam, og formålet skal være et af Islam’s rosværdige formål. Derfor kæmper en mujahid helhjertet i jihad med et bestemt formål, som f.eks. at åbne et fort eller beskytte et fordelagtigt område. Dette er en ærværdig handling i Islam, med et rosværdigt formål d.v.s. at hæve Islam’s banner. Derfor belønnes denne fysisk krævende handling af Allah (swt), som adskiller sig gevaldigt fra den rituelle Salah (bøn), sålænge handlingen og formålet er oprigtigt.
Abu Musa al-Ash’ari (ra) berettede at Rasuol-Ullah (saw) blev spurgt, ”Hvilken af disse tre kæmper for Allah’s skyld; en som kæmper så andre kan se hvor modig han er, en der kæmper på grund af en følelse af forargelse, eller en der kæmper for at vise sig? Han (saw) svarede, ”Ham som kæmper for at Allah’s ord bliver ophøjet, er den som kæmper for Allah’s skyld.”
Et eksempel på en uklar handling er vedligeholdelsen af heste. Men der opnås stor belønning, bare ved at renliggøre krigsgængere. Abu Hurayrah (ra) berettede at Rasuol-Ullah (saw) sagde, ”Den som passer en hest for Allah’s skyld, med Iman på Allah og sikker på Hans løfte, vil have alt hvad den (hesten) spiser og drikker, og dens afføring og urin, placeret på vægten på Dommedag.”
Det vil sige at værdighed kan opnås ved at rengøre de mest uværdige ting. Sahl ibn Saad as-Saidi berettede at Rasuol-Ullah (saw) sagde, ”At vedligeholde heste specielt til jihad for Allah’s skyld (bare) én dag, er bedre end hele verdenen, og alt hvad der er i den.” Allah (swt) siger:
”Og de var ikke blevet påbudt andet end at de skulle tjene Allah, hengivne i deres adlydelse af Ham, retskafne, og opretholde Salah og betale Zakat, og dette er den sande Deen.”
[Bayyina 98:5]
Allah (swt) har forklaret i Surat al-Hajj, hvad det er Han tager i betragtning:
”Det er ikke deres kød, ej heller deres blod, som når Allah: Det er jeres Taqwa, der når Ham…”
[Hajj 22:37]
Vi tror ikke på, at Allah (swt) har behov for mad. Men vi accepterer at Allah (swt) har beordret at vi ofrer et dyr. Vi belønnes ifølge hvordan vi udfører dette påbud, og for den fysiske handling det er at ofre et dyr. Oprigtighed og handling skal begge være tilstede. Abu Hurayrah (ra) berettede at Rasuol-Ullah (saw) sagde, ”Allah tager ikke jeres kroppe i betragtning, men kigger på jeres hjerter.”
Angående Hadithen ”Den hvis emigrering er p.g.a. verdslig gavn…” Den refererer til en mand som emigrerede fra Mekka til Medinah for at gifte sig med en kvinde ved navn Umm Qays. At søge ægteskab er ligeså ærværdigt en handling, som det er at søge en forbedring i sit verdslige liv. Men den handling det var for Rasuol-Ullah at emigrere var en specifik tilbedelseshandling. Formålet og hensigten var udelukkende at udføre Allah’s påbud.
Denne hensigt kunne ikke forfalskes eller antages for at være af en anden grund. Ellers ville handlingen at udføre Hijra (emigrering) havde været en simpel fysisk rejse fra en by til en anden. En klarhed angående hensigten er det der gjorde det til en speciel handling.
Belønning i hverdagslivet
Vi kan tilegne os stor belønning ved at udføre handlinger som er; normale, hverdags og som osse kan give os nydelse. Formålets klarhed, og ikke kun handlingen, er det der kan give os belønning i det Hinsides. Rasuol-Ullah (saw) sagde,
”En mand besøgte sin bror i en by, så Allah sendte en engel som sagde til ham, ”Hvor har du hensigt om at tage hen? Manden sagde, ”Jeg skal hen og besøge min bror i byen.” Englen sagde, ”skylder du ham en tjeneste som du vil betale tilbage?” Manden sagde, ”Nej, det er kun fordi jeg elsker ham for Allah Ta’ala’s skyld.” Englen sagde, ”Så er jeg kommet med en besked fra Allah, om at Han osse elsker dig.”
Klarhed i formål og hensigt har også en i vigtighed i handlinger, som Islam forkaster. Det kan eksemplificeres i det følgende. Abu Bakr Thaqafi berettede at Rasuol-Ullah sagde; ”Når to Muslimer konfronterer hinanden med sværd og den ene bliver dræbt, så ender begge to i Helvede. Jeg sagde, ”O Rasuol-Ullah angående ham som dræber så er det forståeligt, men hvorfor den anden?” Han (saw) svarede, ”Den anden var ivrig efter at dræbe hans modstander.”
Klarhed i hensigten forhindrer at man mister belønning
Hvis vi skal udføre en handling, og forurener vores hensigt, så går vi glip af belønning i det Hinsides. Måden hvorpå vi går glip af belønning, er når vi udfører en handling for vores egen skyld eller andres, i stedet for, for Allah’s skyld. Dem som gør det, vil se deres handlinger i et andet lys på Dommedagen.
”Sig: ”Skal vi fortælle jer om dem som mister mest med hensyn til deres handlinger?
[Kahf 18:103]
Dem der har spildt sine kræfter i dette liv (Dunya), alt imens de troede at de fik belønning for deres handlinger?”
[Kahf 18:104]
Enhver person som holder sit hoved over brystværnet i det offentlige liv, er udsat for egoismens ondskab. Muslimen har kun en beskyttelse fra at blive fordærvet af hans eget ego. Det er at have hengivenhed til Allah (swt). Dette emne er en essentiel forskel på Vestens politikere og dem involveret i den Islamiske Stats administration. De modtager måske en løn eller kompensation for det arbejde de havde udført. Men drivkraften bag deres handlinger er udelukkende adlydelse af Allah (swt). Khaleefah’en styrede retfærdigt, ikke for at få berømthed eller for at folk skulle synes om ham, men for at opnå Allah’s tilfredshed. Dette var de Islamiske regenters unikke karakteristika. De havde en ekstra påminder på deres skuldre, at de ustandseligt blev set af Allah (swt), og at enhver af deres handlinger og udtalelser ville de blive stillet til regnskab for.
Maquil ibn Yasam berettede at Rasuol-Ullah (saw) sagde om regenten,
”Selv duften af Paradis vil ikke nå ham, hvis han ikke behandler dem med hengivenhed og goodwill.” I en anden version sagde han (saw), ”Hvis en person har ansvaret over Muslimernes affærer og ikke stræber efter at gavne deres forhold, så vil han ikke træde ind i Paradis sammen med dem.”
