Iqra.DK Iqra.DK
Følgende artikel blev udgivet til Shabaab fra Hizb-ut-Tahrir i England, i anledning af Shawwal 1421 Hijri.
”Og Vi pålagde mennesket (god opførsel overfor) sine forældre, hans mor bar ham med besværlighed ovenpå besværlighed, og hans amning foregik i to år, (tag imod befalingen og) vær taknemmelig overfor Mig og dine forældre, din endestation er hos Mig.”
[MOQ Luqman:14]
Kære Shabaab, som Da’awabærere er I velvidende om de pligter og ansvar, Islam har placeret over jer. Gennem Sin Nåde har Allah (swt) givet jer beslutsomheden til at bære denne Deens byrder, og arbejde for at høste belønningerne i det Hinsides. Allah (swt) har også tilladt jer at opfatte sandheden af Islam og dens regler, så jeres sinde er fyldt med tanker omkring Ahkam Shar’iyah og deres applikationer i livet.
En af de grundlæggende og uundgåelige ansvarligheder I er blevet beordret med, er jeres pligt overfor jeres forældre, og de rettigheder jeres forældre har over jer. Vigtigheden af denne sag bør være ligeså klar hos jer, som den klarhed I har vedrørende renheden i den Islamiske ’Aqeedah og Tawheed.
Imam Al-Qurtubi sagde, refererende til ovennævnte Ayah, at de retslærde har sagt, ”… at de personer, som mest fortjener de største rettigheder, taknemmelighed, god opførsel og lydighed, efter Skaberen, er forældrene. Dette er fordi Allah (swt) har forbundet taknemmelighed til Ham, med taknemmelighed til forældrene, når vi i denne Ayah læser, ”Tak Mig og dine forældre”.
Ydermere blev det berettet af Anas (ra), at Muhammed (saaws) blev spurgt om de største synder. Han (saaws) svarede,
”At sidestille (Shirk) noget med Allah, at være ulydige overfor forældrene, og forårsage dem smerte eller skade, at dræbe uretmæssigt, og falsk tale”. [Saheeh Muslim, nr. 127]
Og Abdul-Rahman bin Abi Bakrah (ra) fortalte fra sin far, som sagde:
”Allahs Sendebud (saaws) sagde, ”Skal jeg ikke fortælle jer om de største synder? Vi sagde, ”selvfølgelig, O Allahs Sendebud!” Han sagde: ”At sidestille partnere med Allah, og ulydighed overfor forældre. Han lå ned, så satte han sig op og sagde, ”… og falsk tale og falsk vidnesbyrd. Og falsk tale og falsk vidnesbyrd.” Han fortsatte med at sige det, indtil jeg sagde, ”Bare han dog ville tie stille.” [Saheeh Al-Bukhari, nr. 5519]
Således er betydningen af opfyldelsen eller forsømmelsen af ens forældre, at Allah (swt) har nævnt det i forbindelse med forbudet imod og den seriøse synd, at sidestille partnere med Allah (swt). Derfor kan det ikke være passende eller karakteristisk for jer, Da’awabærere der stræber for at opnå Allahs (swt) tilfredshed, at tage let på denne sag. Derimod forbinder I denne sag med lydighed og ulydighed overfor Allah (swt), og med belønning og straf. En sådan forståelse er klar hos jer, og det berettes via Abu Umamah, at en mand henvendte sig til Muhammed (saaws) og spurgte,
”O Allahs Sendebud, hvad er forældrenes rettigheder over deres børn?” Han (saaws) svarede, ”De er dit Paradis, og dit Helvede”. [Sunan Ibn Majah, nr. 3652]
I er velvidende om den ikke-islamiske atmosfæres oprindelse og indflydelse, som forurener familielivet, og som søger at fordreje og forkaste de rettigheder, som Shari’ah har pålagt jer overfor jeres forældre. Derfor, hvordan kan vi tillade den vestlige kulturs dekadence og umoralskhed, at være en målestok for os i den måde vi behandler vores forældre på? Deres forsømmelse af, uvenlighed og hånlige optræden overfor, og overgreb imod forældre, er store forbrydelser, som har splittet far fra søn, og mor fra datter. Det efterlader familiestrukturen forkastet og i ruiner, idet forældreautoriteten undermineres og latterliggøres, frem for at blive respekteret. Det efterlader forældre irriterede, foragtfulde, trøstesløse, og afskåret fra den kærlighed og støtte deres børn burde give dem. I deres alderdom placeres forældre på plejehjem, fordi deres børn har for travlt med at leve livet efter dem. Dette er realiteten i det vestlige samfund, og må Allah (swt) beskytte jer og jeres forældre fra dette, ameen.
Kære Shabaab, jeres hengivenhed overfor Allah (swt) og Muhammeds (saaws) eksempel forpligter jer til at adlyde jeres forældre i de anliggender hvori de har en rettighed over jer, og Islam har fordømt dem som viser ulydighed overfor dem eller forårsager dem smerte.
”At sidestille (Shirk) noget med Allah, at være ulydige overfor forældrene, at dræbe uretmæssigt, og at give falsk vidnesbyrd”. [Saheeh Muslim, nr. 127]
Altså overholder I rettighederne overfor jeres forældre uden forsømmelse, og uden at udtrykke modvilje overfor udførslen af deres rettighed, om end det måtte være at købe ind for dem, at ledsage eller tage dem med på en rejse, gøre huset rent, forsørge dem, eller tage jer af dem når de er syge.
Han (saaws) forbandede manden, som ikke opnåede sit Jannah gennem sine forældre. Abu Hurayrah (ra) berettede, at Muhammed (saaws) sagde,
”Må han blive ydmyget! Må han blive vanæret! Må han blive degraderet!” Ledsagerne spurgte, ”Hvem?” Han (saaws) svarede, ”Den uheldige person, hvis forældre, eller én af dem, opnår alderdom i hans levetid, og han ikke indtræder Paradis”. [Saheeh Muslim, nr. 4627]
Han (saaws) har forbundet farens tilfredshed med Allahs (swt) Tilfredshed. ’Abdullah bin ’Umar (ra) berettede, at Muhammed (saaws) sagde,
”Herrens tilfredshed ligger i farens tilfredshed, og Herrens utilfredshed ligger i farens utilfredshed”. [Sunan Al-Tirmidhi, nr. 1821]
Disse rettigheder, som tilkommer jeres forældre, strækker sig til og med graven. Det berettes, at mens Sahabah (ra) sad med Allahs Sendebud (saaws), kom en person fra Banu Salamah, og sagde til ham (saaws),
”O Allahs Sendebud! Har mine forældre nogen rettigheder over mig efter deres død?” ”Ja”, svarede Muhammed (saaws). ”At bede om tilgivelse og barmhjertighed for dem, at opfylde de løfter de har lavet, at bevare slægtsbåndet, og at være respektfulde overfor deres venner”. [Sunan Abu Dawud, nr. 4476]
Shari’ah har pålagt jer at vise jeres forældre kærlighed, venlighed og varme. Det står skrevet i den Noble Bog,
”Og Vi pålagde mennesket at være pligtopfyldende og venlige overfor sine forældre…”
[MOQ Al-Ahqaf:15]
Al-Sabooni skrev i sin forklaring af ovenstående Ayah, ”Allah er tilfreds når forældrene er tilfredse og utilfreds når forældrene er utilfredse. Det er derfor Allah (swt) betroede og tilskyndede slaven, og beordrede dem med en absolut ordre (amr jazim), at være venlige overfor forældre.”
’Abdullah bin Mas’ood (ra) sagde,
”Jeg spurgte Profeten (saaws), ”Hvilken handling er mest elsket hos Allah?” Han (saaws) svarede, ”At lave Salah til tiden.” Jeg spurgte, ”Hvad er den næste?” Han svarede, ”God opførsel overfor forældre.” Jeg spurgte igen, ”Hvad er den næste?” Han (saaws) svarede, ”At deltage i Jihad for Allahs skyld.” Jeg spurgte kun om det, og havde jeg spurgt om mere, ville han (saaws) have svaret.” [Saheeh Al-Bukhari, nr. 496]
Allah (swt) har gjort det, at hæve stemmen det mindste overfor forældrene, til en synd. Han (swt) har beordret mennesket til at tiltale forældrene med de bedste ord, at tage sig af dem når de bliver gamle, at betjene dem, og ikke nægte dem nogen af deres rettigheder.
I Qur’aanil-Kareem finder vi,
”Og din Herre har bestemt at man ikke skal tilbede andet end Ham, og god opførsel overfor forældre. Skulle en af dem, eller begge to, opnå alderdom, så sig ikke ’Uff’ til dem, eller skæld dem ud, men tal til dem med en ærefuld tale. Og sænk din vinge af venlighed og overbærenhed nedover dem, og sig: O Herre! Vis dem barmhjertighed, fordi de opdragede mig da jeg var lille.”
[MOQ Isra:23-24]
Al-Sabooni sagde, refererende til denne Ayah, at ”Allah (swt) har beordret venlighed overfor forældre, og Han (swt) forbandt tilbedelse af Ham (swt) med venlighed overfor forældre, og de rettigheder, forældre har over deres børn. Allah (swt) har betroet jer med deres varetagelse, især når en af dem, eller begge to bliver gamle. Her specificeres alderdom, fordi det er der de har allermest brug for hjælp, venlighed og støtte, og at man opfylder deres rettigheder, fordi de er svage. Sig heller ikke noget til jeres forældre der viser I enten er vrede eller irriterede, som for eksempel ordet ’Uff’. Og sig heller ikke noget, eller lad dem høre noget dårligt sprog fra jer, eller råb af dem med hårdhed, på grund af noget I ikke kan lide fra dem.”
Mujahid kommenterede, ”Hvis forældrene blev gamle, og endte med at urinere, og besørge sig på sig selv, så føl ikke afsky eller sig, ’Uff’ til dem. Fjern derimod urinen og afføringen fra dem, ligesom de plejede at gøre da I var små, uden at føle afsky i at gøre det for jer.”
Det er tydeligt, at Shari’ah har påbudt jer at vise venlighed, respekt og varme overfor jeres forældre, og har placeret en pligt over jer vedrørende husning og varetagelse af dem, når de har allermest behov for hjælp, efterhånden som de bliver ældre. Disse behov er ligeså store som dem I havde, da I var meget små i jeres forældres arme, og de værdsatte jer.
Det er blevet berettet, at en mand engang spurgte Sa’id bin Al-Musaiyab (ra), ”Jeg forstår alt i denne Ayah omkring venlighed og respekt overfor forældre, bortset fra sætningen, ”Tiltal dem på ærefulde præmisser”. Sa’id svarede, ”Det betyder at du skal tiltale dem, som en tjener tiltaler sin herre.”
Qur’aanil-Kareem informerer os,
”Og sænk en barmhjertig vinge af underkastelse og ydmyghed over dem”
[MOQ Isra:24]
’Urwa bin Al-Zubayr kommenterede ved at sige, at denne Ayah ”betyder at man ikke skal nægte sine forældre hvad de beder om”.
Dette er fordi et barn aldrig kan betale sine forældre tilbage. Sendebudet (saaws) sagde,
”Et barn kan ikke betale sin far tilbage, medmindre han finder ham som en slave, køber ham og slipper ham fri” [Saheeh Muslim, nr. 2779]
Zur’ah bin Ibraheem sagde, at en mand kom til ’Umar (ra) og sagde til ham, ”Jeg har en gammel mor som ikke kan gå hen for at opfylde sine organiske behov, så jeg bærer hende på min ryg. Jeg hjælper hende også med at lave afvaskning (wudu’), mens jeg vender mit ansigt væk fra hende (på grund af respekt). Har jeg opfyldt min pligt overfor hende?” ’Umar (ra) sagde, ”Nej”. Manden sagde, ”Selv hvis jeg bærer hende på min ryg og anstrenger mig i hendes tjeneste?” ’Umar (ra) sagde, ”Hun gjorde det samme for dig (da du var lille), og håbede du ville leve, men dig, du venter på hvornår hun går bort (dør).” [Birr-ul-Walidain, af Ibn Jawzi]
Muhammed (saaws) udtrykte tydeligt frugterne af jeres venlighed overfor jeres forældre, og har endda forbundet det med jeres barns venlighed overfor jer. ’Abdullah bin ’Umar (ra) berettede, at Muhammed (saaws) sagde,
”Adlyd jeres forældre og behandl dem venligt. Jeres børn vil være venlige og lydige overfor jer, og lev med renhed. Jeres kvinder vil forblive rene”. [KILDEHENVISNING MANGLER!!]
Allah (swt) forbandt også venligheden overfor forældre med nemhed, når døden indtræffer. Jabir (ra) rapporterede, at Muhammed (saaws) sagde,
”Den der har tre ting i sig, vil Allah gøre hans død overkommelig, og lade ham indtræde Paradis: Barmhjertighed overfor de svage, venlighed overfor forældre, og gode gerninger overfor slaven”. [Sunan Al-Tirmidhi, nr. 2418]
Også noget så simpelt som et venligt blik er ydermere blevet forbundet til stor belønning. Ibn ’Abbas (ra) rapporterede, at Muhammed (saaws),
”Ingen lydig søn kigger på sine forældre med et venligt blik, uden at Allah skriver en accepteret pilgrimsfærd til ham.” De spurgte, ”Og hvis han kigger hundrede gange på dem hver eneste dag?” Muhammed (saaws) sagde, ”Ja”. ”Allah er den Barmhjertige, og Nådige”. [KILDEHENVISNING MANGLER!!]
Ibn Taimiyah sagde, ”Abu Bakr sagde i sin bog, Zad ul-Musafir, ”Den der gør sine forældre sure, og giver dem tårer i deres øjne, er pålagt at gå tilbage og få dem til at grine.”
Det pligtopfyldende barn vil søge efter at granske enhver detalje, således at han ikke falder i Uquq overfor sine forældre. Hisham bin Hassan sagde, ”Jeg sagde til Al-Hassan, ’Jeg lærer Qur’aanil-Kareem, og min mor venter på mig med mad, indtil jeg kommer hjem.’ Al-Hassan sagde, ’Det er bedre for dig, at du spiser middag med din mor, så hendes hjerte trøstes, og derefter udfører en frivillig Hajj.”
Det var en del af fortidens retslærdes karaktertræk, at de adlød deres forældre og aldrig viste tegn på manglende respekt. Abu Bakr bin ’Ayyash sagde, ”Jeg plejede at sidde med Mansur (en retslærd) i hans hus, og jeg hørte hans mor, som har højtråbende og rapmundet, råbe af ham, ’O Mansur! Ibn Hubairah (Iraks Wali) udpegede dig til posten som dommer, men du afviste!’ Mansur kiggede slet ikke på hende ud af respekt”.
Den retslærde, Muhammed bin Al-Munkadir sagde, at hans bror ’Umar en nat, ”… brugte hele natten på at bede, mens han selv brugte den på at holde hans mors fødder (for at holde hende varm). Muhammed sagde, at han ville have foretrukket at have brugt natten ligesom ’Umar.”
Allah (swt) hævede morens status over alle,
”… hans mor bærer ham med besvær og føder ham med besvær. Hans amning er tredive måneder, indtil han opnår fuld styrke…”
[MOQ Al-Ahqaf:15]
Al-Sabooni skrev at, ”Allah fremhæver derefter det besvær og de trængsler, som moren oplever når hun bærer barnet i sin livmoder, derefter når hun føder, og derefter når hun mader ham og tager sig af ham.”
Abu Hurayrah (ra) berettede, at en mand kom til Muhammed (saaws) og spurgte,
”O Allahs Sendebud, hvem af alle mennesker har mest krav på min venlige behandling og følgeskab?” Han (saaws) sagde, ”Din mor”. Manden spurgte, ”Hvem så?” Han (saaws) svarede, ”Din mor”. ”Og hvem så?”, spurgte manden. ”Din mor”, svarede han (saaws). ”Og hvem så (derefter)?”, spurgte manden igen. Han (saaws) svarede, ”Din far”. [Saheeh Al-Bukhari, nr. 4621]
Ibn ’Umar (ra) så en mand bære sin mor og gå rundt om Ka’bah (lavede tawaf). Så spurgte han Ibn ’Umar (ra), ”Har jeg opfyldt min pligt overfor hende?” Ibn ’Umar svarede, ”Ikke engang for en enkel sammentrækning (ve)! Men du har handlet godt og Allah vil belønne dig overordentligt for det du har gjort.”
Abu Hurayrah (ra) boede i et hus ved siden af sin mor, og plejede at stå ved døren når han skulle ud og sige, ”Salam (fred) over dig min mor, og Allahs barmhjertighed og velsignelse.” Abu Hurayrah (ra) sagde, ”Må Allah skænke dig Sin Nåde, fordi du opdragede mig da jeg var lille.” Og hun plejede at svare, ”Må Allah skænke dig Sin Nåde, fordi du viste mig lydighed da du blev stor”. Han plejede at gentage dette ofte, når han kom hjem eller skulle ud. [Saheeh Al-Bukhari, nr. ??]
Ibn ’Abbas (ra) sagde, ”Allah åbner to døre (til Paradis) for hver eneste Muslim, som er lydig overfor sine to Muslimske forældre, og forventer belønning fra Allah udelukkende, og en dør hvis han eller hun har en forælder der er i live (som han eller hun er lydig overfor). Ydermere, hvis man gør en af sine forældre sur, så vil Allah ikke være tilfreds med ham indtil hans forældre tilgiver ham.” Han blev spurgt, ”Selv hvis de var uretfærdige overfor deres barn?” Han sagde, ”Selv hvis de var uretfærdige”. [Al-Bayhaqi, nr. ??]
Ri’fa’ah bin ’Iyas (ra) sagde, ”Jeg så Al-Harith Al-Ukli gå grædende i sin mors begravelsesoptog. Han blev spurgt, ”Hvorfor græder du?” Han sagde, ”Hvorfor skulle jeg ikke græde, når en dør til Jannah er blevet lukket for mig?”
Mu’adh berettede, at ”Allahs Sendebud (saaws) beordrede mig, ”Fald ikke i ’Uquq (respektløshed) overfor dine forældre, selv hvis de beordrer dig til at ofre din familie og rigdom”. [KILDEHENVISNING MANGLER!!]
Ydermere, sønnen til ’Abdullah bin ’Umar berettede, at hans far ’Abdullah (ra) sagde, ”Jeg ægtede en kvinde som min far (’Umar [ra]) ikke kunne lide, og han beordrede mig til at skille mig fra hende, men jeg nægtede. Så ’Umar gik til Profeten (saaws) og fortalte ham det, og Profeten sagde, ”Adlyd din far…” [Musnad Ahmed, nr. ?? og Abu Dawud, nr. ??]
Islam har forpligtet gode relationer til forældrene, selv hvis de tager fejl i en sag. Islam søgte at placere moren og faren i den højeste respekt, således at de kunne føle komfort og sindsro sammen med deres børn. Islam har gjort det til en forpligtelse over barnet, ikke at forårsage bekymring for forældrene, når det handler om sager hvad angår dem, om end det måtte være at nægte dem børnebørn, eller ikke at assistere dem når de har brug for hjælp. Islam har også foreskrevet, at ingen andre favoriseres over dem, og at deres ære ikke formindskes når barnet taler. Islam har ydermere pålagt det pligtopfyldende barn, at være hurtig i sin besvarelse af forældrene, og ikke trække deres fødder hen ad jorden, når de bliver bedt om noget, for dette er ulydighed.
Anas Al-Juhani sagde, at hans far berettede, at Profeten (saaws) sagde, ”Sandelig på Opstandelsesdagen har Allah slaver som Han ikke vil tale til, eller rense, eller kigge på.” Han blev spurgt, ”Hvem er de, O Allahs Sendebud?” Han (saaws) sagde, ”Den der afsiger sig og forlader sine forældre, den der afsiger sig sine børn, og den der blev givet en gave af folk, men han afviste deres gave og fornægtede dem”. [Musnad Ahmed, nr. ??]
Kære Shabaab! Jeres bevidsthed om den beskidthed, korruption og indflydelse fra den ikke-islamiske atmosfære, som er rettet mod familien, tjener kun til at agitere og motivere jer yderligere hen imod at arbejde for den noble Khilafah. Den presser jer ligeledes til at sikre, at den Islamiske atmosfære frembringes ud fra den måde, hvorpå I nøje opfylder jeres pligter overfor jeres forældre. I skal huske Muhammeds (saaws) ord, da han sagde, ”Hvor er Muslimens affærer enestående! Alle hans affærer er gode. Hvis han oplever nemhed, er han taknemmelig, og det er godt for ham. Hvis han oplever hårdhed, behandler han det med tålmodighed og udholdenhed, og det er godt for ham”. [Saheeh Al-Bukhari, nr. ??]
Kære Shabaab, I legemliggør dette eksempel, og søger den beskrivelse Allah (swt) gav os i Surat Al-Tawbah,
”Dem der vender sig angrende mod Allah; der tjener Ham og lovpriser Ham; der vandrer hengivent til Allahs sag; der bukker og falder på knæ; der påbyder det gode og forbyder det slette, og som overholder Allahs grænser. Så proklamér de gode nyheder for dem som har Imaan”
[MOQ Al-Tawbah:112]
og,
”Og din Herre har dekreteret, at man ikke tilbeder andre end Ham, og venlighed overfor forældre. Om end en af dem eller begge to bliver gamle, så sig ikke et uforskammet ord til dem, og skæld dem heller ikke ud, men tiltal dem med en ærefuld tale”
[MOQ Al-Isra:23]
”Og sænk en ydmyg vinge over dem ud af venlighed og sig: ’Min Herre! Skænk dem Din Nåde, ligesom de satte pris på mig i min barndom”
[MOQ Al-Isra:24]
”Jeres Herre ved bedst hvad der er i jeres indre. Hvis I er retskafne, så er Han sandelig den mest Tilgivende (igen og igen)”
[MOQ Al-Isra:25]
og,
”… Min Herre! Giv mig evnen til at vise taknemmelighed for Din Nåde, som Du har vist mig og mine forældre, og at jeg udfører gode gerninger som Du er tilfreds med, og gør mine børn retskafne. Sandelig, jeg har vendt mig mod Dig angrende, og jeg er visselig en af dem, som underkaster sig”
[MOQ Al-Ahqaf:15]
Shawwal 1421 Hijri
Kilde: Medlemmer af Hizb-ut-Tahrir i England
Oversætters slutnote:
Læseren opfordres til at bekræfte de beretninger, hvis kildehenvisning og nummer ikke er til stede i artiklen.
