Da’awa aktivisten er ikke ansvarlig for opnåelsen af resultaterne

At være Da’awa aktivist er Profeternes opgave. Det er en af de bedste og mest ærværdige gerninger. Allah (swt) sagde:

”Hvem er bedre end den, som kalder (folk) til Allah, arbejder retskaffent, og siger, ’Jeg er sandelig en af Muslimerne?” 

[MOQ Fussilat:33]

Kompensationen for den gerning, er den bedste belønning og den største gave i overflod. Dem der udfører en så nobel gerning, nyder den højeste rang og den bedste plads hos deres Herre i det Hinsides. Dette er tilfældet hvis de handlede korrekt, fuldendte deres arbejde og udelukkende gjorde det for Allahs (swt) skyld.

For at Da’awa aktivisten kan være bevidst om sin opgave, selvsikker i sin march, og ikke rammes af frustration, sorg eller fortvivlelse; for at hans situation ikke når det punkt, hvor han opgiver sin Da’awa og forlader sin forpligtelse, så skal han i sin handlekurs og metode, lade sig inspirere af sin Herres Bog og Hans Profets (saaws) Sunnah. Det vil gøre ham bevidst om sin sag, som Allah (swt) siger:

”Sig: dette er min vej. Jeg kalder til Allah med sikker viden; jeg og hvem end der følger mig. Ophøjet er Allah, og jeg vil aldrig være en af dem, som sidestiller noget med Allah.” 

[MOQ Yusuf:108]

Emnet, som skal være manifesteret; sandheden, som skal være forstået og opfattet, er Da’awa aktivistens pligt og karakter. Er det bare at udføre pligten om udbredelse (tableegh), og så slutter sagen der? Eller er Da’awa aktivisten ansvarlig for at opnå de resultater, som hans Da’awa sigter efter at opnå, og stilles han til regnskab for det?

For at besvare den slags spørgsmål er det nødvendigt at forklare følgende:

1) Der er tier af Ayaat i Qur’an, som bekræfter den komplette adskillelse mellem pligten om tableegh, sammen med det at bære Da’awa på den ene side, og på den anden side at opnå dens resultater, selvom personen ønsker succes med sin Da’awa, og hans folks omfavnelse af retledning.

Her er nogle Ayaat:

”Hvis du vender dig bort, så vær forvisset om, at det er Vores Sendebuds pligt, at udbrede budskabet.”

[MOQ Al-Maidah:92] 

”Sendebudets pligt er kun at udbrede det klare budskab.” 

[MOQ An-Nur:54] 

”Hvis de vender sig bort, så har Vi ikke sendt dig som en værge over dem; din pligt er kun at udbrede (budskabet).” 

[MOQ Ash-Shura:48]

Ayaat fra Qur’an il-Kareem forklarede også, at sagen vedrørende deres (dvs. folkets) retledning og accept er overladt til Allah (swt), og at Da’awa aktivisten ingen kontrol har over det. Her er nogle af dem:

”Beslutningen ligger Ikke hos dig (men hos Allah), om end Han vender sig barmhjertigt imod eller straffer dem, for de er sandelig uromagere.” 

[MOQ Al-Imraan:128]

”Så påmind (dem)! For det er din eneste opgave. Du skal ikke varetage (deres) affærer.”

[MOQ Al-Ghasiya:21-22]

2) At overholde Iman og de retskafne handlinger – antydet af Allahs (swt) ord
 

”Allah har lovet dem iblandt jer, som erklærer Iman, og handler godt, at Han visselig vil lade dem overtage magten på jorden.” 

[MOQ An-Nur:55]

Dette fører ikke nødvendigvis til en øjeblikkelig opfyldelse af overtagelse (istikhlaf), eller en hastig sejr, på grund af ens involvering i Da’awa handlinger, og udførslen af dem.

Beviset for det, er følgende:

Den udsatte sejr til Profeterne, inklusive Muhammad (saaws), skønt de var fuldt ud engageret i Iman og de retskafne handlinger, og var langt fra tvivl. Allah (swt) siger:
 

”(De fik en udsættelse) indtil, da sendebudene opgav håbet (med deres folk), og mente de blev behandlet som løgnere, så kom Vores hjælp til dem.”
[MOQ Yusuf:110]

”Eller tror I, at I skal indtræde lyksalighedens haver (Al-Jannah), uden de samme prøver, som ramte dem der gik bort før jer? De mødte lidelser og modgang og blev rystede, til den grad at Sendebudet, og dem, som erklærede Iman sammen med ham, sagde, ’Hvornår kommer Allahs hjælp?’ Og sandelig! Allahs hjælp er nær!”

[MOQ Al-Baqarah:214]

Da’awa aktivistens nødvendige udvisning af tålmodighed og udholdenhed, indtil Allah (swt) opfylder Sit løfte om hjælp, og afstedkommer overtagelsen. Om dette, siger Allah (swt):

”I vil sandelig blive testet i jeres ejendomme og i jeres indre. Og I vil sandelig høre meget, som sårer jer, fra dem som modtog Bogen før, og fra dem som tilbeder partnere ved siden af Allah. Men hvis I holder ud, og beskytter jer imod ondt, så er det visselig en afgørende faktor…” 

[MOQ Al-Imran:186] 

”Sendebude før jer blev afvist, så de udviste tålmodighed og standhaftighed overfor deres afvisning og forfølgelse (af dem) indtil Vores hjælp nåede frem (til dem). Og der er ingen, som kan
ændre Allahs Ord (og beslutninger).” 

[MOQ Al-An´am:34]

En advarsel imod følelser som utålmodighed, vrede, ufølsomhed og sorg.

Mange ayaat og ahadith advarer om dette. Allah (swt) siger:
 

”Så vent tålmodigt på din Herres ordre, og vær ikke ligesom fiskens ledsagere…” 

[MOQ Al-Qalam:48]

Allahs ordre er i følgende sammenhæng, at Han gav Quraish tid, og udsatte hjælpen til Allahs Sendebud (saaws) imod dem. Han (swt) sagde også:

”Hvis det at de vender sig bort, er hårdt for dig (så spørg dig selv), hvis du var i stand til at søge en tunnel i jorden, eller en stige i himlen, for at bringe dem et tegn, (hvad godt er der ved det)? Hvis det var Allahs vilje, så kunne Han sagtens samle dem alle på sand retledning. Så vær ikke en af dem, som er uvidende.” 

[MOQ Al-An´am:35]

Og Han (swt) sagde:

”Er den, for hvem det onde i hans adfærd gøres tiltrækkende, så han anser det for at være godt (da ligesom den som er retledt)? For Allah vildleder den Han vil, og Han retleder den Han vil. Så lad ikke dit indre være opslugt af sorg for deres skyld. For Allah ved udmærket hvad de gør.” 

[MOQ Fatir:8]

Profeten (saaws) sagde til Khabab bin al-Aratt, i slutningen af en hadith: ”… men I har travl.”

3) Det er nødvendigt, at Da’awa aktivisten er bevidst om byrden af hans ansvar. Det er byrden som indebærer elevering og ændring, og han skal være bevidst om, hvor store de hindringer og udfordringer, som han vil møde når han bærer Da’awa, vil være. Det er en del af den nødvendige oplysning, for at undersøge vejen frem, og forstå de faktuelle fakta, som man ikke kan overse.

Det kan ikke benægtes, at Da’awa aktivister i dag, som er hengivne til den sande idé og klare metode, har arvet en stor mængde af uklarheder, der ramte den Islamiske idé siden det andet århundrede efter Hijrah indtil i dag. Disse overskyggende faktorer lagde et dække over Islams image, som det blev åbenbaret til Muhammad (saaws); han (saaws) sagde sandheden da han sagde: ”Islam startede som noget fremmed, og den vil vende tilbage som noget fremmed. Så må Allah velsigne de fremmede.”

Desuden, siden Da’awa aktivisterne påbegyndte planen for elevering og ændring, og genoptagelsen af den Islamiske levemåde, så står de overfor spørgsmålet om vejen hen imod elevering og ændringsmetoden, når de mødes med dem, som afveg fra Profetens metode i etableringen af den Islamiske Stat og implementeringen af Allahs (swt) styre på jorden. Ydermere, den internationale situation er anderledes i dag end den var da Allahs Sendebud (saaws) etablerede sin Stat. Staten blev etableret i Madinah uden at tiltrække nogen opmærksomhed fra Perserne og Romerne. Det første militære sammenstød mellem den Islamiske Stat og det Romerske Imperium skete i det 8. år efter Hijrah. I dag arbejder Kufr staterne sammen for at angribe os. De arbejder også direkte, og gennem deres nikkedukker, Muslimernes regenter, for at forhindre reetableringen af Khilafah. De kæmper også imod politisk Islam, efter at de fik succes med at nedlægge Khilafah Staten for cirka firs år siden.

Hvad angår de udfordringer, som Muslimerne generelt og Da’awa aktivisten specifikt, står overfor, så er de mange.

Her er nogle af dem:

Fysiske udfordringer: Disse afspejles i nedlæggelsen af Khilafah, oprettelsen af en entitet for jøder i Al-Quds, klapjagt på oprigtige arbejdere for Islam ved hjælp af hidtil uforlignelige brutale midler, arbejdet for at hindre Ummah i at få avancerede våbenmuligheder inklusive nukleare og kemiske våben, og ydermere afværge og angribe ethvert forsøg på at forene Muslimerne.

Intellektuelle udfordringer: Disse repræsenteres i tilsvining af Islam og en cirkulering af fordrejninger om Islam overalt, specielt fra korrupte retslærde. Også ved at skabe racemæssige og nationale kald, fokusere på idéen om en kompromisløsning, ophøjnelse af friheder og demokrati.

Yderligere, så er de meget opsatte på at ødelægge Islams sociale system, og på at vise at Islam ikke er i stand til at løse ’moderne’ problemstillinger, og meget mere.

Tilstedeværelsen af sådanne forhindringer og udfordringer, som Da’awa aktivisten står overfor, udover den store byrde, er naturlige og normale på den sande Da’awas vej. Altså er det ikke tilladt for Da’awa aktivisten at blive overvældet af fortvivlelse og frustration, eller at forlade Da’awa, når han bemærker forhindringerne på vejen, eller sejrens udsættelse. Han skal vide, at den manglende aktivitet og samfundets manglende respons, og at folket vender sig bort fra Da’awa, og at sejren udsættes, ikke nødvendigvis betyder, at der mangler noget i arbejdet eller at man har afveget fra den rigtige vej. Der findes ikke noget bedre bevis end den Islamiske Da’awas tilstand ved slutningen af perioden i Makkah. Resten er afhængigt af Allahs (swt) ordre.

Ibn Hisham reporterede i sin Seerah om Profeten (saaws): ”Og da Allah (swt) ønskede at hjælpe Sin Deen, støtte Sit Sendebud og opfylde Sit løfte til ham, så gik Allahs Sendebud (saaws) ud i den sæson, hvori han mødte de få personer fra al-Ansar.”

Denne tjeneste fra Allah (swt) til Sin Profet (saaws), kom efter samfundet i Makkah var frosset fast, og efter Thaqif-stammens meget hårde afvisning af Profeten (saaws), og efter de arabiske stammer havde afvist anmodningen om deres hjælp (Nusrah). Situationen var den hårdeste og fortvivlelsen nåede sit højeste niveau.

Så efter at have forklaret disse punkter, så forsikres Da’awa aktivisten om, at han fortsat er på den rette vej, uanset hvor lang tid det tager.

Skønt han nærer det bedste håb til Allah (swt), at sejren kommer snart, og at udvejen er nær, så kæder han ikke sin Da’awa aktivitet sammen med opnåelsen af dens formål.

Der er én ting til, hvis tilstedeværelse Da’awa aktivisten hele tiden skal være sikker på, så hans handling kan blive ved med at være retskaffen. For at den kan være det, så skal den oprigtig og korrekt. Den korrekte handling er den, som er afhængig af Shari’ah, og som ikke afviger fra den. Den oprigtige handling er den, som udelukkende udføres for Allahs (swt) skyld, og ikke for nogen pynt i denne verden.

Når tilstanden først er således, vil Da’awa aktivisten være forsikret om, at Allahs (swt) løfte er sandt, og at den Islamiske Stat vil blive etableret, selvom det tog tid.