Forberedelse til sejr fra Allah (swt) – en lektion fra seerah

Muslimerne husker i dag, de mægtige kampe, Muslimerne før dem udkæmpede i Ramadhan måneden. De husker kampe såsom Badr kampen og erobringen af Mekka, som blev udkæmpet med Muhammad (saw) i spidsen. De husker osse andre kampe der blev udkæmpet i Ramadhan måned, såsom Hitteen kampen, hvor Salah ud Deen vandt over korsridderne, efter de havde besat Bilad ash-sham (Palæstina). I dag bliver disse begivenheder elsket og beundret. De bliver osse ofte sat i forbindelse med en Dua, hvor Ummah beder om lignende sejre i Palæstina og Kashmir. Med det i tankerne, så giver den følgende beskrivelse i Profetens Seerah, en uundværlig indsigt i, hvordan denne sejr i dag skal opnås. Det er en beskrivelse med detaljer, der ofte glemmes i andre beskrivelser, der fortæller om de forberedelser Muhammad gjorde, for at muliggøre en sejr over den daværende regionale magt, Quraish. 

“For beskyttelsen af Quraish. Deres sikkerhed (under rejser) om vinteren og sommeren. Så lad dem tilbede deres Herre (Allah)af dette hus (Ka’bah). Ham som har stillet deres sult, og beskyttet dem fra frygt.”

[Quraish 106:1-4]

Quraish benægtede stædigt Allah’s Budbringer (saw). I denne Surah, minder Allah (swt) dem om Hans mange tjenester til dem, for at påvise hvordan deres benægtelse er en utaknemmelighed af allerværste grad. Som det så veltalende bliver nævnt i denne Surah, så var Quraish altid bange for at miste deres mad forsyninger. Deres levebrød og forsyninger var baseret på hoved handelsruterne i den Arabiske Halvø mellem Bilad ash-Sham nordpå og al-Yemen sydpå. Deres frygt udsprang fra det faktum at de var bevidste om mange trusler mod de ruter, de anså som værende deres ”livliner”. Fordi Araberne levede i en tid med konstante stammekrige, så kæmpede handelsmænd for at handle alene, på grund af frygt for angreb og at blive slave for andre stammer, der var nabo til disse ruter. Quraish var professionelle handelsmænd. Disse handelsruter var midlet til deres forsørgelse, en kilde til ære, position og status i den Arabiske Halvø. De bidrog til deres dominans i denne region. Denne Surah var en påmindelse om, at lige meget hvor grundigt de forsøgte at beskytte disse ruter, så var det kun Allah (swt), der kunne garantere deres Rizq (forsørgelse).

Forberedelser til De Kommende Sejre

Profeten (saw) vidste at disse handelsruter var livsvigtige for Quraish, og hvis de blev truet så ville det svække deres position. Det var essentielt fordi han (saw) havde den opgave, at muliggøre Islam’s dominans i den Arabiske Halvø, med et henblik på at grundlægge fundamenterne for at udbrede denne dominans. En af de største forhindringer var Quraish. Profeten (saw) iværksatte mange politiske handlinger som lederen af den Islamiske Stat. Handlingerne inkluderede underskrivelse af aftaler, militær ekspeditioner og overvågnings operationer. Disse handlinger havde formålet at styrke den nye Islamiske Stat, og derved svække Quraish’ status som den oprindelige regionale magt.

Så Profeten (saw) underskrev traktater med de velkendte Quraishi allierede Banu Damrah, Banu Madlij og andre. Det sikrede en fred mellem disse stammer og Muslimerne, mens alliancen med Quraish blev brudt. Den politiske handling påvirkede Quraish’ hoved handelsruter mellem Bilad ash-Sham og al-Yemen således, at de nu havde mistet vigtige beskyttere af deres handelsruter. Ødelæggelsen af Quraish’ handelsruter var nu undervejs. Derudover udsendte Profeten (saw) mange militær enheder, for at angribe Quraish’ handels karavaner. Et eksempel var ekspeditionen med Profetens onkel Hamza (ra) i spidsen. De indhentede en karavane, beskyttet af 300 soldater, og med Abu Jahl ibn Hishaam i spidsen der var en fremtræden leder af Quraish.

Alle sådanne handlinger bidrog til svækkelsen af Quraish. I løbet af ganske få år, forsynede Allah (swt) dem med disse sejre. Den første sejr kom da Quraish led nederlag i Badr kampen, i Ramadhan måned det 2. år efter Hijra. Quraish kom til sidst under den Islamiske autoritet i Ramadhan måned det 8. år efter Hijra.

I dag

Da kampen eskalerede under Badr kampen, begyndte Profeten (saw) at lave Dua til hans Herre (swt), og sagde, ”Ya Allah! Hvis denne gruppe Muslimer lider nederlag i dag, så vil der ikke være nogen der vil tilbede Dig.”

Dette var en Islamisk pligt, fordi sejr kommer fra Allah (swt). Allah (swt) åbenbarede 

“Sandelig Jeg er med jer! Så forbliv trofast med dem der har lavet Iman, så vil Jeg kaste frygt i hjerterne hos dem, der har benægtet.”

[Anfal 8:12]

Det kan tydelig ses fra ovennævnte fortælling at Muhammad (saw) osse var bevidst om hans andre pligter overfor Allah (swt). Islam krævede ikke kun at han lavede Dua om sejr over de vantro, men osse i hans arbejde for en Islamisk Stat, at foretage handlinger som tjente dette formål. Handlingerne som beskrevet, er kun få af de mange økonomiske, politiske og militære handlinger, han (saw) udførte for at søge sejr fra Allah (swt).

Dette står i stærk kontrast til hvordan, Dua bliver udført i dag i de Islamiske lande. Det er fordi grundlaget for lovgivningen er ikke-Islamisk, til trods for at folk og landene er Islamiske. Som konsekvens deraf, så indeholder de politiske handlinger ikke Islamiske formål, som f.eks. at opnå Islam’s dominans og sejr over de vantro. Så, i stedet for at svække vores fjenders position, så styrkes de af de eksisterende Islamiske lande.

Som eksempel, så er der blevet foretaget mange aftaler med Israel, under banneret ”fredsproces”.

Så skamløse er regenterne i deres omfavnelse af uislamiske formål, at de har anvendt af den Islamiske Ummahs resourcer. Den selvsamme Ummah, som Israel har erklæret krig imod. Dette sker på trods af at Israels position fra starten af er meget svag, fordi den er omringet af den Islamiske Ummah og er ekstrem lille i forhold til Ummah’s enorme militære og økonomiske ressourcer. At udslukke Israels ”livliner” ville være nemt, hvis bare en af disse regenter havde en brøkdel af Islamisk tilbøjelighed. Det er ikke tilfældet, hvilket er klart, når tager deres handlinger i betragtning. Så langt væk som i Malaysia, har der været erklæringer om stærkere økonomiske med Israel, set i lyset af ”fredsprocessen”. Men stadig mere røveri fra Ummah’s skattekamre kan forventes, da Qatar for nylig erklærede at handle med Israel i flydende naturgas (LNG).

De har ikke kun brugt af Ummah’s ressourcer, de har også brugt de politiske platforme til at støtte Israel. Dette kaldes for ”normalisering”. De har ved flere lejligheder anerkendt Israels eksistens, og udtrykt deres ønske om at gøre Israel til en permanent del af det politiske landskab, i adskillige konferencer, taler og aftaler. Der har været en heksejagt i de Islamiske lande mod enhver der vover at tale imod ”fredsprocessen”. Derudover har de besluttet sig for at bruge Ummah’s sønner til at beskytte Israel, når de i virkeligheden burde kæmpe for at befri de Islamiske lande, såsom Palæstina. Tyrkiet har erklæret at Israel og Tyrkiet skal foretage militært samarbejde, hvis behovet skulle vise sig, med en uddybende 25 års militæraftale. Kan disse handlinger overraske nogen efter Anwar Sadat’s ordre om at bombe sine egne tropper i Ramadhan krigen mod Israel i 1973? Alle disse handlinger søger andet end den sejr, Muslimerne laver Dua for.

Konklusion

Under Badr kampen, åbenbarede Allah (swt) til Hans Budbringer, 

“Jeg vil hjælpe jer med tusinde Engle, den ene bag den anden, i en række.”

[Anfal 8:9]

Profeten (saw) hvilede lidt efter anstrengelsen, det var at modtage denne åbenbaring. Derefter løftede han glædefuldt sit hoved og råbte, ”Ya Abu Bakr, der er glade nyheder, Allah’s sejr er kommet. Ved Allah, jeg kan se Jibril på vej i en sandstorm.”

Der er adskillige Ahadith for os i dag, som indikerer lignende sejre, ikke kun over Israel men også om dominans over hele verdenen. Vi skal lave Dua om disse sejre, men ikke kun det. Fordi Islam kræver også af os at vi sikrer at Ummah’s kollektive handlinger, gennem Staten, afspejler dette noble formål.