بِسْمِ اللهِ الرَّحْمنِ الرَّحِيمِِ
Wabisah bin Ma’abad kom til Profeten (saaws), mens han sagde til sig selv: ”Jeg ønsker at spørge ham om alt hvad der drejer sig om retskaffenhed eller uretskaffenhed”, og som han trådte frem, så sagde Allahs Sendebud (saaws): ”Du er kommet for at spørge om retskaffenhed?” Han sagde, ”Ja”. Han (saaws) sagde: ”Konsulter dit hjerte. Retskaffenhed er det, hvorom sjælen og hjertet føler tryghed og ro; uretskaffenhed er det, som driver i sjælen, og bevæger sig (uroligt) rundt i brystet, skønt folk igen og igen har givet dig deres juridiske mening (til dens fordel).” [Sunan Imam Ahmed & Al-Darami]
Denne hadeeth er en af de mest misforståede og fejlciterede ahadeeth i cirkulation blandt Muslimer. Det farlige ved at misforstå Allahs Sendebuds (saaws) ord har to sider: Man går ikke kun glip af gavnen, ved at forstå budskabets mening på korrekt vis, når man mister pointen Profeten (saaws) kommer med; man falder også ofte i fælden, hvor man misforstår hvad der bliver sagt, og kommer frem til konklusioner, som modsiger den korrekte mening med denne hadeeth. Disse problemer forværres yderligere, når den misinformerede gruppe begynder at sprede sin ukorrekte forståelse som et Islamisk koncept eller en shar’i dom, hvormed folk misledes og vildledes, skønt det er med de bedste intentioner.
Vi skal forstå et par ting:
- Hjertet eller samvittigheden kan ikke afgøre, hvad der er rigtigt og forkert.
Vi ved alle sammen, at Allah (swt) skabte os med det eneste formål, nemlig at tilbede Ham (swt), så derfor skal alle vores handlinger være ifølge Hans (swt) befalinger. Og som mennesker så er det ikke muligt for os at kende disse befalinger på egen hånd, altså er der behov for sendebude, der leverer åbenbaringen fra Allah (swt), og dermed er der behov for retslærde, der fortolker disse tekster og udleder den juridiske dom fra dem. Det er ikke muligt, gennem brugen af forstanden, eller via vores hjerter, at komme frem til den korrekte hukm, ligemeget hvor avanceret ens intellekt er.
- Man skal undgå tvivlsomme sager, når det er muligt.
Profeten (saaws) rådede Wabisah til at holde sig væk fra handlinger, der ville ”drive i sjælen”, og forårsage uro og tvivl i hjertet, selv hvis folk forsikrede ham, at disse handlinger var acceptable.
”Halaal er tydelig og Haraam er tydelig, men imellem de to er sager, som er tvivlsomme for mange folk. Derfor, den der undgår disse tvivlsomme sager, beskytter sig med hensyn til sin deen og ære, og er dermed i sikkerhed, men den der falder i tvivlsomme sager, vil falde i haraam. (Han er ligesom) en hyrde, der lader sine får græsse ved kanten til en helligdom, parat til at overtræde grænsen. Sandelig, enhver konge har en helligdom, og sandelig Allahs helligdom er Hans forbud.” [Al-Bukhari, Muslim og Al-Tirmidhi – nr. 1126]
”… Forlad hvad der giver dig tvivl, til fordel for hvad der ikke giver dig tvivl.” [Sunan Al-Tirmidhi, nr. 2442]
Ved at undgå tvivlsomme sager, så sikrer man og beskytter sig imod at falde i haraam (eksempelvis mad/drikke indeholdende haraam ingredienser, at købe noget der måske er blevet stjålet, at chatte med det modsatte køn på Internettet).
Sahabah (raa) gik et skridt videre end dette i deres undgåelse af tvivl, ved at ofre og undgå selv nogle halaal handlinger; ligesom ’Umar bin Al-Khattab (ra) plejede at sige: ”I Allahs Sendebud (saaws) levetid plejede vi at forlade ni tiendedele halaal, af frygt for at begå haraam.” (eksempelvis lytte til musik, spille kort, se sport, tage til markedet)
At forlade tilladte ting (mubaah) gør dem ikke til haraam.
Det er vigtigt at huske, at ved at undgå en halaal handling eller ved at undgå en tvivlsom sag, at det ikke automatisk gør den handling haraam, og man skal være påpasselig med at udstede ”gade fatawa”, hvor man fortæller folk, at disse handlinger er haraam, og fordømme andre. Kun Allah (swt) har retten til at erklære handlinger halaal og haraam, og at undgå en tvivlsom sag skal betragtes som waraa (loyalitet?), og ikke en selvinspireret fatwa.
Dette princip gælder ikke med hensyn til forladelsen af waajib eller begåelsen af haraam. (eksempelvis salg af alkohol, at lyve i jobansøgninger, ikke at udføre jumu’ah)
Diskrimination imellem forskellige fatawa på basis af et islamisk bevis.
Når man står overfor meningsforskelle, så bør man ikke vælge den muligheden man har størst tilbøjelighed til, da dette fører til at man følger sine lyster; vi er derimod beordret til at følge Allahs (swt) påbud. Vi skal gøre vores yderste for at afgøre, hvilken retslærd der er bedst egnet til at komme frem til den korrekte fatwa (gennem ijtihaad), og derefter følge denne holdning, uanset om vi er ”tilfredse”med denne fatwa eller ej.