Daleel

Indledning

Sprogligt betyder Daleel et bevis, indikation eller belæg. Som term betyder Daleel kilden eller beviset for en tanke, koncept eller afgørelse. Enhver lov eller regel skal have et Daleel, som kun tages fra den Noble Qur’aan, Sunnah, eller en kilde, som Qur’aan og Sunnah har antydet skal adopteres.

Enhver afgørelse fra teksten, enten i den Noble Qur’aan eller Sunnah, betragtes som et Daleel. Eksempelvis siger Allah (swt):

“Og lad der iblandt jer være grupper, som kalder til alt hvad der er godt (hele Islam), påbyder det gode (ma’ruof) og forbyder det slette (munkar); og de er blandt de succesrige.” 

[MOQ Ale ’Imraan 3:104]

Denne Ayah betragtes som et Daleel for pligten om oprettelsen af et Islamisk politisk parti (Hizb).

Et eksempel på et Daleel fra Sunnah er forbudet imod kaldet til nationalisme. Muhammed (saaws) sagde refererende til alle former for ’Asabiyyah (nationalisme, racisme, stammebinding),

دَعُوهَا فَإِنَّهَا خَبِيثَةٌ

”… Forlad den, for den er rådden!” [Saheeh Al-Bukhari nr. 3257]

Strukturen af et Daleel

De to aspekter relateret til ethvert Daleel, er Riwaayah (reportage) og Dalaalah (mening):

• Riwaayah dækker emner relateret til hvordan informationen blev viderebragt, inklusive antallet af og integriteten hos beretterne i en beretningskæde.
• Dalaalah er relateret til teksten mening i dette Daleel.

Der er også to termer, som anvendes i forbindelse med Riwaayah og Dalaalah, og det er Qat’i (absolut og utvetydig) og Dhanni (tvivlsom og tvetydig).

Riwaayah

Enhver Ayah fra den Noble Qur’aan, eller en Hadeeth Mutawaatir, betragtes som Qat’i i sin Riwaayah. Det betyder beviset er autentisk, og ikke indeholder nogen tvivl. Denne autenticitet etableres baseret på dens transmissionsmetode.

Metoden hvormed den Noble Qur’aan blev transmitteret, udelukker enhver mulighed for fabrikation, da den blev transmitteret fra generation til generation på nøjagtig samme måde. Det er umuligt for en hel generation, at fabrikere, slette, eller føje indhold til den Beærede Qur’aan. Det er utænkeligt at tro hvert eneste individ i den generation samledes, og blev enige om at tilføje, eller slette del af Allahs (swt) Bog, Al-Qur’aan. Alle og enhver i den generation reciterede det samme indhold i den Noble Qur’aan, hvormed indholdet blev autentificeret.

Ahadeeth Mutawaatir blev ikke transmitteret fra generation til generation, men derimod af et stort antal personer. På grund af det store antal personer, som berettede dem, deres forskellige residenser, deres bekræftede troværdighed og overbevisning, er det utænkelig, at de skulle indeholde fejl.

Enhver anden viderebragt information end gennem den Beærede Qur’aan eller en Hadeeth Mutawaatir, betragtes som Dhanni, hvilket betyder, at der er en lille mulighed for rapporten indeholder en fejl.

Dalaalah

Hvor meningen i enhver Islamisk tekst er klar, specifik, og kun har en betydning, så betragtes den som Qat’i. Dette betyder, at den tekstuelle mening ikke er mulig at fortolke på nogen anden måde. Hvis teksten er mulig at fortolke på mere end en måde, så betragtes den (meningen) som Dhanni. Idet fortolkninger skyldes det Arabiske sprog, skal enhver fortolkning forstås og begrundes gennem det Arabiske sprog.

Eksempler fra den Noble Qur’aan med en Qat’i (utvetydig og absolut) mening:

وَلَكُمْ نِصْفُ مَا تَرَكَ أَزْوَاجُكُمْ إِن لَّمْ يَكُن لَّهُنَّ وَلَدٌ

”Og til jer er halvdelen af hvad jeres koner efterlader, hvis de intet barn havde…” 

[MOQ An-Nisaa 4:12]

وَالَّذِينَ يَرْمُونَ الْمُحْصَنَاتِ ثُمَّ لَمْ يَأْتُوا بِأَرْبَعَةِ شُهَدَاء فَاجْلِدُوهُمْ ثَمَانِينَ جَلْدَةً

”Og dem der anklager kyske kvinder for Zinaa (utroskab eller hor), og ikke bringer fire vidner, så pisk dem og giv dem firs striber.” 

[MOQ An-Nuor 24:4]

De kvantitative (mængdemæssige) aspekter af disse afgørelser, dvs. halvdelen og firs, er tydelige, og kan derfor ikke fortolkes på nogen anden måde.

Et eksempel på en Hadeeth Mutawaatir med en Qat’i mening:

‏مَنْ تَعَمَّدَ عَلَيَّ كَذِبًا ‏فَلْيَتَبَوَّأْ ‏‏مَقْعَدَهُ مِنْ النَّارِ

”Den der med vilje tilskriver mig en løgn, lad ham tage sin plads i (Helvedes)ilden!” [Saheeh Muslim, nr. 3]

Denne Hadeeth er meget tydelig i sit emne; kun én forståelse fremgår af den.

Eksempel på en Hadeeth Ahad med en Qat’i mening: Det rapporteres, at Allahs Profet (saaws) fastede 6 dage i Shawwaal måneden.

Eksempel fra den Noble Qur’aan med en Dhanni mening:

أَوْ لاَمَسْتُمُ النِّسَاء

”… Eller hvis I har været i kontakt med kvinder…” 

[MOQ Al-Maidah 5:6]

I Suorat ul-Maidah Ayah 6 siger Allah (swt) meningsmæssigt, at hvis mænd laa-mastum kvinder, så bryder det deres Wudhu (rituelle afvaskning). Ordet laa-mastum er blevet fortolket til at have to meninger, dvs. berøring eller samleje. Altså har denne Ayah en Dhanni mening, dvs. en tvetydig mening, med andre ord det kunne betyde, at berøring af kvinder bryder Wudhu, eller det kunne betyde, at samleje med en kvinde bryder Wudhu.

Eksempel på en Hadeeth Mutawaatir med en Dhanni mening: Det blev rapporteret, at Muhammed (saaws) plejede at tage sin Ihraam af på en specifik måde. Men da ledsagerne fortalte Sendebudet (saaws), at de tog den af på en anderledes måde end hans, så godkendte Profeten (saaws) deres handlinger, dvs. regler for hvorledes man tager sin Ihraam af, er mange.

Eksempel på en Hadeeth Ahad med en Dhanni mening: Det rapporteres, at Profeten (saaws) fastede 6 dage i Shawwaal måned. Skønt det er en utvetydig mening, er det dog ikke klart, om de seks fastedage er konsekutive eller ej.

Med ovenstående eksempler bliver det muligt at fremvise, hvilket Daleel der vil blive betragtet som Qat’i, og hvilket der vil blive betragtet som Dhanni. Dette vises nedenfor:

• Qat’i Riwaayah + Qat’i Dalaalah = Qat’i Daleel
• Qat’i Riwaayah + Dhanni Dalaalah = Dhanni Daleel
• Dhanni Riwaayah + Qat’i Dalaalah = Dhanni Daleel
• Dhanni Riwaayah + Dhanni Dalaalah = Dhanni Daleel

Da Islams fundament, dvs. den Islamiske ’Aqeedah, ikke kan indeholde nogen tvivl, skal det baseres på et Qat’i Daleel. Eksempelvis erkendelsen af Engles eksistens baseres på et Qat’i Daleel. Ligeledes i Usuol ul-Fiqh, for at grundfæste kilden for udledning af love, skal kilden også være baseret på et Qat’i Daleel.

Eksempelvis for at betragte Ijma’ as-Sahaabah (ledsagernes generelle konsensus) som kilde for udledning af love, skal det Daleel, som skal bevise gyldigheden af Ijma’ as-Sahaabah, være Qat’i både i Riwaayah og i Dalaalah, dvs. et Qat’i Daleel.

Hvad angår de praktiske regler (Ahkaam), da de er udledt fra kilden, som udelukkende er grundfæstet på et Qat’i Daleel hvormed den betragtes som en del af Åbenbaringen (Al-Wahi), så kan de udledes enten fra et Qat’i eller et Dhanni Daleel. Eksempelvis emnet angående at bryde ens Wudhu, som et resultat af ordet laa-mastum, tages fra den Beærede Qur’aan, men det er et Dhanni Daleel (Qat’i Riwaayah + Dhanni Dalaalah = Dhanni Daleel).